August 2009 / gtjSAD - analyse I1 Systemanalyse og design Analyse af problemområdet

August 2009 / gtj SAD - analyse I 2 Dagsplan 9.00 – 9.30Spørgetime om systemdefinering 9.30 – 10.30Klasser > – Øvelse: klassificering >11.50 – 12.20Frokost – 13.00Strukturer – 14.00Øvelse: Struktur > – 14.30Adfærd – 15.30Øvelse: Adfærd

August 2009 / gtj SAD - analyse I 3 Læringsmål Efter denne kursus gang og gennem jeres arbejde med emnerne i projektet inden system messe I skal I opnå at Forstå formålet med analyse af problemområdet Vide hvordan aktiviteterne (klasser, struktur og adfærd) hænger sammen i analyse af problemområdet Kunne udføre analyse af problemområdet, særligt skal I forstå begreberne  objekter, hændelser og klasser og deres indbyrdes sammenhæng  generalisering, klynge, aggregering, associering og deres sammenhæng med klasser og objekter  hændelsesforløb og adfærdsmønster, samt hvad de har med dynamik at gøre kunne  finde kandidater til klasser og hændelser  vurdere og vælge blandt dem  beskrive de udvalgte på en formåls tjenlig måde  finde kandidater til og udvælge blandt strukturer  udarbejde (tegne) et korrekt klassediagram  beskrive adfærdsmønstre  udarbejde korrekte tilstandsdiagrammer klasser strukturer adfærd klasser strukturer adfærd

August 2009 / gtj SAD - analyse I 4 Analyse og design i projektet Rige billederForhandlinger Metaforer Prototyper m.v.

August 2009 / gtj SAD - analyse I 5 Metodens aktiviteter

August 2009 / gtj SAD - analyse I 6 Metodens aktiviteter incl. foranalyse Forbillede Metafor Eksperiment Skab forankring for

August 2009 / gtj SAD - analyse I 7 model klasser Adfærd struktur System def.

August 2009 / gtj SAD - analyse I 8 Problemområdet Den del af omgivelserne, der administreres, overvåges eller styres ved hjælp af et system.

August 2009 / gtj SAD - analyse I 9 Kandidatliste til klasser: -Fly -Landingsbane -Kanin Kandidatliste Til hændelser: -Lette -Overvåge - Beregne stigningsvinkel klasserAdfærd struktur

August 2009 / gtj SAD - analyse I 10 Information er drivkraften… Information er drivkraften i analyse  Brugere og kunde  Faglitteratur, eller kurser, om det arbejde systemet skal understøtte  Litteratur om tilsvarende systemer  Beskrivelser af forretningsgange  Andre virksomheders erfaringer  Konkurrerende produkter  Specialister i den pågældende type af systemer eller i systemets anvendelses-område Generelle standarder eller design mønstre  Systemdefinition og rige billeder  Egne og andre udvikleres erfaringer  Nye teknologiske muligheder  Observation og interview af brugere  Afprøvning af prototyper  Blanketter, formularer som indgår i manuelt system  Lovgivning

August 2009 / gtj SAD - analyse I 11 Hvad gør vi? Abstraherer over fænomener i virkeligheden => objekter og hændelser Klassificerer objekter og hændelser Udvælger relevante klasser og hændelser (Fastholder resultatet i klassebeskrivelser og en hændelsestabel)

August 2009 / gtj SAD - analyse I 12 Definition: Abstraktion Abstraktion er den tankevirksomhed, hvor man koncentrerer sig om hovedsagen og ser bort fra mindre væsentlige detaljer, eller hvor man finder fælles egenskaber ved en række begreber eller ting. Denne søgen efter fællestræk betyder at abstraktion er en modsætning til den konkrete iagttagelse af en enkelt ting eller et enkeltbegreb. I daglig tale bruges abstrakt ofte om noget, som er lidt verdensfjernt, uvirkeligt eller uforståeligt. I datalogi er abstraktion en mekanisme eller metode til at mindske eller skjule detaljer således at man kan koncentrere sig om nogle få koncepter ad gangen.datalogi Hentet fra "

