Dias 1 CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM En anvendt-filosofisk undersøgelse EU’s grænsekontrol Dr. Martin Lemberg-Pedersen Adjunkt,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Introduktion Historisk rids Flygtninges basale rettigheder
Advertisements

VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Internationale relationer Udfordringer og opgaver Geoforum: Workshop om adresser 25. marts 2010.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Hvorfor er det offentlige marked interessant?
Fra regulering til engagement i arbejdsmiljøet
Frie informationer og kampen for demokrati Biblioteker og demokratisk dannelse.
Udviklingsøkonomi Finn Tarp Økonomisk Institut Københavns Universitet Introduktion til BA-opgaven 5. september 2007.
Vinterman seminar 28. April SIDE 2 Vinterman seminar 28. april Ca. 80 personer: • 30 kommuner (23 Vinterman, 5 -Light og 2 -Melding) • 5 Vejcentre.
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Ændring og overdragelse af kontrakter indgået efter EU-udbud – med særligt henblik på konkurssituationen Steen.
VERDENS BEDSTE NYHEDER HVAD SIGER DE LAVT HÆNGENDE FRUGTER? Interview med en forældre fra min datters Vesterbro-vuggestue.
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
EU-valgets store spørgsmål
Menneskerettighedskonventioner
Status på danske patientforeninger
Den Europæiske Union Indhold Historisk udvikling
Derek Beach, PhD Associate Professor Department of Political Science
EU’s Grænser Demokraticafé, Gefion Gymnasium, 27. januar 2012 Michael Birkkjær Lauritsen.
-The Food and Agriculture Organization of the United Nations (FN’s fødevare – og landbrugsorganisation)
1 Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Velfærdsturisme og social dumping Anette Borchorst
Europæiske Union, som den så pænt heder nu.
Danmark i en globaliseret verden
BARRIERE FOR KOMMUNAL INNOVATION - og offentlig-privat innovations-samarbejde Jon Sundbo Professor Center for servicestudier, Roskilde universitetscenter.
Samfundslære: Styreformer
CARSTEN GREVE INTERNATIONAL CENTER FOR BUSINESS AND POLITICS COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Partneskaber mellem offentlige og private aktører.
1 New Right September Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende.
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
Kursus om borger.dk og brugen af digital signatur
Uddannelse til Alle! FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 FNs topmøde for uddannelse i Dakar konkrete målsætninger 6 konkrete målsætninger 2015-målene.
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Titel: Arial, fed, skriftstr. 20, mørkegrå. Tekst: Arial, normal, fed eller kursiv, skriftstr. 10, 12 og 14 til print – 16 og 18 til projektor – mørkegrå.
EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Lærerkompetencer 6. oktober 2014 Caroline Kearney Projektleder & Uddannelsesanalytiker.
Skolerigsdag 2011 Folkeskolen – liv og læring Data peger på behov for nye veje Anders Hingel Tidl. kontorchef, EU’s analysekontor for uddannelse.
Uddrag af politiske principprogrammer
1 Den græske tragedie og Euroen Claus Vastrup, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 2. Juni 2010.
Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen
Borgerinitiativet i historisk/politisk kontekst, Europahuset den 18 juni 2010 Marlene Wind, PhD, Professor Institut for Statskundskab Københavns Universitet.
EU i undervisningen – hvordan?
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Er Danmark på rette vej i uddannelsespolitikken? Pasi Sahlberg CIMO Helsinki 13. januar 2011.
Stedet som indgang til digital forvaltning
Dias 1 CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM EU’s grænsekontrol. Dublinforordningen, eksternalisering og outsourcing Dr.Martin Lemberg-Pedersen,
Biblioteket som katalysator for social kapital
Frivillighed på kommando findes ikke
Reformulering og implementering af den Europæiske beskæftigelsesstrategi Mikkel Mailand FAOS-eftermiddagsseminar 13. juni, 2006 FAOS, Sociologisk Institut,
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
MSBuild & Team Build i C#/C++ solutions VSTS ERFA d. 25 November.
Grunde til at jeg elsker dig
Fundamentale datastrukturer
Social kapital som internationalt konkurrenceparameter – den danske model på virksomhedsplan FAOS-seminar 19. maj 2008 FAOS Sociologisk Institut Københavns.
Ane Søndergaard Thomsen1 Hvorfor etik ? Den etiske fordring skal ses på baggrund af erkendelsen af, at i menneskers samvær med hinanden er den ene altid.
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
Danmark i EU og EU’s fremtid
Employer Branding, Gå-hjem-møde, ASBccc 7. maj 2008 Employer Branding Gå-hjem-møde, 7. maj 2008 Helle Kryger Aggerholm, ph.d.-studerende Mona Agerholm.
NVF 8. juni 2005 Dias 1 DOGS-systemet Nyt adaptivt system DOGS af Steen Lauritzen.
Overtrædelse af menneskerettigheder i Tibet
FUT’en – en ny kolos på lerfødder uden politisk pondus? Konference om FUT’en i Europahuset 8 april 2011 Marlene Wind, PhD, Professor Leder af Center for.
Niger. Fakta om Niger  Verdens fattigste land*  Befolkning 18 millioner  Højeste befolkningstilvækst 3,8%  Yngste befolkningsgennemsnit 15,1 år 
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Den selvejende institution – mellem stat, marked og civilsamfund Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet.
Socialkonstruktivisme i international politik 1. Socialkonstruktivisme (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen.
Arbejdskraftens frie bevægelighed og velfærdstaten DEO konference, Århus 2016 ‘Har EU en fremtid?’ Trine Lund Thomsen, Aalborg Universitet.
Hvad har EU gjort for at løse flygtningekrisen?
Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?
Ligebehandling: principper og begreber
Det gode partnerskab Partnerskabsaftalen som dialog-redskab til afklaring af fremtidig perspektiver for partnerskabet.
Præsentationens transcript:

Dias 1 CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM En anvendt-filosofisk undersøgelse EU’s grænsekontrol Dr. Martin Lemberg-Pedersen Adjunkt, PhD, MA, BA Centre for Advanced Migration Studies (AMIS) Københavns Universitet Folkeuniversitetet, Odense

Dias 2 Overblik Analytisk og kontinental filosofi Normativ kritik: Præmisser i EU’s diskurser Genealogisk kritik: Aktører, funktioner og processer bag EU’s grænserum Fire cases: Eksternalisering, Frontex, og private sikkerhedsfirmaer EU’s grænserum som mobilitetsrum (ikke Fort Europa) Omfordeling og integration CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM

Dias 3 Filosofiske tilgange til asylpolitik Analytisk filosofi Systematisk udforskning, konceptuel analyse, logisk konsistens, argument- drevet (x: Miller,Carens, Gibney) Begrænsninger: Principielle niveau overser faktiske forhold Kontinental filosofi Kommentator-tradition, tværfaglighed, historicitet/genealogi, modfortællinger til magtens sprog (x: Appadurai, Agamben) Begrænsninger: Kritiske niveau ser magtens sprog som ”støj” Tilsammen kan de to former for kritik komplementere hinanden. CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM

Dias 4 Normative diskussioner om asylpolitik Åbne vs lukkede grænser (Carens, Abizadeh) National suverænitet (Miller) Nationer som familier, klubber (Walzer) Territoriale rettigheder (Lægaard) Argumentet om (negativ) associering (Heath Wellmann) Social formation og tid som faktorer for amnesti (Carens) CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM

Dias 5 Analytisk-normativ kritik: Metodologi (a) CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM Anvendt Etik: a) Normative præmisser: Værdier der skal fremmes b) Empiriske præmisser: Verdens tilstand, indenfor hvilken værdierne skal fremmes __________ c) Normative konklusion - Givet a) og b) følger c) Husk: Er medfører ikke bør, men bør indebærer kan… Normativitet: Hvad bør moralske agenter gøre, givet visse værdier? Identificere grundlæggende værdier/principper o Vej overvejede intuitioner op mod principper, baggrundsteorier o Skelnen mellem instrumentelle og intrinsiske værdier

Dias 6 Analytisk-normativ kritik: Metodologi (b) CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM 3 former for intern kritik Normativ kritik: Analyse af sammenhængen mellem normative præmisser og konklusionen Konceptuel kritik: Analyse af konceptuelle definitioner der antages i normative argumenter Empirisk kritik: Analyse af de empiriske præmissers validitet og deres indflydelse på den normative konklusion.

