Mestring og kompensationsmetoder v/ Ida Mundt Master Special Needs Education Adjunkt UCC Professionshøjskolen im@ucc.dk Adfærd set som mestring – at se den unges adfærd og udspil som et udtryk for at klare sin livsverden – i et kompetencesyn. Mestring og kompensationsmetoder

5 minutters positionering I det (special-) pædagogiske arbejder vi med mennesker, og mennesker er forskellige Mennesker agerer efter de rammer og de systemer de sættes i. (systemisk tænkning) Mennesker udvikler sig i samspil (relation) Menneskers identitet er kun mulig at snakke om, når der er nogen at snakke med – uden andre er man ingen (spejling)

Virkeligheden som en konstruktion Socialkonstruktivisme (moderat) Der er intet i det sociale, der kan påberåbe sig sandhed Alt er oplevet og sanset, fortolket og forstået af en eller anden, med hans/hendes forforståelse ”Kun 3 procent af en beretning hviler på ”fakta”.” White 2006 White, M. (2006). Narrativ teori

Den epistemologiske socialkonstruktivisme (et narrativ) Epistel = fortælling Hvis alt er en fortælling, kan fortællingen laves om Intet er som det bare fremstår, vi sorterer i alt hvad vi ser, hører og oplever Socialkonstruktivisme omkring vidensproduktion, der er behov for refleksion over vidensproduktionen, og overvejelser over hvorledes man konstruerer viden selv. Et opgør med hvad viden videnskabelig metode og videnskabelighed er. Det modsatte standpunkt er rationalisme, positivisme og realisme, hvor man antager at der eksisterer en virkelighed uafhængigt af vores erkendelse og bevidsthed om den. Socialkonstruktivismen tager udgangspunkt at den opfattelse vi har af verden er bestemt af de interesser og kulturer vi bevæger os i, langt mere end de data, der forefindes. Alt socialt er en konstruktion, og kan dermed også dekonstrueres og rekonstrueres. Jeg tager ikke udgangspunkt i de mest radikale socialkonstruktivister, hvor hele tilværelsen og universet kan drages i tvivl, og dermed også mig selv, idet tilfælde at jeg er ikke er italesat, men den epistemologiske socialkonstruktivisme, hvor vi fokuserer på at det sociale er en konstruktion, og at objektiv sandhed ikke findes, men at der bagved al viden er en historie, en tilblivelse, noget, der er fremhævet og noget, der er nedtonet, noget, der ikke er opdaget endnu. Det indbefatter refleksioner over iagttagerens måde at iagttage den pædagogiske virkelighed på. Så hvis alt er en konstruktion – en fortælling, kan dette også fortælles om. Eksemplet kan være, at et menneske ikke blot har en identitet. vi taler og opfører os på én måde sammen med vores venner, men på en lidt anden, når vi er sammen med familien og måske en helt tredje, når vi er sammen med kæresten. Dette hænger bl.a. sammen med, at vi indgår i flere forskellige betydningssammenhæng og derfor også forstår os selv gennem flere forskellige diskurser. Socialkonstruktionismen hævder imidlertid, at fordi mange af os i dag indgår i stadig flere og stadig mere forskellige diskursive sammenhænge, oplever vi også stadig oftere, at vi slet ikke bare er én person med én identitet, der altid opfører sig på én og samme måde. Vi er snarere flere forskellige «personer», der opfører sig på mange forskellige måder og som derfor ikke bare har én identitet. Ifølge socialkonstruktionismen er identitet derfor hverken noget, man er født med eller noget, man bare har. Det er snarere et individuelt projekt, der altid er under udvikling og som ofte rummer modsætningsfulde oplevelser og handlemønstre. Socialkonstruktionismen foretrækker derfor at tale om identitet som «multipel» (B. Davies & R.Harre. 1990) eller «distribueret» (M. Wetherell,1996).