August 2009 / gtj SAD - analyse I 13 Definition: Klassifikation Klassifikation er meget grundlæggende for menneskers tænkemåde. I klassifikationen sorterer man alt i kasser, så man kan vide, hvordan man kan forholde sig til fremmede mennesker, nye ting og ukendte fænomener.tænkemådemenneskerting fænomener Klassifikation er en af de fornemste discipliner i en vidensverden. Aktiviteten foregår ved en opdeling af fænomener i objekter, hvorefter det udredes, hvordan de forskellige objektyper hænger sammen. F.eks. kunne man opdele sansede objekter i henholdsvis organiske/uorganiske, og måske fortsætte med en opdeling i bevægelige/ikke-bevægelige. På den måde kunne man potentielt tvedele verden n gange for til sidst at ende op med 2n forskellige objekter med hver deres plads i systemet. Hentet fra "

August 2009 / gtj SAD - analyse I 14 Definition: Objekt, Hændelse, Klasse Et objekt  er en helhed med identitet, tilstand og adfærd  er en abstraktion over et fænomen i P.O.  karakteriseres ved sine hændelser En hændelse  er en øjeblikkelig begivenhed, som involverer et eller flere objekter  Er en abstraktion over en aktivitet eller en proces i P.O. En klasse  Er en beskrivelse af en samling objekter med samme struktur (kap.4), adfærdsmønster(kap. 5) og attributter

August 2009 / gtj SAD - analyse I 15 Teknikker Find kandidater til klasser  Navneord fra P.O. (Se bogen for yderligere vejledning) Find Kandidater til hændelser  Udsagnsord fra P.O. (Se bogen for yderligere vejledning) Vurder systematisk (Se bogen for yderligere vejledning) Kriterier: Generelle: indenfor systemdefinitionen? Relevant for P.O? Klasser: antal objekter? unik? passende mængde hændelser? Hændelser: øjeblikkelig? atomar? kan den ”ses”?

August 2009 / gtj SAD - analyse I 16 Dette er et rigt billede af et problemområde for et trafikstyringssystem. Der er selvfølgelig også udarbejdet flere og valgt en systemdefinition

August 2009 / gtj SAD - analyse I 17 Kandidatliste til klasser (kun anvendelsesområdet – hvis det skal med så er der kun et objekt) (udenfor systemdefinitionen = ikke meteologisk system) (udenfor systemdefinitionen) (Fly’s starter og landinger skal overvåges og styres = P.O.) (helikoptere fylder også i luften og de skal styres = P.O.) (Landingsbaner skal fordeles mellem fly for at undgå sammenstød = P.O.) (Fly har en position – der er rigtigt mange af dem - mens et fly til enhver tid har en og kun en position = Attribut til fly) (Man må vide, hvem der havde ansvaret = P.O.) (En start skal overvåges = P.O.) (af planlægningshensyn må man vide de forventede afgange) (blot en ud af mange positioner) (et andet ord for start = start vælges som unik betegnelse) (udenfor systemdefinitionen) Klasser: Kontroltårn Tåge Måge Fly Helikopter Landingsbane Position Flyveleder Start Ruteplan Venteposition Afgang Afisningsanlæg

August 2009 / gtj SAD - analyse I 18 Kandidatliste til hændelser (Hændelsen lette kan vi ikke få præcist registreret – erstattes af andre (Hændelsen lande kan vi ikke få præcist registreret erstattes af andre ) (Stige er et udtryk for en positionsændring – jeg antager at flyet løbende automatisk sender positionsmeldinger til kontroltårnet efter start og indtil landing) (Flyet meldes klar til at lette af piloter) (Flyvelederen giver flyet starttilladelse fra en bestemt bane) (Afisning er udenfor systemdefinitionen) (pakning er udenfor systemdefinitionen) (Udenfor systemdefinitionen.) (Hvornår indtræffer den? Ved starttilladelse? Uegnet)) (En del af det at lande = en del af erstatningen – find resten ) (Fly afgår ikke, de letter – set fra dette perspektiv) (udenfor systemdefinitionen) Hændelser: Lette Lande Stige Melde klar Få starttilladelse afiset Pakket repareret overvåge Flyve ind afgå Pakke

August 2009 / gtj SAD - analyse I 19 Resultat af aktiviteten klasser Eksemplet er selvfølgelig ufuldstændigt. Viser de valgte klasser og hændelser NB!!! Det er alle klasser og alle hændelser ses i ALLE diagrammerne i modellen (klassediagram, hændelsestabel og tilstandsdiagrammer for adfærd) og kun dem – Krydscheck er ret smart…. Hændelsestabel KUN

