Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
Advertisements

Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Fra idé til virkelighed - en metode til udvikling af nationale, tværfaglige, evidensbaserede kliniske retningslinjer Ann-Birgit Guldager Nonboe klinisk.
Indikatorer for depression
Diana Kristensen, Overlæge, Psykiatrisk Center København
Tværsektoriel monitorering af rehabiliteringsindsatsen for mennesker med KOL og type 2 DM Overlæge, forskningsleder, PhD, Anne Frølich, Afdeling for sammenhængende.
Palliativ DMCG Formål og opgaver. DMCG. Organisering af et fagligt område.
Date :31 1.
1 Præanalytiske forhold — en værre suppedas? Præanalytiske forhold  DSKB (Forårs)møde  September 2006 ∙ Version 4.0 Overlæge, dr.med. Ulrik.
Hvordan kan undersøgelser af patientoplevet kvalitet medvirke til at øge kvaliteten? Afdelingsleder Morten Freil Kvalitetstræf kostforplejningen, 2006.
Kræftplan II 2005 DSOHH – RH 19. november 2005 embedslæge Niels Hermann Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen.
Fælles EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland
Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning
Ole Gregersen Afdelingsleder Socialforskningsinstituttet
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Sammenhæng mellem patienters tilfredshed og faglig kvalitet Projektkoordinator, cand.scient.pol. Tanja Pagh 1,2 ; Anne Helms Andreasen 1 ; Ingrid Willaing.
" Hvad er det perfekte samarbejde mellem hospitaler og almen praksis om diabetesbehandlingen? Hvordan måler vi kvaliteten af diabetesbehandlingen?" Henning.
1 Betydningen af præanalytiske forhold? DSKB Forårsmøde   Formiddag Kemiker, ph.d. Anne Schmedes Klinisk Biokemisk Afdeling ∙ Vejle & Give Sygehuse.
Reimar W. Thomsen, Associate professor, MD, PhD
Høje Tåstrup kommune Sundhedsprofil og forebyggelse 11. september 2006
af den ældre medicinske patient
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
Ledelse og patientforløb Vicedirektør Bente Ourø Rørth Konference 6
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
SIG-lipid Landskursus 2014, nyborg.
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
DSKB’s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Kan hjertemedicinske patienter indlægges i eget hjem
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
1 Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten Kvaliteten af rehabilitering af patienter med kronisk sygdom Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 1-2 september.
Generel introduktion til kræftområdet Hans Peder Graversen, cheflæge Afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata.
DSIM 4. årsmøde Patientforløb – tværsektorielt samarbejde
3 g sundhedsaftaler Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Hjemmemonitorering Lars Hulbæk Konstitueret Direktør
Strategier, udfordringer og udvikling Visitatorernes årsmøde 2011.
Region Midtjyllandwww.regionmidtjylland. dk Sundhedsaftalerne Indholdet i de bilaterale aftaler. v/kontorchef Jens Bejer Damgaard.
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
Nationale initiativer på stråleområdet Lars Dahl Pedersen Kræfttemamøde 23. januar 2007.
Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Patientoplevet Kvalitet - Fra måling til konkret handling i ambulatoriet Afdelingschef Morten Freil.
Københavns Kommune Evaluering og Next practice 23. maj 2013.
Undersøges Type2- diabetespatienterne i almen praksis efter DSAM´s anbefalinger? Forskningstræning, Odense 2009.
Forebyggelsesafdelingen v/Morten Ørsted Rasmussen, Forebyggelseschef
Sundhedsdataprogrammet Præsentation DRG-konferencen 2015 Ved Malene Højsted Kristensen, sekretariatschef Sundhedsdataprogrammet Sundheds- og Ældreministeriet.
17. maj 2011 Ledelsens anvendelse af kvalitetsdata.
Ledelsens anvendelse af kvalitetsdata Præsentation og analyse af data Fredericia Uddannelsescenter 17. maj 2011 Overlæge MPM Erik Jakobsen Hjerte-, lunge-
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Overskrift for præsentation Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) Juli 2016 En national klinisk kvalitetsdatabase.
Dansk Atrieflimren database Albert Marni Joensen Overlæge PhD Klinisk Lektor Kardiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital,
Implementering af et opfølgende EORTC 2 skema i Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BFH Afdeling.
Nyt fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler.
Dokumentation, evaluering og evidens
Patienter henvist til specialiseret palliativ indsats (SPI), men som aldrig modtages - hvad kan vi lære fra Dansk Palliativ Database Mathilde Adsersen.
Socialdifferentieret Hjerterehabilitering
Ulla Breth Knudsen Professor, overlæge, ph.d. Fertilitetsklinikken
Kvalitetsudvikling hvordan
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Kvalitet i plejen.
MTV af Demens: Organisation
Indhentning af CPR-nummer og samtykke
Viden indbygget i hverdagen - arbejdet med standarder og kvalitet
Shared Care platformen Allan Nasser, Syddansk Sundhedsinnovation
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Hvorfor en Sundhedsplatform?
Metoden brugerstyret behandling
Hospitalsinfektioner – det fagprofessionelle perspektiv
DAK-E Hvad er det? KIF fonden Kvalitetsudvikling Andre emner fx:
Præsentationens transcript:

Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær Årsmøde i Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 2. September 2005

Disposition  Hvad er en klinisk database?  Perspektiver for kliniske databaser – et eksempel…  Hvad kan et kompetencecenter bidrage med?

En klinisk database… Et offentligt register vedrørende en sygdomsgruppe Registrering af indsats og resultater af sundhedsvæsnets aktivitet i forhold til en veldefineret patientgruppe Redskab til kvalitetsudvikling i den kliniske afdeling Muliggør en løbende systematisk sammenligning såvel over tid som med tilsvarende afdelinger/kommuner/regioner

Faktorer af betydning for behandlingsresultatet: UdgangspunktEksempler på variable PatientenDemografiske faktorer (alder, køn) Livsstilsfaktorer (rygning, alkohol, kost, motion) Konkurrerende sygdomme +SygdommenSværhedsgrad +BehandlingenForebyggelse, diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering Sundhedspersonalets kompetencer Teknisk udstyr +OrganisationenArbejdstilrettelæggelse Brug af kliniske retningslinier Samarbejde Ventetid = Behandlingens resultat

Udvikles på dokumenteret og aktuelt videnskabeligt grundlag Anvendes til sammenligning Gør det muligt at følge udviklingen over tid INDIKATORER: Målbare variable, der anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten

Et eksempel: Diabetes DIABETES- DATABASE Voksne Børn Øjensygdom Hospitaler Laboratorie- data Praktiserende læger

Diabetesindikatorer Metabolisk eller glykæmisk regulering: Andelen af diabetespatienter som har fået målt HbA1C Hypertension: Andelen af diabetespatienter som har fået målt blodtryk Lipider: Andelen af diabetespatienter som har fået foretaget lipidstatus Albuminuri: Andelen af diabetespatienter som undersøges for albuminuri Øjenundersøgelse: Andelen af diabetespatienter som har fået foretaget øjenundersøgelse Fodundersøgelse: Andelen af diabetespatienter som får foretaget fodundersøgelse

Tidsmæssig udvikling for en given afdeling, kommune, region…

Sammenligning… Indikator 1: Andel af patienter, som har fået målt HbA1C inden for 1 år Standard: 95 %

Sammenligning…

Hvad kan et kompetencecenter tilbyde? Epidemiologisk ekspertise IT-opbakning Biostatistiske analyser Hjælp til formidling Sikre et (mere) ensartet output fra databaserne

Nationale Kompetencecentre for Kliniske Kvalitetsdatabaser: Kompetencecenter Øst (København)  Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Københavns Amt i Glostrup  H:S Enhed for Klinisk Kvalitet på Bispebjerg Hospital Kompetencecenter Nord (Århus)  Klinisk epidemiologisk afdeling Århus Sygehus, Århus Universitetshospital  Sundhedsfagligt sekretariat, Århus Amt Kompetencecenter Syd (Odense)  Informatikafdelingen på Odense Universitetshospital  Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Konklusion…

Mere…