Lektion 10: Makroøkonomi og den simple Keynes-model Repetitionsspørgsmål (og mere i dybden) Kapitel 15: makroøkonomi Opgaver Kapitel 16: den simple Keynes-model Eksamensopgave – aflever på skrift Sammenfatning mhp. eksamen Hjemmeopgaven Meddelelse – rækkefølge? BØ og projektvalg:

Meddelelse ’der er rimelige frie rammer for valg af projektemner. Du skal godkende emnet, og det er primært for at sikre, at det er muligt for de studerende inden for tidsrammen at lave et projekt, der inddrager økonomisk teori og empiri’.

1. Repetitionsspørgsmål Kan en virksomhed have en overnormal profit under fuldkommen konkurrence? Hvad er et offentligt gode? Hvilke af følgende er offentlige goder? Biblioteker Brandvæsen Et offentligt sygevæsen Den offentlige administration

1. Repetition om offentlige goder

1. Repetition om offentlige goder

1. Repetitionsspørgsmål 4. Hvorfor mindsker en afgift forureningen fra produktionen? 5. Hvori består de samfundsmæssige omkostninger ved miljøforurenende produktion? 6. Hvad var det jeg ville sige med eksemplet med, at vi ikke vil sortere affald for usselt mammon? 7. Hvad er en markedsfejl?

1. Repetitionsspørgsmål 8. Hvilke af følgende er markedsfejl? - ufrivillig arbejdsløshed - frivillig arbejdsløshed - lavkonjunktur - overophedning af økonomien - monopoldannelser - for hård konkurrence - eksternaliteter - forurening

1.1 Repetition om markedsfejl Markedsfejl tager udgangspunkt i, at der er meget markedet kan klare af sig selv (er det nu helt af sig selv?) Derudover er det nyttigt at skelne mellem: Når der er behov for indgreb (regulering) Hvor regulering kommer til kort -> offentlig produktion, hvis man vil have ’produktet’

1.2 Repetition om den offentlige sektor Hvordan påvirker man indkomstfordelingen i Danmark gennem den økonomiske politik? Kan man politisk regulere økonomien, så man undgår store konjunkturudsving? Kan man politisk styre inflationsudviklingen? Nævn fire vigtige midler til at indfri de økonomiske mål. Hvilke to er de vigtigste for dette kursus (og hvorfor?)

1.2 Repetition om om den offentlige sektor 6. Hvilken skattesats er der mest debat om, og hvorfor? 7. Hvilke omkostninger er der ved en offentlig indgreben? 8. Hvorfor er der et effektivitetstab ved pålæggelsen af en afgift (eksempelvis en højere moms)? 9. Hvorfor deler forbrugerne og producenter en del af dette effektivitetstab?

1.3 Repetition om government failure 10. Hvad er government failure? 11. Hvilke af følgende er government failure? At marginalskatterne sættes så højt, at arbejdskraftsudbudet falder At en midlertidig orlovsordning ikke kan afskaffes af politiske grunde At en regering undlader en nødvendig økonomisk opstramning lige inden et valg At kartoffelkuren virkede mere voldsomt end antaget At en regeringen gør det helt rigtige, men timingen er forkert At arbejdsløsheden stiger som følge af en stram finanspolitik

2. Kapitel 15 Makroøkonomi Mikroøkonomien: Grundlaget for makroøkonomien (men ingen forbindelse) Forståelse for ressourceallokeringen – herunder omfordeling af ressourcer Kende og forstå de forskellige markedsformer Skelne mellem det korte og det lange sigt (…) Brug af kurver (forskyde og dreje) Argumenter for statens indblanding på markedet Men ellers ‘glem’ mikroøkonomi...og varemarkederne (markedsmekanismer på arbejdsmarkedet) Det som efterspørges bliver udbudt – også uden prisstigninger…

2. Makroøkonomi En anden måde at tænke på – en helhedstænkning Er øget opsparing godt? Ja, for individet, men ikke nødvendigvis for samfundet… Tænk på en økonomi som en stor industri, der producerer en vare – og glem prisudvikling og udland i første omgang Aggregerede (sammenlagte/overordnede) størrelser Bemærk makro-opgaver til hver eneste eksamensopgave – gi’r jer et indtryk af, hvad makro er…

2.1. Makroøkonomiske hovedspørgsmål På kort sigt: Konjunkturcykler (lav- og højkonjunktur) – tegn Hvor i konjunkturcyklen befinder dansk økonomi sig nu? Avisen Børsen… - hele tiden om det… (og meget forventningsdrevet) Arbejdsløshed Underskud på de offentlige finanser, betalingsbalancens løbende poster, indenlandsk statsgæld og udenlandsgæld Inflation Renter På lang sigt – vækst og produktivitet

2.2 Potential BNP og BNP-gabet Forestillingen om at der er en max. produktion Y* Bemærk normal udnyttelsesrate (p. 337) Forskellen mellem Y* og den faktiske produktion Y = gabet Negativt gab – recessionsgab Positivt gab – inflationært gab Dette gab skal I prøve at forklare og løse politisk Vigtigt – arbejdsløshed = tabt produktion for altid => arbejdsløshed = spild Anden opfattelse af kort/lang sigt – kort sigt uligevægt – lang sigt ligevægt (modeltid og virkelig tid)

