Digital videoformidling Tirsdag 11/3 9 – 10 Fakta fortælleformer 10 – 11Dokumentar former – »Historisk Portræt »Ironisk Portræt (dramadok) »Refleksivt portræt (storbysymfoni) 11 – 12 Projektformalia / vejledning 13 – 14 Harddisk test / Øvelser 14 – 15Øvelser (info-indslag)

Digital videoformidling Statsmonopol Radio og tv var i de fleste lande domineret af statslige monopoler Dvs. stor politisk magt Mulighed for ’tendentiøs’ journalistik satte statsmonopolerne under politisk pres for at fremstå troværdige

Digital videoformidling Fakta fortælleformer Fortælleformerne opstod i tv- sammenhæng i opposition til: –Den dramatiske film, melodramaet –Sensations journalistikken –’Fortællende’ dokumentarfilm

Digital videoformidling Troværdighed Talehieraki udvikles (ca ) Klassisk faktaform : 1.Præsentation via ’anchor man’ (blikretning mod kameraet, z-akse) 2.On location reporter (blikretning mod kameraet) 3.Reporter voice-over

Digital videoformidling Troværdighed ’Vidensfald’ fravælges da der er tale om ’vidensformidling’ Kronologi indebærer vidensfald (’til sidst blev han så løsladt...’ dette er forbudt ifølge klassisk def.) Referatet som fakta-genre benytter kronologi, men benyttes sjældent i fx nyhederne

Digital videoformidling

Hovedtræk Omvendt nyhedstrekant Rækkefølgen er deduktiv – fra det generelle til det specifikke Vidne udsagn fremføres på baggrund af den redaktionelle vinkling Kommer vidneudsagnet først, kan vinklingen / tolkningen komme i fare Vi opfatter information med udgangspunkt i det foregående

Digital videoformidling Intet skjules ! Synsvinkler komponeres efter graden af ’overblik’ – redaktionen har flest kilder at trække på (globus/øje logo) Den udsendte er ’up-to-date’ men har færre kilder / mindre overblik Vidnet kommer med detaljer, men har ikke direkte henvendelse til kameraet

Digital videoformidling Genrer Fra pressen overtog man genrerne: –Nyhed (Oklahoma modellen vinder frem) –Baggrundsreportage –Biografi –Portræt Stof-kategorier betinget af fortælleform portrættet indeholder ikke et livsforløb fra vugge til grav, det gør biografien til gengæld.

Digital videoformidling Live-tv Tv mediet er især egnet til at formidle 'her og nu' - en voksende tendens til live sendinger –”Hindenburg” optagelse on-location til radio-broadcast. Herb Morrison on May 6th, 1937 in Lakehurst, New Jersey –”Golf-krigen” laser-styrede missiler –”S-11” News-servere ’i knæ’

Digital videoformidling Audiovisuel stil En systematisk anvendelse af de audiovisuelle virkemidler: –Farver –Tekstur –Lys –Komposition –Objektfylde –Klipning –Kamerabevægelser –lyd (musik, real- og effektlyd)

Digital videoformidling At stilen er systematisk betyder, at den danner et mønster, i anvendelsen af de udtryksformer, der står til rådighed Funktionel stil –SRS, der dannes et mønster hvor objektfylden er konstant og vektorerne konvergerer Realismen som stilart påvirker fakta

Digital videoformidling Realisme Den realistiske stil – André Bazin formulerede ’mise-en-scene’ filosofien i opposition til Sovjet montagen – Lange indstillinger/takes – Stor dybdeskarpehed – Få nærbilleder (udvælgelsen sker af modtageren ikke instruktøren) – Neutral lyssætning

Digital videoformidling LS / Totalen som den mest ’objektive’ beskæring –Den klassiske strid mellem montage og mise-en-scene(iscenesættelse) –problem for webvideo, da nærbilleder og montage virker bedst - induktiv logik –Med tiden vil problemerne løses og vi får balance i udtryksmulighederne

Digital videoformidling Dogme Realismen var en reaktion mod formalismen –montage eksperimenter og billedemanipulation Dogme var en reaktion mod formalisme –Post-produktion effekter –‘uægte’ følelser

Digital videoformidling I mange år har den realistiske norm domineret dansk tv Først med udsendelser som ’Trigon’ og andre faktionsudsendelser fra begyndelsen af 1980'erne ændrede denne norm sig

Digital videoformidling Fakta-Stil Kendte stil-figurer: –Interviewet (SRS) –reporteren i marken og i studiet (talking head) –dækbillede-montagen Visualisering af begreber (stereotyper)