Dias 7 Analytisk-normativ kritik: Identifikation af argumenter i EU’s diskurser CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM (a) Eksternalisering er baseret på værdier: solidaritet, frihed, demokrati menneskerettigheder og retssamfundet (b) Eksternalisering bekæmper illegal migration (c) Eksternalisering redder folk fra at drukne (d) Eksternalisering eksporterer beskyttelse til lande udenfor Europa JHA møde Politiske og juridiske dokumenter fra Formandskaber, JHA Rådet, EU Kommissionen, Frontex rapporter, EU Charteret, og Flygtningekonventionen ”Development of the area of freedom, security and justice can only be successful if it is underpinned by a partnership with third countries on these issues which includes strengthening the rule of law, and promoting the respect for human rights and international obligations.” (Council of the European Union 2005)

Dias 8 Analytisk-normativ kritik: Identifikation af argumenter i EU’s diskurser CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM ”Eksternalisering fremmer solidaritet”-argumentet 1: Normativt præmis EU’s grænsekontrol bør sikre basale rettigheder indenfor og udenfor Europa, hvilket kræver et solidarisk grænsesystem (cf. Refugee Convention, JHA Council 2005) 2: Empirisk præmisUreguleret, illegal migration underminerer basale rettigheder (cf. European Commission 2005) 3: Empirisk præmis EU externalisering sikrer basale rettigheder indenfor og udenfor Europa ved at regulere migration udenfor Europa på en solidarisk måde (cf. Brussels Presidency Conclusions) Normativ konklusion Alt andet lige bør EU implementere eksternalisering Intern ktritik: Undersøg empiriske præmisser for at bedømme faktisk konsistens mellem de normative præmisser og den normative konklusion.

Dias 9 Analytisk-normativ kritik: Identifikation af argumenter i EU’s diskurser CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM Diskurser appellerer til generelle liberale forpligtelser, men hvilke? Principelle-normative niveau Svinger mellem forbud mod at krænke basale rettigheder (deontologisk) og forpligtelse til at minimere samlede antal krænkelser (konsekventialisme) Deontologiske pointer: Den enkeltes ukrænkelighed (absolut) Afvisning af mål-middel tankegang Moral som agent-relativt (hvad gør jeg?) Konsekventialistiske pointer: Det overordnede gode (total state of affairs) Mål-middel tankegang (dog også indirekte og gennemsnitsvarianter) Moral som agent-neutral (hvad er udfaldet set fra et upartisk perspektiv)

Dias 10 Analytisk-normativ kritik: Identifikation af argumenter i EU’s diskurser CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM Diskurser appellerer til generelle liberale forpligtelser, men hvilke? Principelle-normative niveau Svinger mellem forbud mod at krænke basale rettigheder (deontologisk) og forpligtelse til at minimere samlede antal krænkelser (konsekventialisme) Politiske-normative niveau EU’s politik kan prioritere Europæiske borgere over flygtninge (liberal partialisme, cf Blake 2004) EU-friheder bør også gælde ikke-EU borgere (kosmopolitanisme, cf. Abizadeh 2008) Variationer: i) Eksternalisering forhindrer blot (”prevention”), men tvinger ikke (ikke ”coercive”). (”the illegitimacy of coercion”, cf. Miller 2007, Wellman 2005) ii) Adgang til asylprocess betyder at migranter deltager demokratisk i deliberation om europæiske græsner (deliberation can legitimere tvang, cf. Walzer 1983, Miller 1995) iii) Eksternalisering sikrer migranters rettigheder og frihed til bevægelse andetsteds end Europa (entry/exit asymmetry, cf. Miller 2007)

Dias 11 En genealogi over EU’s grænserum: Poststrukturalistisk metodologi CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM Genealogi, politisk økonomi, biopolitisk magtkritik Diskursanalyse, strukturalisme, poststrukturalisme, postkolonialisme, socialkonstruktivisme Rejser spørgsmål om sikkerhedsliggørelse, undtagelsestilstand, aktører, processer, funktioner

