Generelle udfordringer og perspektiver i kommunernes arbejde med kvalitet, effektivitet og styring  Oplæg ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved ved møde om det fælleskommunale kvalitetsprojekt d. 20. november i Slagelse.

Hvorfor kvalitetsstyring?  Leve op til borgernes forventninger om social værdiskabelse og ydelser af høj kvalitet ( faktisk og oplevet kvalitet)  Prioritering af opgaverne  Udnytte ressourcerne effektivt  Dokumentation af opgaveløsningen  Være en attraktiv arbejdsplads  Øge medarbejdernes sans for kvalitet og deres stolthed over arbejdet  Bruge medarbejdernes kreativitet og kompetencer  Formulere fælles sprog  Styringsværktøjerne skal have sammenhæng og give mening for de decentrale enheder

Hvorfor kvalitetsstyring II –Mange forvaltninger oplever en klemme mellem borgernes høje forventninger og de knappe ressourcer. Denne klemme bliver strammere og mere udfordrende i årene fremover. –Det er vores opgave at sørge for, at ressourceklemmen bliver afsæt for nytænkning og social innovation - i stedet for en udhulning af vores ydelser. –Vi har derfor brug for kvalitetsredskaber, som ansporer til refleksion og nytænkning, og som understøtter en offensiv og stolt indstilling hos vores medarbejdere. –Redskaberne skal også sikre, at indhold og kvalitet er gennemskuelig og kan gøres til genstand for dialog og aktiv politisk måldannelse.

Centrale udviklingstendenser – eksempler fra børneområdet.  Kvalitetsrapporter, elevplaner og nationale tests  Pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogscreeninger  Akkreditering light på dagtilbudsområdet  Kvalitetsstandarder på handicap – og børneområdet ?  Øgede centrale bindinger – ledelsesmæssigt, strukturmæssigt og indholdsmæssigt?  Der er tilsvarende udviklingstendenser på ældre- miljø og arbejdsmarkedsområdet

Hvad kan partnerskaberne give, når de lykkes?  Øget fokus på ledelse og styring  Øget fokus på kvalitet og faglighed – udvikling af modeller  Videndeling  Sammenhæng mellem kvalitetsudvikling, kompetenceudvikling og organisationsudvikling  Øget fokus på dokumentation, evaluering og fælles sprog  Anvende de kommunale ressourcer hensigtsmæssigt  Forankring hos fagprofessionerne  Erfaring : ”Partnerskab for folkeskolen”, 34 kommuner. UTA-projektet, 17 kommuner samt KL og Undervisningsministeriet.

Fagligt tilsyn set i kvalitetsreformens kontekst  Udviklings- og dialogbaseret  Fokus på ledelse og ledelsesudvikling  Styrkelse af evalueringskultur – effektmåling – brugerundersøgelser –resultatkontrakter – løbende evaluering af indsatsen  Rum til institutionen – medarbejdere og ledelse  Rum til fagligheden og de faglige miljøer – men behov for modspil

Hvor er der ”rum for forbedring”  Dokumentations og evalueringsmetoder  Fælles sprog  Styringskoncepter  Redskaber til benchmarking på tværs af kommuner  Forankringen i de faglige miljøer  Den tid hvor man ikke lod sig inspirere af nabokommunen er forbi!!

Spørgsmål til refleksion om kvalitet  Hvor er der særlig behov for at øge indsatsen for kvalitet?  Kan vi dokumentere vore resultater bedre - hvordan?  Hvordan kan kvalitetsdagsordenen udnyttes ledelsesmæssigt?  Hvordan bør der samarbejdes på tværs af kommunerne?  Er der på nogle områder behov for større standardisering?  Hvor er behovet størst for at påvirke statslige  initiativer?  Hvordan sikres ejerskabet i de faglige miljøer?