Videnssamfundet og universiteterne Studenterrådets og Akademisk forums høring Begrebet videnssamfund er u- begribeligt, i en videnskabelig, systematisk-kritisk forstand endnu et oppustet ord, der falder sammen i finanskrisen lige som forestillingen om bankernes samfundsnytte

Videnssamfund og universitet De strukturelle rammer Finanssektoren Vareproduktionen Offentlige sektor/finanser Vidensproduktion Universiteterne

Realisme, tak!

Viden og samfund Mængde Fordeling Produktion og brug Institutioner Og kriser

Videnssamfundet er de intellektuelles forståelse af den avancerede kapitalisme, så snart de er blevet indlevet og integreret i dens produktionsmåde: det er et klassisk eksempel på hvad økonomerne kalder ’internalisering af en negativ eksternalitet’.

Lange bølger af frihed og nyttetænkning Nyttetænkning og en ’vis’ autonomi 1945 Vannevar Bush’ spin off Egen kontrol gennem etik (Merton) En ’vis’ autonomi og mere marked (faktura) – og tilbage igen

Autonomi og frihed ”Når vi betragter videnskabernes natur såvel som undervisningens historie gennem tiderne, finder vi, at videnskaberne altid gror, når de (akademikerne) har en fornuftig og passende frihed til at tænke.”

Pagt mellem universitet og samfund Kamp Diktat Våbenhvileaftale

Dansk universitetslovs historie Stadig mere styring og stramning - ledelse er godt og endnu mere ledelse er bedre

Lov og virkelighed Universitetsloven taler om Univ.s forskningsstrategier Forskergruppers dynamik Ledelsesprioriteringer Personlige præferencer Universiteternes selvstændighed og egenkontrol sikrer kvalitet Bestyrelserne skal sikre langsigtede hensyn Forskere eg fastansatte Bevillingslove mm. taler om Politikernes strategiske satsninger EU-fonde Konkurrenceudsatte råds- og fondsmidler Mere kvalitet gennem mere marked Kortsigtede maximeringshensyn og kortvarige projekter Projejektansatte

Loven anvender en ”ledelsesmodel, der er en ”karikatur af en standard lærebogsmodel for et aktieselskab. Dette medfører … at der vil være en uheldig tendens til at de ansatte ledere vælger at korttidsmaksimere af hensyn til deres egen kontrakt frem for at foretage de beslutninger, der er til gavn for universiteterne på langt sigt.”

Universitetet skal være til nytte for samfundet Hvis samfundet tænkes som markedet, så Sander … Hvis samfundet tænkes som staten så SD… Derfor enighed om stadig mere effektiv ledelse Og derfor skal ledelsesmodellen og dens effekter ikke evalueres

Krisen er en massiv kritik af markedet - men mere stat giver mere ikke mindre kontrol og styring Større basisbevillinger giver større kontrolkrav og større autonomi og frihed giver større ansvar og egenkontrol

”Udviklingen vil afhænge af mange faktorer universitetet ikke har kontrol over. Hvad universitetet kan gøre er kritisk at genoverveje sin selvforståelse som akademisk institution: … Et muligt startpunkt kunne være at fokusere på universitetets arbejdsprocesser (og ikke kun på dets ledelsesprocesser) og på dets deltagelse i den globale intellektuelle konkurrence om ideer (og ikke kun på dets rolle i den økonomiske konkurrence).”

Nej til Bologna-processen men ja til Bolognauniversitetet. Det gælder om at producere mindre og bedre Genskab den videnskabelige kommunikation Giv forskningen tid Forskningsledelsen er til for forskningen – adskil bureaukrati og videnskab Genskab et begreb om universitas, det internationale Al forskning er national, Berkeley er et typisk nordamerikansk universitet. Forskning er videnskabelig eller ikke – det hjælper ikke at kalde den international

Stop public relation vældet - blandt verdens bedste, forskningsfront, blandt de bedste. Managementsprogbrugen giver alvorlige skader Genskab variation og fakulteternes subkulturer. Fjern ensliggørelsen af discipliner og fag efter medicinsk- anglosaxisk mønster, Genskab ph.d. uddannelsen som den centrale og gør dens ugentlige forskerseminarer til centrum i universitetet Staff Callevaert The idea of a university, i:Nilsson og Lundahl, Festskrft til Daniel Kallos, Umeå 1997

Problemet er: Uddannelsesreformer a la Bologna. Kritik bliver til ’kritisk ERHVERVSKOMPETENCE’ Kritikken er død. Det videnskabelige arbejde er dødt. Kvalt i selvbeskyttelse og lærernes egeninteresse - og politisk styring og bureaukrati.

Forskningsfrihed I Styrelsesloven fra 1973 ff., senest LBK 1989 nr 358 lyder §13.stk. 2: ”Institutrådet træffer afgørelse om fordeling af de arbejdsopgaver, som påhviler instituttet … Institutrådet kan ikke træffe beslutning om den enkelte forskers valg af forskningsopgave”.

Forskningsfrihed I Universitetsloven fra 1992/93 LBK 1993 nr. 334 hedder § 7 stk. 3 ”Institutlederen varetager efter bemyndigelse fra rektor og efter retningslinier fastlagt af bestyrelsen instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver med respekt for deres frie valg af videnskabelige metoder.”

SF stillede et mindretalsforslag til lovforslagets §7, som tilføjer en sætning efter ordet ’metoder’: ”En medarbejder kan ikke gennem pålagte opgaver afskæres fra at iværksætte en bestemt forskningsopgave, såfremt den falder inden for vedkommendes ansættelsesområde.”

Norsk betænkning 2006

Forskningsfrihed I Universitetsloven fra 2003 LBK 2007 nr hedder det i § 17 stk. 2 ”Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.”