Dias 12 En genealogi over EU’s grænserum: Aktører, processer, funktioner CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM Grænserum (”Borderscapes”) Perspektivet åbner EU’s grænserne op som sociologiske, geografiske og økonomiske rum (cf. Rajaram &Grundy-Warr 2007, Lemberg-Pedersen 2012) EU’s grænse som dynamiske, relationelle rum, ikke uforgængelige streger i sandet. Konstrueres via interventioner fra mange aktører (Kommissionen, Frontex, medlemslande, sikkerhedsfirmaer, IOM, UNHCR) Externalisering er et kontinuum (cf. Balzacq 2009): Ekstern styring: Europæiske stater styrer tredjelandes grænsekontrol Ekstra-territorialisering: EU migrationskontrol finder sted udenfor europæisk territorium. Internationalisering EU og medlemslande forhandler grænsekontrol med tredjelande

Dias 13 Øget kontrol og skiftende migrations-strømme Frontex-operationer i Vestafrika, Marokko og Libyen har forvandlet den græsk-tyrkiske grænse til primære indgangspunkt (90% af totale EU-ankomster i 2010). Derudover: Sæsonbestemte migrations-strømme (sommer-vinter)

Dias 14 Interne EU ”turf wars”: Dannelsen af Frontex Idéen om et EU Grænsepoliti: `Towards Integrated Management of the External Borders of the Member States of the European Union´ (Commission Communication 2002). Nedtoning af juridiske integration: `Plan for the management of the external borders of the EU´ (Council Communication 2002). Kompromis: Frontex dannes i Gives ”koordinerende” rolle, direktion bestående af både Kommissions-embedsmænd og SCIFA+ (Strategic Committee on Immigration, Frontiers and Asylum + direktører af de nationale grænseagenturer). 2011: Frontex-mandatet revideres. Agenturet kan nu købe dets eget permanente udstyr. Afgørende skridt bort fra koordinerende rolle.

Dias 15 Frontex RABIT ved Evros-grænsen 200 gæsteofficerer (26 Medlemslande+ associerede lande) 1 Helikopter (Rumænien) 1 Bus (Rumænien) 5 Minibusser (1 Rumænien, 2 Østrig, 1 Bulgarien, 1 Ungarn) 19 Patruljevogne (7 Rumænien, 3 Østrig, 2 Slovakiet, 7 Tyskland) 9 Thermo vision køretøjer (2 Østrig, 2 Bulgarien, 4 Tyskland, 1 Ungarn) 3 Schengen busser (1 Østrig, 2 Ungarn) 3 kontorenheder from Danmark Konsekvens: Migrationsstrømme skifter tilbage til Middelhavet + Ægæiske Hav ( )

Dias 16 Dublinsystemet som solidarisk? ”1.ankomstland” og ”sikre tredjelande” fremstilles som garanti for stabilitet og solidaritet i håndtering af migrations-strømme. Frontex’s HERA-operationer ses som “preventing them to risk their lives on the dangerous journey” (Frontex website) x: Europæiske lande støtter Grækenland med at genopbygge asylsystemet. Men, problemer ved: a)”1.ankomstland” b)”Sikre tredjelande.” c)Deflektion d)Retslige tilstande

Dias 17 ”1.ankomstland” Oprindelse: Dansk-tyske spændinger i sen-80’erne Integreret i Dublin Konventionen (1990) som ”løsning” på ”flygtninge-i-kredsløb”-problemet. = Èn og kun én stat får ansvaret for at behandle asylansøgninger. Problemer: a)Arbitrære geografiske faktorer påvirker fordelingen of ansvaret (2008: Denmark 1725 beslutninger, Greece beslutninger) b) Nordlige stater hjælper ikke i nødsituationer (Italien-Frankrig i 2011) c)Dublin-deportationer forvandler sydlige og østlige europæiske stater til dumping zoner. d)1.ankomstland-regel leder til systematisk deflektion.