Neurologiske og læringsteoretiske argumenter for socialkonstruktivisme Forforståelse – Bias Velkendt indenfor videnskaber, at der altid må tages forbehold for at forskeren ikke har set alt, ikke ved alt, kun kigger efter særlige ting, kun trækker særlige træk ud af sin statistik og undersøgelse. – Man kan ikke kigge efter noget man ikke aner noget om.

Og I hverdagen… Hjernens hverdagsrutiner og spareprogrammer Alt hvad der er kendt og ”normalt” registreres ikke længere – vi ”habituerer” – tilvænner os. Vidneudsagn er ofte utroværdige, for hjernen fylder hullerne ud af sig selv, ud fra vores tidligere erfaringer, Kør på arbejde uden at tænke – automatpiloten beskyttelse mod overload – gå en tur på strøget - altså ser vi det vi vil se – og det vi plejer at se, og endelig, det andre fortæller os vi kan/skal se – f.eks – ham der, han har ADHD

JEG tager her et kompetencesyn: Derfor er det interessant at gøre sig bevidst, hvordan vi ser, have øje for hvad vi ikke ser, kende vores filtre… hvilket menneskesyn/ læringssyn tager vi? JEG tager her et kompetencesyn: at tænke muligheder frem for forhindringer Kan’er og kan ikk’er er lige unuancerede – vi er nødt til at bruge begge dele, når vi tænker noget om andre Kan’er muliggør anerkendende, respektfuld, udviklingsorienteret samhandel. Og viser afsæt for nærmeste udviklingszone Bråten, I. (2006). Vygotsky i pædagogikken.

Den enkeltes muligheder bliver afgjort af hvilket syn omgivelserne har på ham: Så lad os se på hvilke værktøjer og syn vi kan anlægge for at åbne op for muligheder, for at se kompetencerne, og for at kunne forstå de unges adfærd, og tilrette udfordringerne i fht. ZnU

Mestring og kompetencesyn som værktøjer til at se den unge i et andet syn end vi plejer….

Mestring Mestring kan forstås som et menneskes evne til at håndtere, manipulere eller overvinde de tildragelser det støder på, på sin vej. Mestring kan forstås som et menneskes evne til at håndtere, manipulere eller overvinder de tildragelser som det støder på i sit indre. Gjærum, B., Grøholt, B., & Sommerschild, H. (2000). Mestring som mulighed: i mødet med børn, unge og deres forældre

3 variabler indenfor sunde mestringsmåder: Egne færdigheder. (hvad der er muligt) egne normer for hvad der er betydningsfuldt at kunne. den sociale feedback på disse. Korrelerer de to første, er der godt nok tale om et positivt selvbillede. Men det er skrøbeligt og krakelerer ved utilfredsstillende social feed back. ”Det fortæller os, at det er vanskeligt for et barn alene at bygge sit selvværd på egne kræfter”. Mestring bliver hermed også et stykke anerkendelsesarbejde, der skal vindes hos andre. Susan Harter: i Gjærum, Grøholt og Sommerschild: Mestring som mulighed, Socialpædagogisk bibliotek, 2000.

Det relationelle Mestring drejer sig altså ikke primært om den aktuelle situation, men om den aktuelle relation Hvordan reagerer andre på den måde jeg klarer situationen?

Mulige måder !!! Det, der er muligt for den unge/mennesket at gøre – stillet overfor tildragelser: Jesper Juul: Børn og unge samarbejder altid - men det ligner ikke altid samarbejde. Når barnet og den unge har samarbejdet for længe, må de selv tage det ansvar, den voksne burde have taget… Barnets og den unges rammer: kan ofte ikke melde sig syg, melde sig ud, stikke af, trække sig tilbage, flytte – andre handlinger må tages i anvendelse Jensen, H. and J. Juul (2002). Pædagogisk relationskompetence: fra lydighed til ansvarlighed.