Digital videoformidling Forskelle Fakta –Direkte blik eller voice over –Talehieraki –Ingen subjektive indstillinger/kamera –Vidensformidling –Neutral stil (Realisme) –Ingen selvbevidsthed Fiktion –Ingen direkte henvendelse –Flere fortællere kan modsige hinanden –Subjektive indstillinger / kamera –Vidensfald –Ekspressiv stil –Selvbevidsthed (modalitet)

Digital videoformidling Blandings genrer FortælleformIndholdReferenceType FaktaFactsVirkelighednyheder FiktionFactsVirkeligheddokudrama FaktaStorydramadok FiktionStoryfiktionsfilm

Digital videoformidling Lån af stiltræk Typiske fiktionstræk –Vidensfald –Projektuelle synvinkler (personbåren) –Berettermodel / Aktant –Visualisering af subjektivitet

Digital videoformidling Fiktionstræk –Krydsklipning fastholder opmærksomhed –Minimum 2 handlingsrum der mødes i samme punkt til sidst –Konstruktionen af et kohærent univers fastholder modtageren, især når der er ’underskud’ af information –Veksles der mellem to planer uden at de mødes eller er konvergerende, er der tale om parallel montage eller lyrisk montage

Digital videoformidling Opmærksomhed –En tæt beskæring (CU, XCU) udelader store mængder information –Denne mangel på ’kontekst-information’ kan udnyttes til at skabe spænding –Udpræget brug af CU/XCU skaber informations underskud, kaldes også vidensfald –Manglende overblik er ofte i tråd med den reelle psykologi, som deltageren oplever

Digital videoformidling Suspense –Fortælleteknik som blev udviklet og forfinet af Alfred Hitchcock Eks: To personer spiller kort ved et bord – kameraet afslører en bombe under bordet De to personer spiller videre – de ved ikke hvad der venter dem !

Digital videoformidling Suspense –Informationen er ikke ligeligt fordelt –Publikum får mere at vide (kameraet afslører bomben) end personerne –Dette er vidensfald (’Retardation’) –Efter ’the setup’ kræves der ’pay-off’, her gælder ’årsag/virknings princippet igen –Årsagen = bombe, virkning = eksplosion

Digital videoformidling Cliff-hanger –Når suspense forlænges ved at udsættes ’pay-off’ skabes en ’cliff-hanger’ –Typisk i TV-serier –Vidensfaldet tvinger modtageren til at gætte på mulige udfald

Digital videoformidling –Metoden kan bruges på en overraskende måde i...

Digital videoformidling –Undervisnings situationer

Digital videoformidling Dokumentaren –Følger i en vis udstrækning de narrative principper som kausalitet, kronologi. –præ-produktionen indebærer synopsis, strategi for argumentation, research interviews, beskrivelse af arkivmateriale etc. –Der optages gange mere materiale end i den endelige version –Manuskriptet skrives på baggrund af gennemsyn af materialet

Digital videoformidling Dokumentaren –Skabes i højere grad gennem klipning –Undervejs klippes mange versioner, som danner grundlag for supp. optagelser –B roll (dækbilleder) kræver research og fotografisk nytænkning

Digital videoformidling Typer –’Fluen på væggen’ (Observerende) –’Konfronterende’ (Undersøgende) –’Refleksive’ dokumentarfilm Baseret på forskellige opfattelser af mediet og metoder

Digital videoformidling “Frozen Heart”,1999 Roald Amundsen’s liv fortalt gennem arkivmateriale –’Undersøgende’ –’Rekonstruerende’ (Detektiv-genren) “The Civil War”, Ken Burns Berettermodel –Hvor er anslag, præsentation etc. ?

Digital videoformidling “Zelig”,1983 Dramadok af Woody Allen –Fakta fortælleform, postuleret virkeligheds reference –’Voice of God’ (3. Pers. fortæller) –’Konfronterende’ (Undersøgende) –’Refleksiv’ / Modaliserende Beretter model –Hvor er anslag, præsentation etc.

Digital videoformidling ”Man with the movie kamera” –Dziga Vertov, USSR 1929 –’Formalistisk’ –’Refleksiv’ meta-fortælling Det mest berømte eksempel på montage brugt i en dokumentarfilm Inspiration for generationer af filmskabere

Digital videoformidling Naturligt lys

Digital videoformidling

Audiovisuel metode Kommunikationssituation - målgruppe Formidlingsanalyse – vinkel/præmis Formidlingsæstetik – komposition / Stil Systematisk perspektiv Historisk perspektiv

Digital videoformidling Deadlines 28 april – vejleder ansøgning 2 maj – kursusaflevering 12 maj - projektaftale 30 maj - projektaflevering