Skovens dag- og natsommerfugle - Vigtige levestedsparametre med særligt fokus på rødlistede arter
et velafgrænset rum (indenfor skovgærdet) præcist adskilt fra omgivelserne sluttet krondække (understøttet af en skovlov med fokus på forædling og vedmasseproduktion) Vs. guldalderlandskabet og sandsynligvis og vs. naturlig/ fri vegetationsudvikling under tilstedeværelse af store græssere glidende overgange imellem alle naturtyper Vores mentale billede af skov kan adskille sig væsentligt fra sommerfugle krav til levestedet
Velafgrænset, lukket skov
Glidende overgange med spredt opvækst
Ca naturligt forekommende danske sommerfugle: Ca storsommerfugle heraf 99 arter dagsommerfugle Ca småsommerfugle Af 38 rødlistede dagsommerfugle er 22 arter skovrelaterede - heraf 10 nulevende arter og 12 uddøde. Desuden to nytilkomne arter (Ilia og østlig takvinge). Af 88 rødlistede natsommerfugle (excl. målere) er 16 arter uddøde. 46 arter er skovrelaterede - heraf 35 nulevende arter og 11 uddøde arter. Rødlistede arter tilknyttet skov i bred forstand
Uddøde Dagsommerfugle knyttet til skovbiotoper Skovhvidvinge Enghvidvinge Perlemorrandøje Mnemosyne Terningesommerfugl Askepletvinge Mørk pletvinge Herorandøje Poppelsommerfugl Kirsebærtakvinge Slåensommerfugl Egesommerfugl
Nulevende rødlistede dagsommerfugle knyttet til skovbiotoper Rødlig perlemorsommerfugl Sortplettet bredpande Spættet bredpande Brun pletvinge Skovperlemorsommerfugl Markperlemorsommerfugl Kejserkåbe Det hvide w Guldhale * Spejlbredpande * Ilia * Østlig takvinge
Enghvidvinge og Skovhvidvinge Sort ildfugl - incl. overdrev (rødknæ) Rødlig perlemorsommerfugl (tidligere i stævningsskove) Også arter tilknyttet renafdrifter er gået tilbage, f.eks.
Det hvide CGrønåret kålsommerfugl NældesommerfuglCitronsommerfugl SkovrandøjeAurora SkovblåfuglBlåhale Hvid admiral(Kejserkåbe) Iris (Østlig takvinge) (Spejlbredpande) (Ilia) (Sort ildfugl) Dagsommerfugle i fremgang, eller som klarer sig godt
Efter mange års status som uddød er spejlbredpande nyindvandret - biotopen er skovmoser og fugtige lysninger med blåtop og eng- rørhvene. I modsætning til Ilia er biotopen ret udbredt
Acronicta cuspis Agrochola nitida Amphipyra perflua Callimorpha dominula Calliteara abietis Calophasia lunula Catocala promissa Catocala sponsa Colobochyla salicalis Diarsia dahlii Diloba caeruleocephala Drymonia obliterata Phyllodesma ilicifolia Lamprotes c-aureum Lithophane lamda Parasemia plantaginis Eilema pygmaeola Herminia tarsicrinalis Lacanobia splendens Notodonta torva Epilecta linogrisea Pachetra sagittiger Phragmatiphila nexa Panemeria tenebrata Ptilophora plumigera Schrankia taeniali Shargacucullia scrophulariae O. recens Thaumetopoea pinivoraTrichiura crataegi E. Versicolora A. strigosa M. neustria E. similis L. salicisB. nubeculosa C. anastomosisC. affinis C. Lactucae H. respersa L. Viciae P. tristalis P. pabulatriculaP. tentaculariaP. Sobrina X. ditrapezium
Oprindeligt hjemmehørende- vs. indførte træarter
Klematisbladmåler - 1 af 3 nytilkomne Clematisarter
Gamle træer og dødt ved (sommerfugle som indgår i nedbryderfødekæden) Også spændende arter i yngre selvopvækst/ nyplantede kulturer (kratkvaliteter) – især hvis de ligger i sammenhæng med eksisterende skove og krat med gode muligheder for spredning Gamle kontra unge træer
Flere lysninger Steder hvor skoven ikke kan gro, som Skovmoser, klippehede Kulturbetinget udnyttelse (eller store bestande af græssere), som skovenge med græsning eller høslæt, samt ruderater (småagre). Vejrabatter og vejgrøfter – gerne brede og uregelmæssige Renafdrifter, fladefald og naturligt sammenbrud - må gerne ligge længe før de plantes til/ eller springer i skov af sig selv Diffuse overgange imellem skov og lysåbne naturtyper (klithede, overdrev, moser, enge osv) Mere selvgroet skov - gerne under påvirkning af græsning og stævning Naturlig hydrologi lysninger, sumpskov, skovmose og –enge Naturligt forekommende træarter Såvel gammel skov, som forstyrrede områder En mere dynamisk opfattelse af skov – som en naturtype i direkte samspil med andre lysåbne naturtyper Opsummering