Overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse Et kort skridt på 80 cm eller et badutspring på 4 meter? Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest

Hvad efterspørger arbejdsmarkedet?

Udfordringen 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse 50 % skal have en videregående uddannelse Omkring 17 % af alle børn har ikke funktionelle læsefærdigheder, når de forlader folkeskolen Omkring halvdelen af alle indvandrere/efterkommere har ikke funktionelle læsefærdigheder, når de forlader folkeskolen Mere end halvdelen af en ungdomsårgang begynder i en gymnasial uddannelse

*Bundne prøvefag er: dansk, matematik, engelsk, fysik og kemi. Folkeskolens afgangsprøver er fra skoleåret 2006/07 gjort obligatoriske. Alle elever skal nu aflægge fem bundne prøver samt to prøver, der findes ved udtræk Kilde: Undervisningsministeriet. Der er store forskelle

Springet bliver for langt, hvis Læsekompetencer mangler Sproglige kompetencer mangler Faglige kompetencer mangler Der er sociale forhold, der ikke støtter uddannelsen: manglende uddannelsestradition manglende rollemodeller Der er personlige problemer: stoffer, vold, uønsket graviditet, for meget erhvervsarbejde Der er dårlig trivsel Der ikke er mulighed for praktikplads

Øget gennemførelse Diverse GF-pakker –Faglig læsning og skrivning –EA-dansk –Faglighed Lektiehjælp (int. & eks.) Young Enterprise Mentorordninger Socialpædagogisk medarbejder Miljømedarbejder Socialt miljø SSP-samarbejde Skolesamarbejder Ny mesterlære Nye uddannelser Tydelige ordensregler –Hurtig opfølgning Tydelig pædagogik –Dobbeltlærere Kompetenceudvikling af medarbejdere –Faglighed –Dansk som 2. sprog –Læselærere/ læsevejledere –EUD IT Praktikpladssøgning

Social- pædagogisk medarbejder Miljømedarbejder Læsevejlederen Lektiehjælps koordinator Psykoterapeut & psykolog Studievejleder Mentorer: - deltid - fuld tid - virksomhed - særlig GF Kontakt- lærer Elev Samspil mellem indsatserne Praktik- konsulent

Strategi – hvad gør den gode erhvervsskole? Vinderkultur er en skolekultur, der stimulerer alle til at yde det ypperste og derfor også prioriterer deltagelse i konkurrencer højt. Vinderkultur skal bidrage til at bryde social arv gennem uddannelse. Fokus på det faglige miljø og fagene Fokus på kvalitet og udvikling af nye læringsstile Udfordringer Rollemodeller Stimulering til videre uddannelse Stimulering til innovation og iværksætteri Fokus på internationalisering og elitesport

TYDELIGERE UNDERVIS- NINGSMÅL ANBEFALING 4: TYDELIGE MÅL FOR, HVAD ELEVER SKAL LÆRE ”… gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer” ”… udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form” Anbefalinger Modernisering og prioritering af fag og mål i en dialog mellem faglige eksperter og det omgivende samfund Målene skal beskrive, hvad alle skal kunne, og hvad de bedste skal stræbe efter Trin- og slutmål for elevernes alsidige udvikling Læsning skal styrkes gennem hele skoleforløbet – så alle er klar til ungdomsuddannelserne SKOLENS REJSEHOLD Anbefalinger – vi skal have noget at bygge på

SKOLEN SKAL MAGTE ALLE ELEVER ANBEFALING 6: LANGT FÆRRE ELEVER SKAL I SPECIELLE TILBUD SKOLENS REJSEHOLD Anbefalinger Lovgivningen skal ændres, så ganske få elever udskilles til specialklasser og specialskoler. Folkeskolerne skal tilføres de specialiserede kompetencer fra specialskoler og -klasser i takt med, at eleverne forbliver i folkeskolen. Pædagogisk psykologisk rådgivning skal primært arbejde på selve skolen.

SKOLEN SKAL MAGTE ALLE ELEVER ANBEFALING 7: ELEVER I VANSKELIGHEDER SKAL HAVE EFFEKTIV STØTTE Der går alt for lang tid, fra lærerne opdager, at et barn har sociale problemer, til kommunen gør noget. Det mener 86 pct. af lærerne. SKOLENS REJSEHOLD Anbefalinger Enhver skole skal have et ressourcecenter, der kan det specielle, og som koordinerer omgående hjælp til elever i vanskeligheder. Centret skal have en bred vifte af kompetencer inkl. træk på socialrådgivere og uddannelsesvejledere. Større integration af skole og fritid for udsatte elever, evt. i form af heldagsskoler i visse skoledistrikter. Skole-hjem-samarbejdet skal opprioriteres af skolerne – og det skal ikke være legitimt, at forældre melder sig ud af det.

STØRRE LOKAL FRIHED ANBEFALING 9: FLERE VALG OG MERE IT SKOLENS REJSEHOLD Anbefalinger Udskoling med valg mellem linjer, fx musik, design, bygge, naturfag, samfundsfag, elektronik, sprog, it. Alle linjer har de basale obligatoriske fag fælles. Kommunen sikrer et varieret udbud. Afgangsprøven skal moderniseres, så den fremover vurderer elevers uddannelsesparathed. Afgangsprøven afgør optagelse på ungdomsuddannelserne. Konsekvent brug af it i undervisningen – alle elever skal have en bærbar.

Samarbejde UU-centrene: De unge skal være uddannelsesparate Erhvervsskolerne har opgaven på grundforløbet Virksomhederne i overgangen og på hovedforløbet Kommuner følger op på elever uden aftale Faglige udvalg/brancher i hovedforløbene Politikere: adgang til uddannelserne og understøtte virksomhederne Alle involverede skal arbejde sammen!