Statskonsulent Søren Skafte Plantekongres januar 2006 i Herning Kongrescenter Dansk landbrugs muligheder i et globaliseret marked

Trusselsbilledet Billig arbejdskraft i u-landene Lave produktionsomkostninger i Østeuropa Øgede myndighedskrav Landbrugsstøtten kritiseres og reduceres WTO fjerner told- og kvotebeskyttelse Brasilianerne kommer!

Landbrugsproduktionens fordeling:

Befolkningsudviklingen i verden

Verdens landbrugsproduktion stiger LandbrugAfgrøderHusdyr % Gn. årlig vækst

Verdens produktion af kornprodukter holder trit med efterspørgslen /9192/9394/9596/9798/9900/0102/0304/05 Produktion Efterspørgsel Millioner tons 05/06* * Skøn

Fødevareproduktionen er steget mere end befolkningsvæksten Fødevareproduktion pr. capita Index (1970 = 100) U-landeVerden Udviklede lande 04

Udviklingslandene oplever ikke samme vækst Pr capita fødevareproduktion Index (1970 = 100) Asien og StillehavsområdetNærøsten og Nordafrika Afrika syd for SaharaSydamerika og Caraibien 04

39 lande har alvorlige problemer med fødevareforsyningen Oktober 2005

852 millioner er kronisk underernærede Udviklede lande 9 Lande under omstilling 28 Afrika syd for Sahara 204 Mellemøsten og Nordafrika 39 Asien og Stillehavs- området 519 Sydamerika og Caraibien 53 (2000 – 2002)

De svageste u-landes handelsunderskud med landbrugsprodukter stiger Mia US$ Sml. landbrugseksportSml. landbrugsimport

Fødevareforsyningen er væsentlig for opnåelse af Årtusind-målsætningerne Antallet af mål på rette vej (ud af 18) NordafrikaS.Ø. Asien Latin Amerika/ Caraibien Ø. Asien V. Asien Syd Asien Oceanien Afrika syd for Sahara Sulten reduceres Sulten reduceres ikke

Bedre ernæring fører til mindre børnedødelighed Lande med mindre sultLande med mere sult Gennemsnitlig nedbringelse af børnedødelighed ( ) %

Faldende investeringer i landbruget i de lande, hvor sulten vokser mindre end 5% 5 til 19% 20 til 34%Mere end 35% % underernærede US$/beskæftiget +33% -22% +12% +2% Kapitalapparat pr. beskæftiget i landbrug

Vækst i landbrugsproduktionen er nødvendig for at afskaffe sult Gn. årlig vækst i landbrugets BNP (1990’erne) Lande med øgede sultproblemer Lande med uændret sult Lande med mindskede sultproblemer %

Udviklingsbistanden er ikke rettet mod de mest trængende lande Mindre end 5% 5 til 19% 20 til 34% 35% eller mere % underernærede US$/beskæft. Udenlandsk bistand pr. beskæftiget i landbrug (1998–2000)

Foreløbige konklusioner Landbrugsproduktionen er stigende i udviklingslandene Den internationale handel med landbrugsvarer er stigende Alligevel fortsat sultproblemer Problemerne i fødevareforsyningen skal løses for at nå andre Årtusind-målsætninger Flere ressourcer til landbrug og landdistriktsudvikling Bistanden skal målrettes mod de mest trængende udviklingslande

Det globale marked et præget af: Handelsliberalisering, WTO Internationalisering Stigende international konkurrence Udvidelsen af EU Faldende bytteforhold Stigende produktivitet Strukturudvikling Bio- og genteknologi

WTO Hong Kong 18. december april 2006: Modaliter 31. juli 2006: Planer 31. december 2006: Virkning 2006: Bomuld 31. december 2013: Eksportstøtte Støtte (Grøn box revideres) Markedsadgang (kvoter, told) Eksportsubsidier, eksportkreditter, STE, fødevarebistand LDC (told og kvotefri adgang)

Udviklingen i EU’s prisstøtte (Direkte støtte i % af ændring i støtte) Hvede Majs Ris Mælk Oksekød Interventionspris Kompensationspræmie Enkeltbetaling

Udviklingen i USA’s prisstøtte (Direkte støtte i % af ændring i støtte) Hvede Majs Soya Bomuld Ris Lånerente Konjunkturbetaling Direkte støtte Lånerente

Hvad skal vi indstille os på Støtten reduceres Globalisering og åbning af markederne for landbrugsvarer Multinationale handelskæder Forbrugerkrav til etik og fødevaresikkerhed EU-krav til miljø, arbejdsmiljø, dyrevelfærd Lave fragtomkostninger

Financial Perspective Landbrug, markedsordninger og direkte støtte Millioner euro 2004-priser 20 pct. til landdistriktsudvikling Review The European Council therefore invites the Commission to undertake a full, wide ranging review covering all aspects of EU spending, including the CAP, and of resources, including the UK rebate, to report in 2008/9. On the basis of such a review, the European Council can take decisions on all the subjects covered by the review. The review will also be taken into account in the preparatory work on the following Financial Perspective , , , , , , ,645

Hvilke krav vil der blive stillet ? Konkurrencedygtige priser Kvalitet Sikre produkter (GMO) Dyrevelfærd Convenience og Innovation Dokumentation og sporbarhed

Dansk landbrugs muligheder Den internationale udfordring Krav om international konkurrenceevne - Kvalitet, service og leveringssikkerhed - Omkostninger - Tætte forbindelser til markedet og til kunderne Klimatiske forhold ? Biodiversitet ?

Kinas forbrug og produktion af korn

Kina økonomisk foran Italien

Kina foran Japan ?

Brasiliens eksport til EU

Sygdomme Udbrud af mund- og klovesyge i Brasilien De første 14 tilfælde blev konstateret den 21. oktober 2005 Op mod 50 lande har delvist eller totalt lukket for import af brasiliansk kød

Trusler mod den internationale handel med landbrugsvarer Eksempel: Dyresygdomme/Food Safety  Mund og klovesyge: 13+ lande, flere dyrearter påvirket  BSE:24 lande og 33 pct. af den globale eksport påvirket  Fugleinfluenza: 17 lande og 53 pct. af den globale fjerkræeksport påvirket  Dyresygdomme: Påvirker 1/3 af den globale kødeksport med tab i størrelsesordenen 10 mia. $

Åbningen af nye markeder Opfindsomheden er stor, når der skal findes på nye måder at beskytte markedet på: Tvivlsomme sanitære krav Hormoner, sygdomme, zero tolerance Tekniske barrierer Bureaukrati, langsom godkendelsesprocedure Antidumpning Traditionelt anvendt af udviklede lande, men U-lande begynder også

Country Rankings Finland 2. USA 3. Sweden 4. Denmark 5. Taiwan 6. Singapore 7. Iceland 8. Switzerland 9. Norway 10. Australia Konkurrenceevne

Kapitalforhold Milken Institute CAPITAL ACCESS INDEX (3) United Kingdom 2. (1) Hong Kong, 3. (2) Singapore 4. (6) United States 5. (4) Sweden 6. (9) Denmark 7. (7) Australia 8. (13) Norway 9. (5) Finland 10. (10) Canada

Det generelle billede 15 år med globalisering og reformer Strukturudvikling Færre heltidslandmænd Stigende produktion Lav indtjening Pænt privatforbrug Store konjunkturgevinster

Konklusion Dansk landbrug har en fremtid! Tak for opmærksomheden og fortsat god Plantekongres 2006 Statskonsulent Søren Skafte