2.3 Måling af output (BNP) Værditilvækst (value added) – produktion minus input - ikke omsætning (undgå dobbeltregning) Hvad er værditilvæksten i en legetøjsfabrik? Et supermarked? Den værdi det enkelte led tilfører det, de producerer Og dermed også bidraget til samfundsproduktet (BNP) Dvs. BNP er summen af værditilvæksten i de enkelte produktionsled + lønnen i den offentlige sektor = værdien af alle endelige produkter og offentlige og private serviceydelser

2.3 Måling af output Den offentlige produktion kan ikke måles – det er markedet, der ’måler’ værdien af produktionen Den offentlige produktion omsættes ikke på et marked –> måles ved løn - problem ved denne målingsform?

2.3.1 Måling - deflatering At man søger at rense tallene for inflation I behøver ikke at kunne den bagvedliggende teknik (se box 15.2) Men I skal forstå, at det er vanskeligt at deflatere – forskellige forudsætninger –> forskellige inflationsmål Udviklingen i deflaterede mål = tilnærmet ’fysisk’ mål = antallet af varer, men målt i kroner og ører

2.3.2 Måling – hvorfor er størrelsen af output vigtig? Generelt – antag bare at høj vækst (højere end 3 %) er noget godt (stræber efter politisk) Men hvorfor er væksten i BNP i faste priser vigtig? Sammenhæng med levestandard (hvorfor?) Jo højere vækst, jo færre fordelingskonflikter (hvorfor?) Positiv sammenhæng med beskæftigelse (hvorfor?) Sammenhæng med lykke og velfærd?

3. Opgaver - mundtligt Diskuter sammenhængen mellem vækst og graden af velfærd og lykke i Danmark (Definer vækst først)

4. Den simple Keynes-model Før Keynes – ikke mulighed for overproduktion eller ufrivillig arbejdsløshed ifølge økonomisk teori Udbudet skabte sin egen efterspørgsel (gennem lavere priser og gennem den indkomst, som udbudet skabte) Lønnen faldt, indtil arbejdsløsheden forsvandt Men i 1930’erne var der kæmpearbejdsløshed, og man kunne ikke få solgt sine produkter -> Keynes: Den samlede efterspørgsel i samfundet var for lille (ikke muligt ifølge den gamle teori) Ved at øge efterspørgslen politisk -> gang i hjulene igen

4.1 Hvori består den samlede efterspørgsel? AE = C + I + G + (X – IM) AE = C + I (lukket økonomi uden offentlig sektor) De ligninger skal I kunne Consumption = konsum = privat forbrug Investeringer: private (og offentlige) Government: alle offentlige udgifter – undtagen off. invest. og transferinger EXport IMport

Det danske BNP i 2005 Årets priser 2005 Mia. kr. Privat forbrug 752 402 C Offentlig forbrug G Offentlige investeringer 27 Boliginvesteringer 87 Erhvervsinvesteringer 208 Lagerændringer 2 I Indenlandsk efterspørgsel i alt 1.478 Vareeksport 501 Tjenesteeksport 254 Eksport i alt 755 X Efterspørgsel i alt 2.233 Vareimport 459 Tjenesteimport 222 Import i alt 682 IM Bruttonationalprodukt 1.552 Y BNP = Y = C+I+G+(X-IM) <=> 752+ 429 + 297 + (755-682) = 1.552 Kilde: Tabel 1.1 Det Økonomiake Råd Forår 2006

4.2. Forbrugsfunktionen Den vigtigste efterspørgselskomponent er privatforbruget -> vi ser på C først Vi antager, at forbruget varierer med indkomsten Der er andre forbrugsteorier… C = cY + C0 C0 er det basale forbrug, forbruget uden indkomst lille c er den marginale forbrugstilbøjelighed, MPC MPC = C/Yd = c (hvis Y øges med 1 stiger C med c x 1) Opsparing er hvad der er tilbage efter forbrug

Den keynesianske forbrugsfunktion, 45 graders linien og opsparingsfunktionen (figur 16.3)

4.2 Forbrugsfunktionen 45 graders linien – hvor disponibel indkomst lig ønsket forbrug Skæringspunktet mellem de to kurver = ingen opsparing kun forbrug Jo højere indkomst – jo mere opsparing (absolut set)

4.3 Aggregeret efterspørgselsfunktion AE = C + I C bestemmes endogent – dvs. af (indenfor) modellen (af Y) I er sat til et fast beløb (bestemt exogent – hvordan kunne man endogenisere I?) Og øger dermed AE med et fast beløb – uanset BNP’s størrelse (parallelforskyder C-funktionen)

