Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling Inge M. Bryderup bryderup@dpu.dk Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling

Undersøgelsens problemstillinger At opnå en dybere forståelse af baggrunde og bevæggrunde for de unges kriminelle adfærd, herunder en forståelse af de individuelle livsbaner, der påvirker de unge. At belyse de unges forståelser af og holdninger til henholdsvis straf og behandling/socialpædagogik.

Guide til biografiske/kvalitative interview De unge bliver bedt om at fortælle om deres liv, og der stilles om nødvendigt uddybende spørgsmål vedrørende familie, skole/uddannelse, arbejde, venner, socialpædagogisk støtte, fængsel mv. samt deres oplevelse og vurdering af fængselsstraf, ungdomssanktion og andre former for socialpædagogisk støtte. De unge spørges om, hvordan ser dit liv ud om 10 år – drømme og realiteter – og der stilles om nødvendigt uddybende spørgsmål vedrørende familie, børn, boformer, uddannelse, arbejde, venner mv. De unge bliver ud fra deres erfaringer bedt om at give ”gode råd” til politikere og socialpædagoger vedrørende forebyggelse og behandling i forhold til unge med kriminel adfærd.

De unges opfattelser af opvækst og udvikling af kriminel adfærd 1/2 Oplever en verden, der er opdelt i ”dem-og-os”, ikke haft samme muligheder for deltagelse som andre unge, Har ikke styring eller indflydelse på, hvad der foregår i deres eget liv Ser kriminalitet som reaktion på forhold i og til familien, generationskonflikter, ensomhed, manglende omsorg, vold, misbrug og dødsfald Ikke sammenkædning af deres egen kriminelle løbebane med faderens kriminalitet og fængselsophold, traumatiske oplevelser med krig og flugt fra oprindelseslandet, mangelfulde ressourcer i familien

2/2 Hovedvægt på forholdene til forældre og søskende, ingen fortæller om tætte venskaber eller deltagelse i fællesskaber Skolegang med store vanskeligheder og problemer, ingen fortæller om betydningsfulde skolekammerater eller sociale fællesskaber i tilknytning til skolen De unge fremstiller sig selv som individuelt ansvarlige eller medansvarlige for den udvikling, som blandt andet har involveret kriminelle aktiviteter

Oplevelser af fængsel, ungdomssanktion og andre foranstaltninger 1/2 En underforstået præmis, at man skal have straf for at have gjort noget ulovligt Fokus på deres erfaringer med at sidde i fængsel (11 unge) Ungdomssanktion, fokus på den første fase i lukket afdeling (8 unge) Fængsel opleves ikke som afskrækkende eller som en straf, som de lider under – en tiltrængt pause fra en uforudsigelig og krævende hverdag

2/2 Isolation under fængselsophold opleves som ekstremt følelsesmæssigt belastende Indgående kendskab til pædagogikken på sikrede institutioner – straf og frihedsberøvelse på de institutioner, der lægger vægt på konsekvens og adfærdsregulering – positive vurderinger af institutioner, der vægter dialog og relationer samt aktiviteter for de unge Få fremhæver, at de har lært at blive mere kriminelle af at være i fængsel Ungdomssanktionen – at være sammen med andre kriminelle unge afføder mere kriminalitet, især på de institutioner med fokus på konsekvens og adfærdsregulering

Tre kategorier af medarbejdere i forhold til straf, behandling og socialpædagogik Fængselsbetjentene forbundet med deres funktioner, opfattes som neutrale aktører i fængsler, forbindes ikke med straf men alene med frihedsberøvelse. ”Voksne” – forbundet med autoritet, frihedsberøvelse og straf, qua benævnelsen ”voksne” antydes, at disse medarbejdere får den enkelte unge til at føle sig som et barn. Pædagoger, som de unge kan danne relationer til og være i dialog med samt modtage støtte fra.

Veje ud af kriminalitet og forestillinger om fremtiden Ønsker om at leve en helt normal tilværelse, få en uddannelse, få fast arbejde og at tjene penge Tænkning i normalitet – forestillinger om både selvforsørgelse og en lykkelig familie med flere børn Tænkning i negationer – et liv, der er helt modsat forældrenes Tager det for givet, at det meste er op til dem selv – en indgroet forestilling, at de selv skal være individuelt ansvarlige for at kæmpe sig vej gennem livet og dets genvordigheder Tænker ikke i medlemskab af forskellige sociale fællesskaber

1/1 Gode råd fra de unge Fokus på, hvad unge selv kan gøre i forhold til at komme ud af og at holde sig ude af kriminalitet Ikke fokus på forebyggende og støttende indsatsformer, der kunne have været iværksat i forhold til deres familier under deres opvækst. Lærerne skal opdage, at noget kan være galt i familien, og skal snakke med elever, der måtte have behov for dette

2/2 Behov for ungdomsklubber og aktiviteter for unge, der kan give dem betydning og anerkendelse samt mindske risikoen for udvikling af kriminel adfærd Fokus på socialpædagogisk støtte på ungdomsinstitutioner til unge, der har eller har haft kriminel adfærd – frie rammer, selvvalgte aktiviteter, praktisk støtte og behov for at snakke med ”gode” pædagoger De unge har også selv et stort ansvar for deres egen motivation og udvikling.

Inge M. Bryderup: Ungdomskriminalitet, socialpolitik og socialpædagogik – biografiske interview med unge om straf og behandling Forlaget Klim, 2010 Kan bestilles på: redaktion@klim.dk