Dias 18 ”Sikre tredjelande” Påstand: Sikre tredjelands-listen sikrer at migranter kan deporteres under ordentlige forhold til lande hvor deres basale rettigheder ikke krænkes. Men: a)Massiv kritik af lande på listen (Marokko, Egypten, Tunesien) b) Deflektion: ”Sikre” lande typisk involveret i kædedeportationer til andre lande for at undgå at ende med ansvaret selv (eks. Ceuta, Melilla)

Dias 19 ”Deflektion” Græsk grænsekontrol i det Ægæiske Hav Små både blokeres og trækkes til tyrkisk farvand. Der sejles rundt om små både så der skabes bølger og de kæntrer. Rapporter om tæv, brug af waterboarding, plasticpose over hovedet, og både simulerede samt faktiske skud mod migranter (PROASYL 2007).

Dias 20 Konsekvensen af dumping+buffer-politikken - EMR Dommen, (M.S.S. vs Belgium and Greece), , Grækenland: Brud på Artikel 3 (forbud mod inhuman eller nedværdigende behandling eller straf) pga de dårlige detentions og leveforhold. Brud på Artikel 13 (right to effective remedy) pga manglende accept og behandling af asylansøgninger. Belgien: Brud på Artikel 3 fordi man ved at deportere ansøgeren udsatte ham for de inhumane og nedværdigende forhold I Grækenland. Brud på Artikel 13 pga manglende appel-instans for den deporterede ansøger. OBS! Dommen underminerede den igangværende RABIT-operation ved Evros!

Dias 21 EU’s grænserum: Transnational cirkulation af penge, mandskab, teknologisk udstyr Øremærkede midler til humanitære indsatser og migrationstyring (UNHCR, IOM, ICMPD.) Sammensplejsning af ressources og cirkulation af mandskab (Frontex-operationer og ILO’s i 3.lande) Virtuelle cirkulation (EURODAC, EUROSUR, SIS & VIS databaserne) ”Offentlig-Private Partnerskaber” (Finmeccanica, G4S, Thales, BAE Systems, ESRP) EU instrumenter til “kapacitets-bygning” (Odysseus, Argo, Aeneas, Third Programme, ”Solidarity Programme”)

Dias 22 EU’s grænserum: Transnational cirkulation af penge Aeneas (samarbejde med 3.lande i migrationsregioner) €20 mio mellem ; €250 mio mellem ; 47 migrationskontrol-projekter i Afrika, x: Across Sahara (Niger og Libyen) EC-bidrag: €2,6 out of €3,2 mio. Objektiv: ”control, fight and combat illegal migration ” fra Libyen til Italien. Solidarity and Management of Migration Flows (overall 7,12 bio€) European Refugee Fund (€628 mio) European Return Fund (€676 mio) European Border Fund (€1,82 mio) European Integration Fund (€825 mio) Frontex-budgettet: 2005: €6.2 mio 2006: €19.2 mio 2007: €42 mio 2008: €70.4 mio 2009: €83,2 mio : mellem €90-95 mio

Dias 23 EU’s grænserum: Transnational cirkulation af virtuel information EUROSUR (European External Border Surveillance System): - Koordinerer nationale databaser - Stræber efter samlet bevægelse af satelitter, radarer og droner - Støtter overvågnings-infrastruktur i 3.lande SIS (Schengen Information System): Alarmerer politi, kystvagter, toldere ved at ”flagge” mistænktes biometriske information. Fart er essencen (dromopolitik) ”Common pre-frontier intelligence picture” og ”real-time border dominance”

Dias 24 EU’s grænserum: Biopolitik and geopolitik CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM Dekonstruktion af EU’s grænsemagt: Biopolitik (def.) Instrumentaliseringen af basale biologiske processer følgende visse politiske interesser Geopolitik (def.) Instrumentaliseringen af territorier ifølge visse politiske interesser Eksternalisering = Europæisk instrumentalisering af migranters kroppe og 3.landes territorier som transit, dumping and buffer-zoner (cf. Walters 2004) Liberal grænsemagt = regulering og decentralisering af kontrol ifølge et rationale hvor fre cirkulation for nogle kræver undtagelsesvise tiltag overfor andre (cf. Foucault 2008, Agamben 2005)

Dias 25 EU’s grænserum: Lejrenes Europa CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM Agambieniansk biopolitik: Styring-gennem-undtagelser Suverænen bestemmer undtagelsen = ikke resultat af en social kontrakt Inklusiv ekslusion af migranter forvandler dem til nøgent liv Lejren som det paradigmatiske undtagelsesrum