4.3 Aggregeret efterspørgselssfunktion AE = C+I

4.4 Bestemmelse af BNP-Ligevægt Når den besluttede samlede (desired) efterspørgsel er højere end den aktuelle produktion, vil der være et incitament til øge produktionen (og dermed BNP) Tabel 16.4 Når den besluttede samlede (desired) efterspørgsel er lavere end den aktuelle produktion, vil føre til usolgte varer -> produktionen indskrænkes

Figure 16-6 BNP ligevægt Ligevægtsniveauet (E0) for den samlede økonomi er, hvor BNP er lig med den samlede ønskede efterspørgsel til såvel forbrug som investering. 45 graders linien – mulige ligevægt

4.5 Skift i aggregeret efterspørgsel Sker ved at: parallelforskyde efterspørgsels- kurven op eller ned (mere/mindre efterspørgsel) gøre kurven stejlere/fladere – stejlere = større forbrugskvote

4.6 Multiplikatoren Et mål for, hvor meget ligevægtsindkomsten stiger som følge af en ændring i den samlede efterspørgsel En mands udgift er en andens indkomst og ved hver ’runde’ forsvinder lidt af beløbet Som at smide en sten i vandet… Ved c = 0,2 øges model Y med 5. Den virkelige engelske multiplikator ca. 1,4 (mange lækager) Mange multiplikatorer – størst for offentlige investeringer – lavest for skattelettelser…

4.6.1 Udledning af multiplikatoren Y = C + I Y = C0 + cY + I Y -cY = C0 + I Y(1-c) = C0 + I <=> Y = K*(C0 + I) hvor multiplikatoren K =1/(1-c); K > 1

4.5 Multiplikatoren vist grafisk (figur 16.9) Når delta Y > delta A => Multipl. > 1

4.5.1 Hvordan skal figuren læses? Normalt siger man: hvis efterspørgslen øges fra AE0 til AE1, så stiger indkomsten fra Y0 til Y1 I virkeligheden en gradvis proces I modellen et spring: For at der kan være ligevægt ved en større efterspørgsel, må der være en højere Y Fordi det er det, som sker i modellen Kurven siger noget om to tilstande – ikke om bevægelsen fra den ene ligevægt til den anden (komparativ statik – sammenligning af to tilstand - ikke en proces) Og vi vil helst være i tilstand AE1

4.6. Find to vigtige efterspørgselskomponenter p. 105 i 10-års statistikken – find væksten (altid i faste priser!) i privat og offentlig forbrug Hvordan vil du karakterisere politikken fra 1996-2001? Fra 2001-2006? Hvad er den væsentligste forskel? Er det ifølge disse tal korrekt, at der bliver skåret ned på den offentlige sektor 2001-2006? Hvordan måler man mest præcist, om der er reelle nedskæringer eller ej? Hvilken af de to efterspørgselskomponenter bidrager mest til væksten?

5. Gruppearbejde Udarbejd et skriftlig svar på opgave 1, p. 104 (minus c, d og e)

6. Sammenfatning m.h.p. eksamen Ved at påvirke privatforbruget kan politikerne påvirke den økonomiske aktivitet på kort sigt V.hj.a. den økonomiske politik kan man søge at udjævne konjunkturer Ved ophedning kan skatten af privatforbruget øges og omvendt ved en nedtur Uenighed blandt økonomer hvornår og hvor ofte Pga. multiplikatoren virker en lempelse/omstramning mere end den umiddelbare stramning/lettelse

7. Hjemmeopgaven Opgave 1 a) forklar forskellen mellem direkte og indirekte skatter. b) Det tales ofte om udviklingen i skattetrykket. Diskuter begrebet ”skattetryk” og giv herunder en eller flere definitioner. Beskriv udviklingen i skattetrykket for Danmark for de seneste 15 år. c) Hvor stor er den offentlige sektor som procent af BNP og hvordan har udviklingen været de seneste 10 år? Redegør i denne sammenhæng for forskellen mellem offentlig forbrug og indkomstoverførsler. (Hint til opgave 1: Som supplement til 10-årsoversigten kan anvendes de halvårlige vismandsrapporter, der kan findes på nettet http://www.dors.dk/)

7. Hjemmeopgave Opgave 2 a) Redegør for begrebet allokativ effektivitet b) Hvordan påvirkes forbruger- og producentoverskud, samt allokativ effektivitet af en afgiftsnedsættelse på spiritus? c) Kan man forvente, at prisen i butikkerne falder lige så meget som afgiftsnedsættelsen? d) Har efterspørgselselasticiteten på spiritus betydning for dine konklusioner? Diskuter. Ved besvarelsen af opgaven ses bort fra grænsehandelsproblematikken. Det kan være nyttigt at orientere sig i kap.14, specielt box 14.1.

7. Hjemmeopgave Opgave 3 Redegør for begrebet ”economic rent”. Diskutér, hvilke af følgende betalinger, der må anses for”economic rent” - 5000 kr. pr. måned, som en udlejer modtager for en lejlighed udlejet til studenter - Lønnen til Danmarks statsminister - Den store årlige indkomst til megastjerner som fx Bono og Beckham - Lønnen til en vinduespudser som siger ”Det er et farligt og beskidt job, men det er bedre end at være chauffør.”