Usund mestring – afledelses og overlevelsesstrategier Hvis den unge ikke længere forsøger at tilpasse sin reaktion til den aktuelle relation og kontekst, er han holdt op med at samarbejde med os, men samarbejder nu kun med sig selv – for at overleve. Det vil sige at hans adfærd skal tolkes ud fra, at nu er det her meget svært, og nu kan jeg ikke selv finde den gode løsning. Præmissen er at regne med, at et andet menneske har et rationale – der er altid en grund. Når vi ikke kan regne den grund ud, må vi spørge, men aldrig afvise.

Adfærd og mestring? Det kaldes mestring Adfærd kan tolkes i forskellige perspektiver: Medicinsk (og ofte uden årsagsforklaring) kan anderledes adfærd være symptomer på diagnoser – formål: finde en diagnose Relationelt og psykologisk kan anderledes adfærd være tegn på akut eller længere tids indsats fra barnets/den unges side på at samarbejde, beskytte sig selv og endog overleve i en vanskelig situation. Formål: forstå den unge og hjælpe/ beskytte Det kaldes mestring

Diskussion 1 Hvad gør I selv, når I skal klare en akut vanskelig/udfordrende situation? f.eks. Trafikuheld, skilsmisse, ulykker, skældud, bungyjump, det gyldne tårn etc… = adfærd for at beskytte jer selv…

Hvorfor har vi forskellig mestringskapacitet? Oplevelse Af Sammenhæng - En teori, der forklarer, hvorfor nogle mennesker kan klare hårdt pres og belastende situationer over længere tid, og tilmed viser styrke og handlekraft. Det drejer sig om at: 1. Kunne forstå situationen. 2. Have muligheder for finde løsninger 3. Finde det meningsfuldt at gøre forsøget Antonovsky, A. (2000). Helbredets mysterium: at tåle stress og forblive rask

OAS Begribelighed Begribelighed skal forstås som at de stimuli, personen møder, enten indre (fra kroppen og hjernen) eller ydre (fra verden omkring personen) er: kognitivt forståelige kan forstås i en af personen logisk acceptabel sammenhæng.

OAS Håndterbarhed Håndterbarhed er den mulighed, som personen har for at agere, at trække på ressourcer til at løse de problemer, og indfri de krav som der stilles af disse ovennævnte stimuli. Egne ressourcer (magt, penge, rå vold…) Fra sit netværk, fra samfundet, fra nogen man kan stole på.

OAS Meningsfuldhed Meningsfuldhed er motivationselementet. Engagement, udfordringer, der er værd at involvere sig følelsesmæssigt i, værd at kæmpe for. positive som negative forhold. Skæbne Religiøsitet Højere formål Forventet efterbevilling renomme

På godt dansk I det omfang at man fatter: HVAD foregår der her? Hvad er sket, hvorfor er det sket, hvordan kan/kunne det ske (den kognitive forståelse) HVAD man teknisk set KAN GØRE for at klare den og HVOR man skal hente RESSOURCERNE henne, økonomi, tid (eller få forklaringer til ovenstående) HVORFOR man dog skulle give sig i kast med at løse dette problem, en udfordring, motivation, en højere mening…

Oplevelse af sammenhæng Begribelighed OAS Meningsfuldhed Håndterbarhed Oplevelse af sammenhæng

Øvelse – hvad skal der til for at et ungt menneske i min nærhed kan opnå en høj Oplevelse Af Sammenhæng?

Hvorfor udviser man mestringsadfærd? Beskyttelse af selvet Selvtillid Selvværd, selvfølelse At blive truet på ens selv er direkte angstprovokerende Alle slags forsvar kan sættes i gang Gullestrup, L. (2005). At blive et med sig selv

Selvet? Den andre tror jeg er Den jeg tror jeg er Den jeg er

Vores specielle unge Mestringsmåder kan pege på hvor den unge sidst var tryg eller havde succes med sin mestring Mange af vores børn/unges særheder/udfordringer/adfærd kan ses som uudviklede områder i de fem første leveår – og er det måske . Mange af vores børns reaktioner kan derfor ligne reaktioner fra de fem første leveår Mange af vores børns reaktioner kan ses som mestringsmåder og omvejsteknikker, som sandsynligvis ikke er alderssvarende. .

