Strategi og samfundsdiagnostik Legitimitetskrise Strategi og samfundsdiagnostik HA (KOM) Martin Carstensen mbc.dbp@cbs.dk

Dagens forelæsning Endnu en diagnose Hvad er legitimitet? (Weber) Input/output legitimitet Case: EU og legitimitet (Habermas) Hvad er en legitimitetskrise? Har vi en legitimitetskrise nu? Fire symptomer på legitimitetskrise (MM)

Dagens tre pointer Legitimitet er et komplekst begreb, der kan bruges i mange typer analyser Legitimitetsbegrebet kan også bruges kritisk Den aktuelle økonomiske og politiske krise kan forstås som en legitimitetskrise

Endnu en diagnose En ny diagnose af den samme problemstilling: Reaktioner på stigende internationalisering og økonomiske problemer Større fokus på demokrati, generelt mere normativt og kritisk fokus Hvorfor læser vi en gammel tekst om legitimitet? – hvad består Webers egen legitimitet i? Min læsning af Weber-teksten: Jeg fremhæver centrale citater Netop min læsning og ikke den eneste

Hvad forstår du ved at noget er legitimt? Giv eksempler!

Legitimitet – generelt set Legitimitet opnås når nogen anerkender rimeligheden af en magtrelation en gruppe af borgere tror på værdien af at overholde et samfunds regler (både formelle og uformelle) der er gode argumenter for et systems krav på anerkendelse som retfærdig Central distinktion: Accepteret vs. acceptabelt

Legitimitetens nødvendighed Udgangspunkt: Menneskelige relationer er præget af konflikt og magtudøvelse – ”Alle politiske formationer er voldelige magtformationer” (Weber) Enhver ulighed i magt kræver retfærdiggørelse (legitimitet) Forskellige motiver for føjelighed: Det er i ens interesse Man mangler information om valgmuligheder Det er en vane at adlyde Trussel om voldsanvendelse Men: Et styres stabilitet afhænger af de styredes accept – på lang sigt afhænger det af legitimitet

Stat, magt og legitimitet Weber definerer staten som ”det menneskelige selskab, som…inden for et bestemt territorium…gør krav på at have monopol på legitim fysisk voldsanvendelse…statens regnes for den eneste kilde til ’retten’ til voldsanvendelse…Politik ville altså for os betyde: stræben efter del i magten eller efter indflydelse på magtfordelingen” (Politik som levevej [PSL]: 216) ”et herredømmeforhold af mennesker over mennesker baseret på den legitime vold (dvs. vold der betragtes som legitim) som middel. For at den kan bestå, må de beherskede mennesker altså føje sig efter den autoritet, som de til enhver tid herskende påberåber sig” (PSL: 216)

Stat, magt og legitimitet Der findes ifølge Weber tre legitimitetsgrunde for herredømme: tradition, karisma og legalitet. Disse idealtyper findes sjældent i ren form i virkeligheden – der findes i stedet ’højest indviklede varianter, overgange og kombinationer’ (PSL: 217). Udviklingen er generelt gået fra styring baseret på personlige bånd til baseret på formelle bånd Webers forståelse af legitimitet er empirisk og ikke normativ – det afgørende er om folk opfatter noget som legitimt

Weber om legitimitet Legitimitet som tradition: Legitimitet ”i kraft af troen på helligheden af de ordninger og herskermyndigheder, som har været gældende siden tidernes morgen” (LHT: 178) ”Befalingernes indhold er bundet af tradition” (LHT: 178) – sætter også grænser for herskeren Ud over traditionens normer er der dog ingen grænser for herrens befalingsmyndighed Principper og ret er etisk og ikke formel

Weber om legitimitet Legitimitet som legalitet: Legitimitet fordi folk har tiltro til reglers rationalitet, gyldighed, saglighed Det er ikke en person der adlydes men derimod en regel der er vedtagen, rationel, hierarkisk og uden hensyn til personlige motiver: ”herredømmeret er legitimeret i kraft af vedtagne regler” (Det legitime herredømmes tre rene typer [LHT]: 176) Findes i både staten og i virksomheder Legaliteten har i sidste instans altid et politisk udgangspunkt

