Anskue praktik fra SCF - lægger en plan og holder den - deterministisk verdensbillede CRP - involverer og udvikler undervejs - i denne sammenhæng skubber langt mere af ansvaret over på relationen mellem de studerende og praktikstederne
Hvorfor greb vi praktikken an som vi gjorde? Succes var afgørende, for fremtiden Første hold skaber ”historierne” Derfor ville vi ”matche” så vi vidste at ægteskaberne blev lykkelige for praktikstederne
Hvad skete der? De studerende handlede ikke ”rationelt”, men følelsesladet på hvor de skulle hen De var geografisk imobile Frustrationerne gik i alle retninger i stedet for at være koncentreret om den enkelte og vedkommendes fremtid
Hvad gjorde vi så? Tog planen om tvungne match af bordet Brugte energi på at vikle os ud af den gamle plan og formidle en ny Lavede ansøgningsrunder med jobsamtaler og efterfølgende ventetid Fik tre-fire uger, hvor det var svært at få de studerende til at forholde sig til andet + at vi bagefter var nødt til at bruge meget energi på de studerende der ikke fik plads i første runde, fordi gruppen flokkedes om den samme tallerken. Men vi har fået lykkelige match
Næste gang? Måske i praktikudvalget for DJH, SDU og RUC Facilitere mere end styre Igangsætte netværksgrupper som støtte i processen Koncentrere fordelingen på en enkelt dag - panik dag - den enkelte selv ansvarlig Ikke optimal løsning - men mere håndterbar Varsler alle de problemer og følelser vi ved kommer - gør det allerede nu MÅL: ingen dropper ud p.g.a. praktikken!