Hvilke økonomisk muligheder for omstilling har sygehusene/regioner... Strukturreformens finansierings muligheder Stordriftsfordele Sygehussammenlægninger Brugerbetaling

Statslige aktivitetspuljer (5%) Prioritering –Implementering af landspolitiske temaer – fx ventelister, diabetes eller cancer –Aktivitetsbestemt finansiering vil utvivlsomt blive brugt til at øge aktiviteten –Intet tyder på en positiv påvirkning af produktiviteten –Baseline vil højst sandsynlighed blive defineret i forhold til eksisterende produktion –Pres på de ydelser der er uden for baseline

Hvad siger loven om ’regionernes finansiering’ I Bloktilskud: § 4. En regions udgiftsbehov på sundhedsområdet opgøres som summen af 1) et basisbeløb på 100 mio. kr., 2) regionens aldersbestemte udgiftsbehov og 3) regionens socioøkonomiske udgiftsbehov

Grundbidraget § 6. Den enkelte kommune betaler et årligt grundbidrag til finansiering af sundhedsområdet til den region, hvori kommunen ligger. Grundbidraget udgør et fast beløb pr. indbygger i kommunen. Stk. 2. Størrelsen af det årlige grundbidrag fastsættes af regionsrådet, … Regionsrådet vil ikke kunne gennemføre forhøjelser af grundbidraget …, såfremt 2/3 af de kommunale repræsentanter i kontaktudvalget modsætter sig denne forhøjelse. Stk. 3. Grundbidraget til sundhedsområdet kan højst udgøre kr. pr. indbygger i 2003-pris- og -lønniveau. Hvad siger loven om ’regionernes finansiering’ II § 9. For de regioner, der for et budgetår forhøjer grundbidraget … med mere end den forventede pris- og lønudvikling … reduceres statens tilskud, jf. § 3, til den pågældende region. Reduktionen udgør 50 pct. af den del af merprovenuet, der skyldes forhøjelsen ud over den forventede pris- og lønudvikling.

Regionalt bloktilskud – ca. 76% Region2007 (mio)2012 (mio) Hovedstaden Sjælland40240 Syddanmark-5 Midtjylland36215 Nordjylland01 I alt00 Giver et mere ensartet finansiel udgangspunkt Næppe nogen samlet positivt bidrag til produktivitet Kilde: Indenrigsministeriet

Ca. 10% Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering ”De kommuner, der via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats nedsætter behovet for sygehusbehandling, belønnes ved, at de skal betale mindre til borgernes sygehusindlæggelser” Men ingen uafhængig analytiker tror på at kommunerne for alvor vil aflaste regionernes sundhedsvæsenet –Men hvis de gør – så vil sygehusene miste DRG finansiering

Stordriftsfordele Giver de større regioner basis for større stordriftsfordele?

Produktivitet på amternes sygehuse (2001) og amtsbefolkning X Bornholm Vejle Århus Vestsj Sønderjylland Viborg Ribe Storstrøm Roskilde Ringkøbing Frederiksborg H:S Fyn Nordjylland Københavns Amt Produktivitet på amternes sygehuse, amtsniveau (Strukturkommissionen) Justeret for lands- landsdelsfunktioner Strukturkommissionens hypotese er, at sygehusproduktiviteten stiger med amtets befolkningsstørrelse.

L/LD justeret produktivitet Ujusteret produktivitet Amtsstørrelse I Amtsstørrelse II < > indb. < > indb. =L/LD amter Kilde: Strukturkommission (øvre venstre), Øvrige Jes Søgaard < > indb. < > indb. =L/LD amter Sygehusproduktivitet i amterne efter størrelse - opgjort på forskellige måder

Sygehussammenlægninger, England Hvad siger litteraturen os Generelt ikke de forventede gevinster i England ved sygehussammenlægninger (Fulop et. al. 2002) –Men dog stadig besparelser –Dog forsvinde små ved opretholdelse af separate fysiske matrikler

Sygehussammenlægninger, Norge Hvad siger litteraturen os I gennemsnit en 2% reduktion i produktiviteten ved sammenlægninger Men 6% stigning i Region Østfold fra – : Sammenlægning af 5 sygehuse til en administrativ enhed, og lukning af alt akutberedskab ved 3 af disse sygehuse –Efter 2000 (og efter analyseperioden) blev 2 af sygehusene uden akutberedskab lukke. –2006 overflytning af alt akutberedskab til et sygehus Ingen andre parametre viste signifikant effekt Tagen konkludere, at det er bedre at lade sygehusene være selvstændige, hvis man ikke grundlæggende ændre struktur & henvisningsmønstre/akutberedskaber Kilde Tagen et. al.

Efterspørgselssiden Sygdom i befolkningen Befolkningens ”indikationsgrænse” Udbudssiden Ressourcer (bl.a. personale og penge) Produktivitet Prioritering Andre sundhedsøkonomiske muligheder...

Let eller fri adgang? Data baseret på K.M.Pedersen 2005

Brugerbetaling er problematisk? Sammenligning af antal behandlingsepisoder i 'gratis-gruppen’ og 'brugerbetalingsgruppen' i RAND- eksperimentet

Konklusion Indtægter er faste – og aktiviteten skal øges –Kan ikke nedprioritere ”ikke sundhed” –Kan ikke styre en række indsatsområder der defineres af staten Får øget baseline og mindre residual aktivitet –Finansieringsreformen vil med garanti ikke øge produktiviteten Færre akutberedskaber kombineret med massive strukturomlægninger kan give besparelser –Ingen gevinst ved delvise lukninger eller fælles ledelse mv. Hvis staten modarbejder lukninger – så kommer de også til at betale prisen –Svært i det hele taget at se hvordan det kan komme til at hænge samme uden flere penge (evt. øget egenfinansiering)