Lokalsamfundet som læringsmiljø Klog på den fede måde Horsens 24. november 2010 Klaus Majgaard

Polariseringens trussel Fra industrisamfund til innovationssamfund Individualisering Polarisering Uanede udviklings- muligeder Frie valg, skræddersyede uddan- nelsesforløb, udlandsophold etc. Uanede udskillelsesmuligheder Ulighed i sundhed og opvækstvilkår, Voksende restgruppe Integrationssammenstød Polariseret kriminalitetsbillede

Etiske & eksistentielle Hovedopgaven Strategisk-pædagogisk opgave At udvikle læringsmiljøer, som giver alle børn og unge muligheder for at udvikle kompetencer som deltagere i et videns- og innovationssamfund Faglige Relationelle & innovative Kompetencer

Mere fokus på børnenes liv, mindre på institutionerne og forvaltningsapparatet

Læringsmiljøernes progression: Fra nærhed til netværk

Behov for nærhed, tryghed og lokalsamfundstilknytning Ny børneskole: Integration med dagtilbud og fritidsliv Børnekultur Fokus på brede kompetencer/ chancelighed Behov for nye deltagelses- og netværksmuligheder Ny overbygning: Linjer/valgfagspakker Ungdomskultur Ny afgangsprøve Overgang til ungdomsudd. DagtilbudSkoleUngdomsudd. BørnemiljøerUngemiljøer

Institution og lokalsamfund Bevægelsen udad: Dagtilbud, skoler og klubber skal drage ud og omgivelsernes læringsrum, f.eks. –Naturen –Kulturskolerne –Folkebibliotekerne Bevægelsen indad: Dagtilbud, skoler og klubber skal invitere omverdenen ind som entreprenører i udviklingen af læringsmiljøer: –Folkebiblioteket i samarbejde med pædagogiske læringscentre –Ungdomsskolen som udvikler af ungemiljøer –Familierådgivningen som fremskudt forpost i forebyggelse

Bibliotekernes muligheder Bibliotekerne som laboratorier for brug af informations- og læringsmedier Biblioteket som ”kamæleon”, der tager farve af omgivelserne – som medborgercentre, profilbiblioteker og idébutikker Bibliotekerne som brobyggere mellem aldergrupper og kulturer

Børn og unge i udsatte positioner Bremse tendensen til eksklusion og segregering Udvikle læringsmiljøer, som rækker ud, og som kan imødekomme forskellige behov for strukturer, læringsstile og støtte Specialressourcerne tæt på og bragt i spil i de lokale læringsmiljøer – segregering må ikke være en betingelse for adgang til særlig hjælp!

Tværfaglighedens udfordringer Brug for lokalmiljøer med mere fælles ledelse: –Nye ledelseskollegier organiseringer af dagtilbud, skoler, klubber og lokale kulturtilbud Brug for, at specialressourcer gøres tilgængelige i det lokale samarbejde: –Decentralisering af budgetter, konsultativ og forebyggende indsats Brug for stærk faglighed og specialisering som forudsætning for understøttelse af tværfaglige, lokale fællesskaber –Brug for viden og præcision i de lokale indsatser