Weber om legitimitet Legitimitet som karisma: Herredømme ”i kraft af affektuel hengivenhed for herskerens person og dens nådegaver” (LHT: 181) Man føjer sig ud af hengivenhed for ’hans person og dens kvaliteter’ (PSL: 218), hans ekstraordinære kvaliteter (LHT: 182) Eksempel: Demagogen, den store leder, hærføreren, profeten – men også den demokratiske partileder Kan ’hverdagsliggøres’ – dvs. adskilles fra en bestemt person – gennem traditionalisering eller legalisering Findes i demokratier som de beherskedes frie anerkendelse – valg – som grundlaget for legitimiteten (LHT: 187)

Quiz! Hvilke type legitimitet trækker disse aktører på?

Kongen Firmaet Eyvind Kolding Staten Høvdingen Obama

Opsummerende om legitimitet Moderne effektivt lederskab trækker på alle tre former for legitimitet Kilderne til legitimitet varierer over tid: Fx fra primært tradition til primært legalitet Legitimitet har et diskursivt fundament – der foregår en social kamp om at definere hvad der er legitimt

Input/output legitimitet Udgangspunkt: I et demokrati legitimeres politisk autoritet som kollektiv selv-styring Men: Hvad betyder selv-styring? Input: Regler er legitime fordi de afspejler folkets ønsker. Fokus på deltagelse; enighed; fælles identitet; mindretallets tillid til flertallet Output: Politiske valg er legitime fordi de fremmer folkets velfærd, fordi kollektive problemer løses – kræver kun en lille grad af fælles identitet

Input/output legitimitet

Case: EU og legitimitet Kontekst: Manglende tillid til de europæiske økonomier satte euroen under pres For at genskabe tillid mente man det nødvendigt at genoprette økonomierne Det skete bl.a. gennem optagelse af lån fra EU og IMF til Irland, Grækenland og Portugal Til gengæld har landene gennemført omfattende spareplaner med omfattende sociale konsekvenser til følge Der foregår derudover en EU-koordineret spareproces i Euro-landene for at styrke Euroen

Case: EU og legitimitet Habermas (2011) EUs tiltag for at inddæmme krisen bør legitimeres i de enkelte lande – legitimiteten er nationalt funderet Det er særdeles begrænset hvor stor frihed regeringerne har til at sige nej til disse tiltag – ringe inputlegitimitet Reel legitimitet forudsætter støtte fra de enkelte landes regeringer og befolkningernes repræsentanter i Europaparlamentet Det forudsætter også en stærkere europæisk identitet – en villighed til at spare i tiltro til andre europæers opofrelse Demokrati forudsætter at det gør en forskel hvem man stemmer på – og det gør det ikke i de mest gældsplagede lande Der opstår en overdreven vægt på output-legitimitet – som EU har særdeles svært ved at leve op til

- giv eksempler på kriser! Hvad er en krise? - giv eksempler på kriser!

Hvad er en krise? Merriam Webster: ”a difficult or dangerous situation that needs serious attention” I medicinsk terminologi: Det øjeblik hvor det afgøres om patienten selv kan klare sig gennem sygdommen eller om intervention er nødvendig Et kritisk vendepunkt i et forløb – mod det bedre eller værre – hvor truslen om forestående død eller ødelæggelse kræver handling

Hvad er en krise? En politisk krise En politisk nødsituation der kræver øjeblikkelig handling Kriser er ikke udenfor os selv: Krise forudsætter diskursiv konstruktion – vi må være enige om at der er en krise – og et narrativ, en fortælling Først når krisen er italesat kan vi handle – en diskursiv kamp definerer problemet og dets mulige løsninger En politisk krise kan udgøre en fare for den sociale integration Eksempler på kriser: 9/11, Fukushima-katastrofen, Cuba missil-krisen, finanskrisen, kampen mod de mexikanske karteller

Hvad er en legitimitetskrise?

