Digital videoformidling Tirsdag 10/2 Registrering/opsamling Audiovisuel metode Æstetiske ’naturlove’ Kamerateknik Øvelse –

Digital videoformidling Audiovisuel metode Kommunikationssituation – præmis Formidlingsanalyse – vinkel/ målgruppe Formidlingsæstetik – komposition / Stil Systematisk perspektiv Historisk perspektiv

Digital videoformidling Komm. situation Behov/Intention analyseres –Hvor skal der sættes ind ? –Hvilke platforme/medier er mest velegnede? –Hvad motiverer kommunikationen? –Afsenderforhold (institution/individ)

Digital videoformidling Formidlingsanalyse Målgruppeovervejelser –Kompetencer & præferencer –Fremstillingsform og vinkling –Hvordan vinkles fortællingen, hvis historie ser/hører vi? Hvor er fokus? –Fordomme, forventninger og smag –Forførelse, frigørelse eller sag

Digital videoformidling Formidlingsæstetik Når intention og målgruppe er fastlagt –Komposition, stil og modalitet –Valg af genre Fiktion/Fakta Lyrisk, didaktisk, dramatisk Hollywood formula, Fransk nybølge, Dogme, Bollywood, corporate-video etc. –Brydes/følges genren –Hvordan udtrykkes temaet bedst ?

Digital videoformidling Metoden skal sikre at man går systematisk til værks Komposition, stil og modalitet er centrale formidlingsbegreber, som vi skal forfølge gennem kurset Selvom metoden er opstået i analog- sammenhæng, har den ligheder med fx. metoder til softwareudvikling, usability etc.

Digital videoformidling Det 2Dimensionale felt Zettl - Kap. 7

Digital videoformidling Skærmkræfter Retninger Magnetisme og masse Symmetri/asymmetri Figur/baggrund Psykologisk helhed Vektorer

Digital videoformidling Retninger Det horisontale (bredformat) –Understøtter ro, stilstand, stabilitet –Nedarvet biologisk synsfelt (bi-okulært) –Landskaber og den liggende krop Det vertikale (højformat) –Understøtter dynamik og energi –Den opretstående krop, ’skylines’

Digital videoformidling Gotisk vs. Renæssance arkitektur –Stræbe ’op’ eller ’ud’ ’Tiltning’ af 2D plan –Væltede linjer giver dynamik og arbejder mod vores synssans indbyggede stabiliseringsmekanismer –Ønsker vi fx. at portrættere en konservativ, traditionsbunden virksomhed, kan væltede dynamiske linjer virke upassende –Ellers er det et effektivt virkemiddel

Digital videoformidling magnetisme Skærmkanten/rammen tiltrækker –Bl.a vist gennem eksperimental psykologiske undersøgelser –Især hjørnerne har en tendens til at ’suge’ objekterne til sig –Magnetismen arbejder altså mod den grafiske tyngdekraft (til et vist punkt) –Dette udnyttes til at opnå kompositorisk balance/ubalance

Digital videoformidling Kompositorisk giver det anledning til –Headroom, dvs. en ’passende’ afstand mellem hovedet og rammen –For lidt headroom (magnetismen trækker op) klaustrofobisk –For meget headroom (grafisk tyngde) hoved ’falder ned’ –Passende headroom (kræfterne opvejer hinanden)

Digital videoformidling –En vertikal komposition kan udnytte magnetismen i toppen af skærmen –Fx. ved motiver som ’stræber mod himlen’ eller ’er trængt op i en krog’ –Horisontale kompositioner kan udnytte sidernes magnetisme –Fx. ved motiver som ’breder sig’ eller ’er langt fra hinanden’ etc. –Problemet med sidemagnetisme er, at nærbilleder ofte kræver objekter fysisk tættere på hinanden end totalbilleder

Digital videoformidling massetiltrækning Grafisk masse afhænger af: –Objektfylde (størrelse i forhold til rammen) –Farvemæthed –Lys/mørke Jo større grafisk masse, desto ’tungere’ virker objektet og jo mere tiltrækker det andre (mindre) objekter

Digital videoformidling Asymmetri Diagonal ’op’ Diagonal ’ned’

Digital videoformidling Højre/venstre Uenighed i æstetisk forskning –Arnheim: Venstre er dominerende –Wölfflin: Højre er dominerende Skærmstørrelse er afgørende –Biograf viser venstre-dominans, mens mindre formater, fx. Webvideo, udviser højre-dominans Problem med fig –Størrelse og baggrund –Profilen på DR1 (journalisten til venstre)

Digital videoformidling Figur/baggrund Vi kan ikke opfatte F/B simultant Identifikation af figur lettes af bevægelse –camoflagen afsløres når dyr bevæger sig F/B bruges til at isolere elementer og for at gøre billedet ’læseligt’ Flere lag kan modarbejde F/B læsning

Digital videoformidling Closure/helhed Synssansen afsøger konturer og forsøger at filtrere ’støjen’ fra Mønstergenkendelse foregår ikke analytisk (som computeren) men ved gestaltning Gestalt = perceptuel helhed Analogi til musikalsk samklang (akkord) vs. de enkelte toner

Digital videoformidling Billedeopløsning –Low-definition (raster,pixels, malerklatter) kan ses som selvstændige elementer –High-definition letter gestaltning, hvor elementerne opfattes som en helhed Ved affotografering af fx. et avisfoto kan et low-def. billede vises i et high-def. Medie Low-def. billede, kan virke mere interessant end et ’perfekt’ high-def. billede

Digital videoformidling 3 grundregler Nærhed –Når lignende elementer er nær hinanden vil masse tiltrækning skabe helhed Lighed –Elementer der ligner hinanden opfattes som en helhed Kontinuitet –Ved gentagelser skabes en kontinuitet, som understøtter opfattelse af en helhed

Digital videoformidling Vektorer Øjet følger objekter som har retning Skærmvektorer kan opstå ved bevægelse, blikretning, linjeføring eller ved implikation: fx. en pil der angiver retning Vektorer er grundlaget for korrekt kameraopstilling og redigering Vektorer findes også i musik og historier, men her taler vi om de visuelle

Digital videoformidling Grafisk vektor (svag) –Guider øjet i en bestemt retning –En vektor kan ikke gå ’begge veje’ Index vektor (stærkere) –Peger i en bestemt retning (guider ikke kun) –Blikretning, pile eller fingerpeg Bevægelses vektor (stærkest) –Levende billeder kan vise bevægelser eller skabe illusion af bevægelse

Digital videoformidling Vektor retninger (samspil) »Kontinuerte »Konvergerende »Divergerende