Dias 26 EU’s grænserum: Inddæmning i Libyen CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM Det Danske Forslag 1986 Eksportering af asyls-sagsbehandling til nærområder Migration-udviklings nexus 2002 Betinger udviklingsmidler af samarbejde om bekæmpelse af “illegal migration” (Council of the European Union 2002: 11). UK New Vision 2003 ”Idéen om en asylansøger i Storbrittanien skal dø.” Frontex Agenturet 2004 ”Et ensrettet og højt niveau af kontrol er nødvendigt for at sikre den frie bevægelighed indenfor EU.” (Council Regulation 2007/2004) Schily Proposal 2005 Deportationer i internationalt farvand, den Libyske løsning, afvisning af asylbehandling (cf. Noll 2004, Lemberg-Pedersen 2011, 2012)

Dias 27 EU’s grænserum: Inddæmning via Dublin-deportationer (2008) Receiving countries: 1. Italy (1,800) 2. Germany (1,258) 2. Greece (1,202) 3. Poland (960) 4. Hungary (938) 5. France (820) 6. Austria (742)

Dias 28 EU’s grænserum: Private Sikkerhedsfirmaer CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM Private Sikkerhedsfirmaer (PSF) får grænserumskontrakter (diffus suverænitet): Grænseinfrastruktur eller grænsehåndhævelse = marked i vækst Risiko: grænser udvikles på grund PSF-udbud: ”løsninger der leder efter problemer” Stats-drevne eksport markeder (cf. Menz 2012, Gammeltoft-Hansen 2012, Hayes 2012, Lemberg-Pedersen 2012)

Dias 29 PSF grænserumskontrakter Finmecanicca-Libyen 2006: LIATEC (AugustaWestland) 10 AW109 Helicopters, €80 millioner 2008: (Alenia Aeronautica) 1-4 ATR-42MP maritime patrol aircrafts, €31 millioner 2009: (SELEX-SI) C3 Border Security and Control System along Libya´s entire northen coastline, €300 millioner G4S in Great Britain Transport PLUS Service, transfer af asylansøgere mellem lejre, Detentionslejre (ex.Campsfield, Brook House, Dungavel, Oakington, Tinsley House) Deportationsflyvninger 2008: 64 fly, €8,2 millioner

Dias 30 Politiske økonomi bag grænsekontrol i Libyen 2002: Danske Formandskab fandt samarbejde med Libyen ”urgent” og”essential” (Council Conclusions 2002: 5-6 ) 2004: EU løfter våbenembargo mod Libyen 2004: Europa Kommissionen’s Tekniske Mission til Libyen 2007: Frontex’s Tekniske Mission til Libyen 2008: Italien-Libyen’s Venskabstraktat = $5 millarder over 20 År 2010: JHA Kommisær Malmström lover €60 millioner til Gaddafi efter besøg i Tripoli 2011: Kampe begynder, oprørere lover at holde Finmeccanica kontrakter CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM

Dias 31 EU’s grænserum: Grænseskabt fordrivelse i Libyen © Martin Lemberg-Pedersen: Border-induced displacement in Libya Sources: Amnesty 2010, Human Rights Watch 2006, 2009, JRS 2009, EU Technical Missions 2004, 2007, globaldetentionproject.org TripoliMisrata Benghazi Kufra Sebha Deportations Push backs Transports Desert dumping

Dias 32 Døden i de europæiske grænserum deaths since : 2000 fatalities Average annual migrant fatality rate : 833 Average annual migrant fatality rate : : 2500 fatalities and counting… © Migreurop 2008 © Martin Lemberg-Pedersen

Dias 33 CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM Bedømmelse af EU-argumenterne (i)Eksternalisering ikke blot forhindring, men afhængig af kontrol-infrastrukturer potente med tvang (i)Eksternalisering bruges til at negere retten til at emigrere og søge asyl (i) Samarbejde med Libyen skabte ikke beskyttelse andetsteds, men snarer krænkelser andetsteds Alvorlig inkonsistens mellem EU’s diskurser og udviklingen og konsekvenserne af politikken.

Dias 34 CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM Tak for opmærksomheden!