Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Overvejelser inden man går i gang Overblik over opgavens omfang. Personalemæssige ressourcer. Økonomiske ressourcer. Skal der foretages en indledende registrering. Materialegård/anden ekstern entreprenør. Natura 2000 områder – høj prioritet. Skal kæmpe bjørneklo langs vandløb medtages i vandløbsentreprisen, eller i en entreprise for sig selv?

Overvejelser inden man går i gang Hvordan styres opgaven, er der ressourcer til ledelse/styring af opgaven eller er det en del af entreprenørens opgave. Håndtering af indmeldelser fra borgere. APP. Hvordan og hvornår skal det meldes ud til borgerne. Markvandring/demodag. Når først man går i gang, melder det ud til borgerne, så skal der være aktion

Metoder til bekæmpelse Hvilke metoder anvendes i dag til bekæmpelse af kæmpebjørneklo: Slåning. Skærmkapning. Rodstikning. Hegning og afgræsning. Afbrænding. Afdækning. Kemi. Omlægning af arealet.

Slåning Slagleklipper 3 til 4 gange/vækstsæson God på store arealer med mange individer og hvor man ikke ønsker planter i blomst. Bedre end skærende redskab, da den i højere grad udpiner planterne. Overvejelser omkring øvrige urter i området og deres reaktion på slagleklip Billig pr. m2. Kræver mange års bekæmpelse og usikkert om man kommer helt i mål. Risiko for spredning. Arbejdsmiljø – ved kørsel i store bestande kan der være dampe.

slåning Manuelt med le – brug ikke buskrydder 3 til 4 gange/vækstsæson. God på mindre arealer. God hvor der ikke kan komme maskiner. Selektiv i forhold til andre urter. God hvor man ikke ønsker planter i blomst, men hvor man ikke har økonomi til rodstikning eller mulighed for hegning/omlægning.

Skærmkapning Manuelt arbejde med le eller manchete. God på arealer med mange individer. Planten dør, da den tror den har sikret sit ”afkom” tidspunktet er meget vigtigt for denne bekæmpelse (når frøene er ved at gå fra grønne til brune) ligesom skærmen skal kappes så højt på planten som muligt. Man får skygget en del af de mindre planter ihjel. Andre ønskede urter skygges ligeledes væk. Risiko for at få plantesaft på huden. Bedst på arealer hvor der ikke kommer publikum.

Rodstikning Manuel rodstikning med spade. God på de mindre arealer. Man kan hurtigt få lukket et areal med denne metode. Vigtigt at planten kommer op og fri af jorden til efterfølgende udtørring. Tidskrævende Hårdt fysisk arbejde Risiko for forveksling med andre planter – især på kimbladsstadiet.

Hegning og afgræsning Fordele ved denne løsning og overvejelser i forbindelse med den: Bedre natur. Er arealet stort nok? Kan der skaffes dyr? Skal der foretages en rydning inden hegning og afgræsning kan igangsættes? Muligheder for vand og strøm.

Hegning og afgræsning Betragtninger omkring valg af dyr: Kreaturer æder ofte bjørneklo men det kræver ofte et dyr i flokken som viser at det kan ædes. De bekæmper også ved nedtrampning. Får er gode da de rigtig gerne æder planten. Man skal dog være opmærksom på om der er andre urter på arealet man gerne vil bevare – geder kan være et godt alternativ. Kræver dagligt tilsyn. Stort indtag af bjørneklo skulle ikke kunne måles i forhold til kødets smag.

Afbrænding Fordele og ulemper ved denne metode: God som opfølgning på arealer hvor der er foretaget skærmkapning. Bedst til bekæmpelse af kimplanter. Hurtig og effektiv. Brandfare – pas på ved mørk jord. Ikke god til store planter. Krav om tilgængelighed.

Dækning Fordele og ulemper ved denne løsning: Effektiv på mindre arealer hvor det kan være svært at komme til at lave rodstikning, f.eks. Skrånende arealer. Arealet skal være forholdsvis jævnt og der må ikke være træer og buske. Efterlader jorden helt sort. Løbende tilsyn, især efter blæst. Ikke det pæneste af have liggende i naturen. 2 år og herefter opfølgning med rodstik. Nummeret kraftigere end ensilage plast, UV bestandigt.

Kemisk bekæmpelse Mere tidskrævende end først antaget. Risiko for overtryk ved brug af kanyle. Risiko for resistens.

Omlægning af arealet Kan arealet anvendes på anden måde. Større industri grunde. Arealer uden større botanisk værdi. Pløjning/harvning af arealet i forbindelse med planteproduktion på arealet. Omlægning til vedvarende græs med efterfølgende afgræsning.

Registrering – vigtig for succes For at komme i mål med opgaven er det meget vigtigt at have en god registrering – det behøver ikke koste en formue. Løbende registrering med gps lokkede billeder. Kort beskrivelse af bestandens størrelse. Hvilken bekæmpelse der er anvendt. Tidspunkt for bekæmpelse.