Regrediering - regression En mestringsmåde trækkes ud fra tidligere erfaring – regrediering Psykoanalytisk begreb: Hvis man regredierer i forbindelse med en psykisk sygdom, opfører man sig på nogle områder som om man befinder sig i en tidligere udviklingsfase. Udviklingspsykologisk begreb (Stern) små børn, der lige har lært at gå - der overgår dem en uheldig oplevelse, og de begynder at kravle igen – det er trygt. At blive holdt om i 5 minutter – når man er 18 år Regression er et udtryk inden for psykologi. Regression er, mentalt, at gå tilbage i tid i det øjeblik, man bliver stillet over for et valg, som man ikke kan forholde sig til. Det ses ofte hos, selvom de egentlig godt kan gå, fordi dette er noget de er trygge ved

Opsamling: Hvilket syn har vi på den unges adfærd? Hvis det er muligt at se den unges adfærd som en mestring af livets udfordringer, så kan vi se den unge som en hårdt kæmpende, selvomsorgsfuld person, der forsøger at samarbejde, først og fremmest med sig selv og derefter med os andre. Derved kan vi se hans kompetencer – han kæmper, han kan formulere sig, han kan beskytte sig selv, han kan sige fra …. Kan’er er kompetencer. Kan vi i stedet for at omtale ham som konfliktsøgende, forvirret og ukoncentreret, se ham som passende på sig selv, overleve et indvendigt kaos, og give sin hjerne en pause, når den har brug for det, begynder vi at samarbejde med ham.

Kan man bare det? Tilbage til socialkonstruktivismen: Virkeligheden er som vi konstruerer den. Så lad os konstruere en anden forståelse, der åbner op for samarbejde. Identitet er noget, der kun findes i en konstruktion med andre. Vi konstruerer hinandens identitet. Dvs. Ingen umulige unge, men unge, der kæmper for livet

Handlemuligheder

Handlemuligheder pædagogisk (psykologisk) Opbygge og styrke selvbilledet/identiteten Give mulighed for mestring Se en ung, der forsøger at samarbejde, at klare Kom den unge i møde Anerkend det hårde arbejde

Hvordan ser mestring ud?

De 4 oprindelige overlevelsesstrategier… Flygt: stikke af, spille computerspil, alkohol, hash, allle slags afledemanøvrer…. Kæmp: aggressioner, ordet i sin magt, manipulation, raseri Lig død: stikke af, ignorere, gøre ingenting, alkohol, hash, Underkastelse; oversamarbejde, ja til alt, klæbe, løgnehistorier,

Mestring kognitivt (måske læringsstile?) Lave lektier med heavy metal i baggrunden Ligge nede under bordet og læse tegne og ”doodle” når der skal lyttes Lave flere ting på en gang Sidde på en fysbold, når man skal koncentrere sig Have ekstra stærkt lys på sin opgave/sit bord Hørebøffer på Sidde ved siden af sin bedste ven Gå på biblioteket – der er fred og ro… ”Gruppearbejde er for flippere…” Storpraleri og udenomsforklaringer

Mestring ses i forskellige forklaringsmodeller f.eks. fjerne kilden til belastningen, Social acceptabelt Aflede Manipulere –med et blink i øjet Snakke sig fra det humor ”udadreagerende” Forflytte smerten, påføre den til en anden (bidebarn) Slå fra sig ”Hyperaktivitet” Kaste med papirskugler Klassens klovn Smide skoene

Mestring medicinsk Adfærd som denne er symptomer på en psykiatrisk diagnose

Mestring systemisk Adfærd som denne passer på et barn eller ung, der er blevet presset, mobbet, skilsmisseramt, stresset, ikke set, er udfordret over evne, ensom, usikker, udenfor….