August 2009 / gtj SAD - analyse I 20 PAUSE – 10 minutter inden øvelser

August 2009 / gtj SAD - analyse I 21 Parvis / enkeltvis klasserAdfærd struktur

August 2009 / gtj SAD - analyse I 22 Struktur mellem klasser: generalisering Alder løntrin Peter : ansat konto Per : kunde John : kunde Peter : kunde Ida : ansat Alder= 45 år Løntrin = 6 Alder = 72 år Konto = Alder = 16 år Konto = Alder = 32 år Konto = Alder= 32 år Løntrin = 6

August 2009 / gtj SAD - analyse I 23 Overvej i gruppen senere: Kan Peter : kunde og Peter : ansat have noget med hinanden at gøre Hvis de er den samme – hvordan håndterer man så det? Hint : bogen s. 78

August 2009 / gtj SAD - analyse I 24 Strukturer mellem objekter: aggregering Kardinalitet PC55240 : bil Højrefor : Hjul Højrebag : Hjul Venstrefor : Hjul Venstrebag : Hjul 1 : Karosseri Diesel-16Zs: Motor K1665: Knastaksel c1: Cylinder farve = blå Type = Vinter

August 2009 / gtj SAD - analyse I 25 Struktur mellem objekter associering Ida : person Peter : person John : person SL45540 : bil 0..* 1 ? ejer Har brugsret til PC55240 : bil Højrefor : Hjul Højrebag : Hjul Venstrefor : Hjul Venstrebag : Hjul 1 : Karosseri Diesel-16Zs: Motor c1: Cylinder K1665: Knastaksel farve = rustrød 1..*

August 2009 / gtj SAD - analyse I 26 Struktur mellem klasser: klynger Bruges til at give struktur på lidt større klassediagrammer ved at ”klumpe” klasser der har meget med hinanden at gøre sammen i klynger – kan støtte forståelsen af diagrammet gevaldigt: Bil Person 0..* 1..*

August 2009 / gtj SAD - analyse I 27 Klynge eksempel Bil Hvilke objekter giver det så? Ida : person John : person SL45540 : bil PC55240 : bil Højrefor : Hjul Højrebag : Hjul Venstrefor : Hjul Venstrebag : Hjul 1 : Karosseri Diesel-16Zs: Motor c1: Cylinder K1665: Knastaksel farve = rustrød Peter : person

August 2009 / gtj SAD - analyse I 28 Arbejdsform Find kandidater  For hver par af 2 klasser check om der findes struktur mellem dem, eller via en ekstra (og glemt klasse – generelle, specielle, helheder, dele)  For hver klasse check om der findes struktur (noget vi har glemt) (Udforsk mønstre – gemmes til 2. runde)  Rollemønster (Personer der kan udfylde flere roller i p.o.)  Hierarki mønsteret (f.eks. Semester studieretning studerende)  Genstand-beskrivelse (bog – bogeksemplar, celle – konkret celle, bane – konkret bane (booking) Vurder systematisk  Rigtigt  Begrebs-tro  enkelt

August 2009 / gtj SAD - analyse I 29 Hændelsestabel -Alle par af klasser undersøges for at lede efter strukturer -Alle klasser undersøges for at se om vi mangler strukturer og dermed klasser -Er nogen klasser overflødige?

August 2009 / gtj SAD - analyse I 30 Kandidater til struktur Klasse StrukturNy klasse FlyHelikopterGeneraliseringFlyvende ting FlylandingsbaneAssocieringer: landingtilladelse på, starttilladelse på, venter på - FlyFlyveleder-- FlyStartAssociering: Når et fly får starttilladelse knyttes en start til det. - Hvad med fly – landing? Er landing en ny klasse? FlyRuteplan? Et fly er del af en ruteplan – måske ? Dette er IKKE er diagram fra UML – en et forsøg på at vise nogle noter fra en modellering proces – her par sammenligningen af Fly og de øvrige klasser

August 2009 / gtj SAD - analyse I 31 Forslag til struktur Satte klassen Ruteplan på stand-by? Arbejdet medførte den nye klasse Landing Flyvende ting FlyHelikopter Landingsbane Start Flyveleder Landing * 1 ? ?

