Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Center for Europæisk Politik Skriv bachelorprojekt om EU Inspirationsmøde for BA-studerende 10. november 2009.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Inspirationstema: Børns rettigheder
Advertisements

Værktøjer/tips og tricks - til implementering af ændringer i egen organisation Hvorfor benchmarking/evaluering Er der nogen, der ved, hvorfor vi laver.
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
1 Center for Undervisningsmidler PowerPoint 2007 Kursus Enkle præsentationer.
Fra regulering til engagement i arbejdsmiljøet
Europa - kort og godt : få vejledning om at bo, arbejde og rejse i EU 27. september 2012 Ulla Willert Bortignon.
1 Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011.
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.
Modul 5 Videndeling, visitering og virksomheder. Kvalificeringsforløbets opbygning Modul 1.Udfordringen og kendskab til hinanden Modul 2.Praktisk viden.
Nytårskur 2014 Anne Skare Nielsen: Fremtidsforsker, Future Navigator
ØBRO FRI SKOLE Visioner 2020 Øbro Fri Visioner 2020 København den 7. marts 2013 Vores visioner Øbro Fri 2020 Er vores visioner stadig de rigtige? og hvordan.
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Velkommen Hvorfor er vi her i dag. Hvad skal vi lave i dag? Hvad er EU?
6 fortællinger om Europa
Europæiske Union, som den så pænt heder nu.
EU Institutioner.
Katastrofen – årsager og konsekvenser
Vejledning i projektarbejde
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
2. Kommissionen og lobbyismen 3. Lobbyisme i teori og praksis
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
1 New Right September Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende.
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi 2 Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser vores.
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 3. SEPTEMBER 2014 MARIE KJÆRGAARD AARHUS UNIVERSITET AU WORKSHOP ATU, SEP
For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens.
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 NYE MAGTHAVERE – NYE UDFORDRINGER ”Læring i et Nyt Europa” Tirsdag d. 4 november 2014 Post.doc Julie Hassing.
Introduktion til 2. semesters temakurser Ved Studievejledningen og undervisere Sådan ændres nummeret for det samlede antal dias i præsentationen: 1.Gå.
Peter Nedergaard: Domstolens politiske rolle
Lederseminar 2014 Varde Kommune
Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen
Borgerinitiativet i historisk/politisk kontekst, Europahuset den 18 juni 2010 Marlene Wind, PhD, Professor Institut for Statskundskab Københavns Universitet.
DUN-konferencen 2008, Hanne Nexø Jensen, IFS, 20. juni 2008 Dias 1 BA-projekt intro, 26. nov v/ HNJInstitut for StatskundskabInstitut for Statskundskab.
EU i undervisningen – hvordan?
Introduktion til 6. semesters temakurser Ved Studievejledningen og undervisere Sådan ændres nummeret for det samlede antal dias i præsentationen: 1.Gå.
Årsmøde for ledere og chefer i den kommunale myndighed
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Internationale Studier
Minimum clear margin for text Fixed margin Keep heading in CAPITALS DANMARKS FASTE REPRÆSENTATION VED DEN EUROPÆISKE UNION DANMARK I EU Morten E. G. Jørgensen.
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
Introduktion til 4. semesters temakurser Ved Studievejledningen og undervisere Sådan ændres nummeret for det samlede antal dias i præsentationen: 1.Gå.
EU OG KRISEN I UKRAINE Forberedende oplæg til Sanktionsspillet.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
Ny udviklinger i rammerne for grænseoverskridende samarbejder i EU Lise Lyck Center Director Center for Tourism and Culture Management Copenhagen Business.
Danmark i EU og EU’s fremtid
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser.
Bjørneklo bekæmpelse EnviNa 20. Februar 2015.
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab? Samfundsvidenskabs empiri, teori og metode. Ellere rettere metoder.
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
EU, globaliseringen og den danske velfærdsstat
Hvordan skriver man sin afsluttende opgave?
Institut for Socialt Arbejde, onsdag den 6. maj 2015
FUT’en – en ny kolos på lerfødder uden politisk pondus? Konference om FUT’en i Europahuset 8 april 2011 Marlene Wind, PhD, Professor Leder af Center for.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 - Frivillighed.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Hvad er samfunds- videnskab?. Samfundsfags discipliner  Eksempel: Finanskrisen…  Kan angribes ud fra økonomi  Kan angribes ud fra politik  Kan angribes.
Hvad er samfundsfag?. Samfundsfag handler om…. demokrati, det politiske system, de politiske partier, ideologier, sociale forhold, økonomi, globalisering,
Socialkonstruktivisme i international politik 1. Socialkonstruktivisme (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen.
Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Kan EU gøres demokratisk?
Præsentationens transcript:

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Center for Europæisk Politik Skriv bachelorprojekt om EU Inspirationsmøde for BA-studerende 10. november 2009 Center for Europæisk Politik

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 2 Center for Europæisk Politik Velkomst Oplæg ved Marlene Wind og Rebecca Adler Nissen Oplæg ved BA Christian Holm Oplæg ved BA Jon Nielsen Kort pause med mulighed for at forsyne sig med sodavand + kage Spørgsmål Slut. Program

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 3 Center for Europæisk Politik Skriv bachelorprojekt om EU! Oplæg ved: Rebecca Adler-Nissen, adjunkt og EURECO koordinator Marlene Wind, professor, Leder af Center for Europæisk Politik (CEP). Tjek CEP’s hjemmeside:

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 4 Center for Europæisk Politik Kan man skrive om EU indenfor alle Statskundsskabs sub-discipliner? Bachelorholdene deles op i 3 katagorier: IP – International Politik Statskundskab Forvaltning

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 5 Center for Europæisk Politik Hvad kunne et bachelorprojekt handle om?

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 6 Center for Europæisk Politik International Politik EU som udfordrer af det klassiske suverænitetsbegreb EU som et post-nationalt samfund, hvor borgere pludselig ikke længere kun får rettigheder af staten, men af et supranationalt regime (konkret: analyse af det indre marked, unionsborgerskab eller grundrettighedscharteret) EU’s sikkerheds- og udenrigspolitik Ændringer I EU og medlemslands ‘diplomacy’ – hvad betyder EU? Eller analyse af de danske forbehold.

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 7 Center for Europæisk Politik International Politik (men også Statskundskab og Forvaltning) Teorier om europæisk integration Hvem driver integrationen frem? Er det staterne selv, eller er det de overnationale organisationer (magtanalyse hvor man fx går nærmere på Domstolen, Europaparlamentet, Rådet, Kommission) Analyse af EU’s traktatændringer – hvorfor blev de som de blev? Eller: EU I flere hastigheder (forbehold) Analyse af bestemte landes indflydelse på bestemte politikområder EU’s udvidelse, naboskabspolitik etc. Immigration og befolkningsudvikling fx. analyseret som en økonomisk eller sikkerhedspolitisk udfordring EU som global aktør

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 8 Center for Europæisk Politik Statskundskab (men også International Politik) Hvad er EU for en type organisation og kan den sammenlignes med national staten? Analyse af magtbalance, EU’s institutioner og den demokratiopfattelse der ligger bag. Hvordan er vælgerne repræsenteret? (debat om demokratisk underskud/overskud). Hvad er demokrati overhovedet for en størrelse og kan/skal man sammenligne vores national-statslige demokrati med EU, der hverken er en stat eller en international organisation? Hvad betyder det for landenes EU skepsis, at de selv (MS) hviler på en bestemt demokratiopfattelse? (fx. Konstitutionelt vs. flertalsdemokrati)

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 9 Center for Europæisk Politik Statskundskab fortsat Politisk teorianlyse af EU – hvordan ville de klassiske demokratiteoretikere opfatte EU? Vælgervandringer på EU plan. Hvem stemmer hvordan ved EP valg og hvorfor? (kvantitative og komparative studier). Også af valgdeltagelse sammenlignet med de nationale valg. EU skepsis eller holdninger til EU over tid (evt. komparativt) Europæiske politisk partier? Har de en fremtid? Mediernes rolle i EU’s demokratiske udvikling. Fx. analyse af DK eller sammenligning af lande Konkrete politikområder i EU De nationale parlamenters indflydelse og Europapolitik