Hvad er en legitimitetskrise? En legitimitetskrise opstår når faldet i legitimitet, eller den manglende evne til at skabe legitimitet, når et kritisk vendepunkt, dvs. systemet er i fare for at ødelægges Det kritiske vendepunkt kunne være når befolkningsgrupper stopper med at give deres støtte til systemet – vender sig mod systemet når et politisk system ikke evner at sørge for stigende levestandarder og acceptable leveforhold når der italesættes en legitimitetskrise – når der opnås enighed om at begrebet er en relevant analyse af samfundets problemer

Hvad er en legitimitetskrise? Eksempelvis legitimitetskrise i 1970’erne I kølvandet på Depressionen og WW2 opstod enighed om at staten skulle sørge for rimelige og stigende økonomiske og sociale standarder for alle – staten skulle korrigere markederne Det var muligt at leve op til med post-WW2 økonomiernes vækst Væksten stoppede imidlertid i løbet af 1960erne og resultatet blev en kamp mellem arbejdstagere og arbejdsgivere med økonomiske problemer til følge

Hvad er en legitimitetskrise? 1970’ernes legitimitetskrise opstod fordi: staten ikke kunne leve op til hvad den havde lovet, staten tiltog sig en større og større rolle i økonomien, som den havde svært ved at legitimere En række publikationer begyndte at fremanalysere en legitimitetskrise (Habermas, Offe, Bell, Huntington, etc.)

Hvad er en legitimitetskrise? Legitimitetskriser omhandler som regel både et output og et input perspektiv: Input: Det politiske system lykkes ikke med at sikre den fornødne støtte fra samfundet – hverken økonomiske aktører eller vælgerkorpset Output: Det lykkes ikke det politiske system at levere hvad man har lovet at levere (fx vækst, stabilitet, etc.)

Har vi en legitimitetskrise nu? - fire symptomer på en legitimitetskrise?

Har vi en legitimitetskrise nu? Kontekst: Høj offentlig gæld sfa. udgifter til finanskrise og eksisterende velfærd (fx pension og arbejdsløshedsydelser, etc.)

Har vi en legitimitetskrise nu? Kontekst: Faldende skatteindtægter (undtagen ’immobile’ skatter) sfa. skattekonkurrence mellem landene – og en udbredt diskurs om skatters negative effekt på arbejdsudbud, etc.

Har vi en legitimitetskrise nu? Konsekvensen er: Svært at igangsætte nye tiltag – og dermed svært at respondere på vælgernes krav – fordi pengene går til eksisterende politikker og gæld ’Den nødvendige politik’ kan nemt være i modsætning til vælgernes behov og krav Der er lille (eller ingen) forskel på de muligheder vælgeren stilles overfor på valgdagen Har vi nået et kritisk vendepunkt for faldende legitimitet? Hvilke symptomer ser vi?

Første symptom: Protestpartier og politisk ekstremisme

Andet symptom: Stigende ulighed Gini koefficient: 0 = max lighed, 100 = max ulighed

Tredje symptom: Faldende (valg)deltagelse

Tredje symptom: Faldende deltagelse Befolkningens politiske deltagelse giver legitimitet til det politiske system, primært fordi det fremmer folkets selv-styring En meget lav valgdeltagelse kan signalere manglende relevans af valget eller skepsis over hvor fair valghandlingen er Det kan også betyde at de valgte kun repræsenterer en meget lille del af befolkningen Det kan være udtryk for en manglende integration af befolkningen i den politiske proces Og det kan betyde at en stor del af folket aldrig danner sig politiske holdninger

Fjerde symptom: Konkurrencestaten Konkurrencestaten er karakteriseret ved: Fokus på international konkurrence Investering og optimering på flere niveauer: staten, virksomheder, den enkelte borger Søger at gøre den enkelte ansvarlig for eget liv Frasiger sig ansvar for fuld beskæftigelse Langt tidsperspektiv i reformer Er det udtryk for legitimitetskrise?

Tre pointer – og et spørgsmål Dagens tre pointer Legitimitet eksisterer ikke i en ’ren’ idealtypisk form – det er et komplekst, mange facetteret begreb Med legitimitetsbegrebet kan vi iagttage hvordan politik og demokrati ikke alene handler om ’nødvendig politik’ eller ’gode resultater’, men også om en balance mellem input og output Den aktuelle økonomiske og politiske krise udstiller den moderne stats problemer med at leve op til både output- og input legitimitet Spørgsmål til eftermiddagskaffen: Er vi på vej mod post-demokratiske tilstande? Dvs. mod en situation hvor vælgernes krav har ringe eller ingen indflydelse på den politik der føres? Kan et demokrati holde til det?