August 2009 / gtj SAD - analyse I 32 Samling-del Trinvis –rolle Trinvis-relation klasserAdfærd struktur

August 2009 / gtj SAD - analyse I 33 Adfærd Et objekt kommer ud for lidt af hvert i sit liv:  Et SK45:fly bliver lavet, letter, lander, letter, lander, letter og falder ned – Dette er hændelsesforløbet for SK45  Et SK46:fly bliver lavet, letter, lander, letter, lander… gange … letter og lander og bliver skrottet – Dette er hændelsesforløbet for SK46 Begge objekter tilhører klassen Fly. Reglerne for ”korrekt” / ”mulig” fly opførsel beskrives i et ADFÆRDSMØNSTER for klassen Fly

August 2009 / gtj SAD - analyse I 34 Adfærdsmønster Adfærdsmønsteret for fly definerer lovlig adfærd for objekter af klassen Fly (alt det som ikke er lovligt er ulovligt ) Adfærdsmønstre beskrives med lovlige tilstande for objekter og med de hændelser som ændrer tilstanden for objekterne til en anden lovlig tilstand I luftenPå jorden lette lande Fly

August 2009 / gtj SAD - analyse I 35 Tilstandsdiagrammer I Adfærdsmønstre kan beskrives i tilstandsdiagrammer: Tilstande: Transformationer (her hændelser) I luften lande

August 2009 / gtj SAD - analyse I 36 Tilstandsdiagrammer II Typiske strukturer i tilstandsdiagrammer: Selektion: I luftenPå jorden lande SkrottetFalde ned En af flere mulige hændelser

August 2009 / gtj SAD - analyse I 37 Tilstandsdiagrammer II Typiske strukturer i tilstandsdiagrammer: sekvens: I luftenPå jorden lande Skrottet Hændelser i fastlagt rækkefølge skrotte +

August 2009 / gtj SAD - analyse I 38 Tilstandsdiagrammer III Typiske strukturer i tilstandsdiagrammer: iteration: På jorden Hændelser gentages uden Tilstandsskift reparere På jorden lette lande I luften Eller

August 2009 / gtj SAD - analyse I 39 Tilstandsdiagrammer IV Attributter Betingelser Fødsel Død

August 2009 / gtj SAD - analyse I 40 Arbejdsformen Beskriv adfærdsmønstre  Start, slut, typiske hændelsesforløb, sekvens, selektion, iteration  Opdater hændelsestabellen (Udforsk mønstre – gemmes til 2. runde) Genovervej struktur  Associering og aggering  Generalisering Genovervej klasser (konto eksemplet s. 108 – bør I studere) Beskriv attributter  Hændelsesattributter  Generel information  Afledte attributter

August 2009 / gtj SAD - analyse I 41 Hændelsestabel - Et objekt af klassen flyvende ting kan lande flere gange, mens denne hændelse kun indtræffer ÉN gang for et objekt af klassen landing -F-Fælles hændelser (associeringer/aggregeringer) -E-Er der overhovedet brug for at skelne mellem fly og helikoptere? -H-Hvad med ruteplanen? Hvilken rolle spiller den overhovedet?

August 2009 / gtj SAD - analyse I 42 Eksempel – fælles hændelser Flyvende ting FlyHelikopter Landingsbane Start Flyveleder Landing * 1

August 2009 / gtj SAD - analyse I 43 Kunde/konto eksemplet Hva’ hvis kunden har flere konti på én gang?

August 2009 / gtj SAD - analyse I 44 Kunde / konto eksemplet Konto åbnet( ) Beløb indsat( , 100) Konto åbnet( ) Beløb hævet ( , ) Beløb indsat( , 500) Beløb indsat ( , ) Konto lukket ( ) Beløb hævet ( , 600) Konto lukket ( ) Konto åbnet( ) Beløb indsat( , 100) Beløb indsat( , 500) Beløb hævet ( , 600) Konto lukket ( ) Konto åbnet( ) Beløb hævet ( , ) Beløb indsat ( , ) Konto lukket ( ) :konto :konto :kunde Konto åbnet( ) Beløb indsat( , 100) Beløb indsat( , 500) Konto lukket ( ) Konto åbnet( ) Beløb indsat( , 100) Konto åbnet( ) Beløb hævet ( , ) Beløb indsat( , 500) Beløb indsat ( , ) Konto lukket ( ) Konto lukket ( )

August 2009 / gtj SAD - analyse I 45 Trinvis relation Student Semester Klasse Gruppe * 1 1 Student sat på semester Student sat i klasse Student sat i gruppe Peter: Student Signe: Student Student sat på semester Student sat i klasse Student sat i gruppe Dat1: Semester Student sat på semester (Signe) Student sat på semester (Peter) Gr1: Gruppe Student sat i gruppe (signe) A16: Klasse Student sat i klasse (Signe) Student sat i klasse (Peter) Gr2: Gruppe Student sat i gruppe (Peter) Semester placeret Gruppe placeret Klasseplaceret Student sat på semester Student sat i klasse Student sat i gruppe