Kapitel 18 Informationsteknologi og videnøkonomi Driftsøkonomi Kapitel 18 Informationsteknologi og videnøkonomi

Disposition 18.1 Dybtgående forandringer 18.2 Nye konkurrencedimensioner 18.3 Nye produktionsstrukturer 18.4 Informationsteknologien 18.5 Internettet 18.6 Videnvirksomheder 18.7 Fremtiden

18.1 Dybtgående forandringer Rammebetingelser Markedsvilkår Produktbegreb Konkurrencevilkår Værdiopgørelse Driftsøkonomisk tyngdepunkt Rammebetingelser: Netværksøkonomi, Nye teknologier til rådighed, nye kanaler, kortere PLC’er, Overgang til viden- og serviceøkonomi, fokus på processer og relationer Markedsvilkår: Globalisering og internationalisering, Dereguleringer og privatisering, Regionaliseringer, Konsolideringer, Større miljøbevidsthed, Stigende konkurrence, Homogenisering / heterogenisering Konkurrencevilkår: Stigende konkurrence i.f.m. globaliseringen, vidensøkonomien, de teknologiske muligheder, … Produktbegrebet: Tilknyttet information/service. Nye produkter opstår i den sammenhæng: Mercedes med indbygget IP-adresse til Internet-opkobling, nye software-releases kan downloades, informationer om servicebehov kan overføres , … Værdiopgørelse: Videnøkonomi – den virtuelle værdikæde Det driftsøkonomiske tyngdepunkt skifter fra intern til ekstern orientering. Desuden flytter optimeringsspørgsmålet også fra et indadrettet tyngdepunkt til et værdikæde-/forsyningskæde-tyngdepunkt!

18.2 Nye konkurrencedimensioner Ressourcer Finansielle, personlige, teknologiske, organisatoriske,… Kompetencer Integration af ressourcer Læringsproces Vidensdeling Kvalitèt Kernekompetencer Konkurrencemæssig fordel Strategisk aktiv Long-term profit De konkurrencemæssige fordele beror primært på ressourcer og hvordan disse udnyttes til at skabe kompetencer, især kernekompetencer. Ressourcer i sig selv giver jo ikke konkurrencemæssige fordele. Fokus på kernekompetencer i værdikæderne og dermed også på hvor vi evt. kan tilføre kernekompetencer udefra, giver vedvarende konkurrencemæssige fordele, og dermed også bedre målopfyldelse hvad enten det er på medarbejdertilfredshed, kundetilfredshed, de finansielle resultater f.eks. ROI, på markedsvækst/andel, etc., f.eks. angivet i et Balanced Scorecard. Kernekompetencer er strategiske idet konkurrenter ikke kan efterligne disse

18.3 Nye produktionsstrukturer Strukturudvikling Fra masseproducerede homogene produkter til fleksibelt specialiserede/differentierede produkter Samlebåndsproduktion til teamorienteret produktion Mere kundeorienteret produktion Øget selvstyring og ansvar for eget arbejde Større krav til medarbejdernes kompetencer IT involvering i design, analyse og produktion

Produkt typer 2 hovedtyper Individualisering af varer Fysiske produkter Digitale varer og informationstjenester Individualisering af varer Den virtuelle markedsplads vs. den fysiske De digitale informationstjenester omfatter nyhedstjenester, finansielle informationer, transporttider, underholdningstjenester (incl. on-line games), databasetjenester, software-download,… Individualisering: Producenter har bedre mulighed for at individualisere deres produkter idet de får direkte kontakt med dem via Internettet. Kræver dog også, at deres produktionsapparat og logistik kan håndtere dette. Internettet giver også bedre og uddybende mulighed for feedback fra kunderne – tænk f.eks. Microsoft’s fejlmelding når et program lukker ned uopfordret / p.g.a. fejl. Virksomhederne ændrer sig fra at orienteret fra det fysiske til det informationsmæssige. Trekanten vendes på hovedet i de nye virksomheder. De fysiske investeringer i jord, bygninger, maskiner bliver mindre mens de omvendt vokser på de mentale kapaciteter. Forskelle i den industrielle vs. den digitale økonomi : Salg på den fysiske markedsplads vs. Den virtuelle. Den mest iøjnefaldende forskel er de handlingsparametre der kan anvendes. Af ”Ottesens parameterinddeling” i Grundparametre og kontaktparametre (herunder erfarings- og kommunikationsparametre) mister man det personlige salg under kommunikationsparametrene. Handel kan også have en tendens til at blive mere kortsigtet transaktionsorienteret og mindre langsigtet relationsorienteret, men som i definitionen ovenfor så er den på B2B-markedet rettet ind mod en (værdikæde-)effektivisering af forretningsrelationerne.

18.4 og 18.5 IKT og Internettet Markant vækst i pc-udbredelse, internet-opkoblinger og bredbåndsforbindelser Forbrugernes køb på nettet vokser eksplosivt Radio/fjernsynsudstyr, byggematerialer, beklædning, rejser, bøger, CD/DVD, elektronik, abonnementer, hoteller/ferier, Internet-auktioner På B-2-B markedet vokser e-handel ligeledes baseret på EDI, Katalog-standarder, ebXML-udveksling, … Internettet er den nye distributionskanal  magtskifte fra producenter mod forbrugerne B2B markedet vokser dog i Danmark ikke så meget som B2C!

EDI-definition fra Wikipedia Electronic Data Interchange (EDI) is a set of standards for structuring information to be electronically exchanged between and within businesses, organizations, government entities and other groups. The standards describe structures that emulate documents, for example purchase orders to automate purchasing. The term EDI is also used to refer to the implementation and operation of systems and processes for creating, transmitting, and receiving EDI documents. Despite being relatively unheralded, in this era of technologies such as XML services, the Internet and the World Wide Web, EDI is still the data format used by the vast majority of electronic commerce transactions in the world. EDI er baseret på et privat, dedikeret netværk og høje omkostninger, data-transmission, men også meget sikkert. Internet baserede løsninger er baseret på åbne netværk, transmission af mange forskellige datatyper (data, e-mail, billeder, lydfiler, video,..), til lave omkostninger men også mindre sikkert.

Skiftet fra EDI til Internet-baseret B-t-B

OIOXML – E-handelsdokumenter http://www. itst

Er mellemhandlerne på vej ud? Transaktions omkostningsanalyse peger i retning af internalisering Mellemhandlere giver højere priser, men giver de også merværdi? Teknologien giver mulighed for direkte kontakt mellem producenter og slutkunder De fysiske mellemhandlere forsvinder måske, men en ny klasse dukker op, se IDR-cyklen. Nye typer intermediates: Katalog-tjenester, Søgemaskiner, Portal-løsninger

Intermediation-Disintermediation-Reintermediation Nye typer mellemhandlere: Katalog-tjenester, Søgemaskiner, Portal-løsninger som Yahoo, Jubii, Bilbasen, etc.

E-marketing trappen

18.6 Viden-virksomheder Virksomhedernes værdi Materielle / Immaterielle værdier Kundekapital Viden / kompetencer Brands Corporate image / governance Bogført værdi / Markedsværdi

Den virtuelle værdikæde