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 10 Center for Europæisk Politik International Forvaltning (men også International Politik og Statskundskab) Hvordan lovgiver EU og hvordan kommer et forslag til verden? Hvilke institutioner samarbejder/konkurerrer og hvordan? Interessevaretagelse – nationalt og i Bruxelles. Hvem søger indflydelse og hvordan? Komitologi (hvordan arbejder Kommissionen med eksperter og netværk og hvilken indflydelse har de). Hvordan påvirker EU’s regelværk medlemslandene? (Europæisering) Hvordan gennemfører medlemslande EU reglerne? (Implementering)

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 11 Center for Europæisk Politik International Forvaltning fortsat Hvordan forvalter nationale institutioner på EU’s regelpåvirkning? Fx. Centraladministrationen, kommunerne, domstolene, ombudsmanden, interessegrupper – borgere og virksomheder? Hvorfor er nogle lande bedre til at genneføre EU’s lovgivning end andre? Analyse af konkrete direktiver – hvorfor og hvordan kom fx. EU’s sundhedsdirektiv igennem systemet?

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 12 Center for Europæisk Politik Skriv bachelorprojekt om EU ved ba.scient.pol. Christian Holm

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 13 Center for Europæisk Politik Skriv bachelorprojekt om EU ved ba.scient.pol. Jon Nielsen

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 14 Center for Europæisk Politik Hvorfor skrive om EU Eget udgangspunkt: interessen styrer projektet Knytter mange forskelligartede problematikker sammen Fordi Unionen er Europa… Unionen er ikke ”kun” kedelige institutioner og traktater Et emne som altid er i udvikling

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 15 Center for Europæisk Politik Faglig kontekst Unionen indeholder i sig selv et aspekt af international politik i interne og eksterne relationer Bureaukrati og forvaltning: Europa-Kommissionen Mange gode temaer: ny måde at tænke stat og samfund på, globalisering, identitet osv. Svært ikke at få sit projekt til at passe ind…

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 16 Center for Europæisk Politik Mit projekt Udgangspunkt / interesse: europæisk identitet Hvad er det? Historiske og teoretiske forståelser? Hvordan konstrueres det? Case: Tyrkiet og udvidelsesprocessen ”…enlargement is not just about getting bigger but is about transformation…” (Delanty & Rumford 2005) Perspektivering: Konsekvenser af konstruktionen af europæisk identitet

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 17 Center for Europæisk Politik Projektets indhold Teori, historie og visioner om europæisk identitet Identitet som proces: poststrukturalisme og diskurs → tekst og diskurs analyse Empiri: offentligt tilgængelige dokumenter fra Europa- Kommissionen

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 18 Center for Europæisk Politik Projektets konklusion Tyrkisk medlemskab af Unionen: Sætter fokus på identitetsforskelle som årsag til konflikt Potentiale for gensidig identitetsudvikling frem for ”identitetsafvikling” Kosmopolitisk europæisk identitet?

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 19 Center for Europæisk Politik Procesforløb Havde formuleret emne, problemstilling og en overordnet argumentation i god tid Var fortsat i tvivl om case Fandt hurtigt empiri Motivation i skriveforløbet

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 20 Center for Europæisk Politik Gode råd Tænk tidligt Giver mulighed for at ændre projektet Find noget som du synes er vigtigt Empiri Hvad er tilgængeligt – hvad kan jeg få fat i? Feedback Sparring eller opgavemakker Vejledere har kun begrænset tid

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 21 Center for Europæisk Politik PAUSE! Så er der kage og sodavand! Vi starter igen 15.10

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 22 Center for Europæisk Politik SPØRGSMÅL?

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 23 Center for Europæisk Politik Tak for i dag! Diasshowet kan hentes på