Når der mestres meget, er der meget overbelastning Når der mestres meget, er der meget overbelastning. Så er der grund til at lave en STRESSPROFIL

Stress Definition: Stress er grundlæggende biologisk mekanisme, styret af stresshormoner og det autonome nervesystem, der aktivere os både fysisk og psykisk til bedre at kunne klare en oplevet presset situation. (Stress = adrenalin)

Gentagende eller vedvarende stress gentagende eller vedvarende akut stress, så vil kroppen mere eller mindre være i en konstant alarmtilstand. påvirker os både fysisk og psykisk, f.eks. vores søvn og vores humør. Udløser mestringsadfærd - . Bevidst eller ubevidst

Kronisk (langvarig) stress kroppen og psyken kommer mere og mere ud af balance. Sammenbrud – både kropsligt (sygdom, smerter) og neuralt ( udfald i hjerneområder, nedsatte funktioner) (PTSD)

Balance – rimelig frustration sårbarhedslinje advarselstegn Grader af stressniveaaer Balance – rimelig frustration

Utryg hjemmebase Et negativt narrativ For høje faglige krav

Afdækning af stresssignaler – i samarbejde med den unge Find først ”balance-punktet” Observer derefter tiltagende stressadfærd Definer ”breaking point” Forsøg at holde alle aktiviteter nede på første niveau….

Grundlæggende Stressfaktorer GS Hvilke stressfaktorer bærer den unge med sig indefra? Hjemmefra? Fra skolen/arbejdspladsen? Fra institutionen? Andet?

Situationsbestemte Stressfaktorer SS Hvilke stressfaktorer møder den unge i løbet af sin hverdag? Uforudsigelighed Usikkerhed, angst, uforståelighed Forvirring For høje faglige krav For høj sociale krav For høje ”mentale” krav Udskilt og udskældt

handlingen Fjerne grundlæggende stressfaktorer på egen banehalvdel: kompetencesynet, det negative narrativ, mistænkeliggørelsen, uforudsigelsigheden, objektliggørelsen !!?? Bibringe forældrene eller baglandet indsigt til at kunne fjerne hjemmefaktorer Have bevidsthed om hvornår simultankapaciteten overskrides

Hvad virker også? At få positiv feed-back At blive mødt i sit forsøg på at mestre At få varieret sit mestringsforsøg – jeg ville gøre sådan her! At få spejlet sit mestringsforsøg: Du er vred… At blive anerkendt som person og ikke på sin handling

Højne OAS Sikre at: Det der foregår er meningsfuldt for den unge Det der foregår er kognitivt forståeligt: reducer kaos, forbered, forklar, fortæl, men tag udgangspunkt i den enkelte. Det der virker for den ene, kan være uforståeligt for den anden Find handlemuligheder, tilbyd bagdøre, øv måder at klare situationer på

Give den unge mulighed for mestring Mulighed for regrediering og opsamling af mistede/ikke opnåede kompetencer Forståelse af den unges omvejsteknikker for at kompensere Nogle er brugbare, nogle er hæmmende

Adfærd og mestring Et barn samarbejder altid!!! Hvis det ikke ligner samarbejde, er der grund til at tro, at barnet har forsøgt samarbejde, og opgivet, og derpå indført en mestringsmetode for at beskytte sig selv. Adfærd kan derfor læses først og fremmest som et udtryk, der kan tolkes

Gode bøger: Metner, L., & Storgård, P. (2008). KRAP: kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik (Vol. 1. udgave). Frederikshavn: Dafolo. Antonovsky, A. (2000). Helbredets mysterium: at tåle stress og forblive rask (Vol. 1. udgave). Kbh.: Hans Reitzel. Trine Urskov, B. H. (2007). Stressprofil vejledning. www.sopra.dk