Herbicidresistens og herbiciders virkemåde Per Kudsk & Solvejg K. Mathiassen Inst. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Herbicidresistens Status for SU resistens hos tokimbladede arter Status for resistens hos agerrævehale Resistent vindaks – et nyt problem? Glyphosatresistens – er det relevant under danske forhold? Strategi

Kronologisk udvikling i herbicidresistens Fra midten af 70’erne og frem til i dag er der på verdensplan sket en støt stigning i antallet af tilfælde af registrerede herbicidresistente ukrudtsarter. Der er frem til i dag fundet i alt 313 biotyper med resistens over for forskellige herbicider (110 tokimbladede og 73 enkimbladede arter fordelt på 280000 marker).

Kronologisk udvikling vs. virkemåde De første tilfælde af herbicidresistens blev fundet i 1957 (vild gulerod/ hormonmidler). I 70’erne blev der fundet en del tilfælde af alm. brandbæger og andre ukrudtsarter med resistens over for triaziner (atrazin, simazin). I 80’erne kom de første tilfælde af resistens over for ACCase-hæmmere (fop/dim midler) og ALS-hæmmere (sulfonylureamnidler). Resistens over for glyphosat blev første gang fundet i 1986. Langt de fleste tilfælde er fra USA, Canada og Australien. I Europa er problemet størst i Storbritanien, Frankrig og Spanien.

Resistenstyper Target-site resistens Metabolisk/multipel resistens Herbicid binder sig ikke til virkestedet i planten Monogent nedarvet Opformering af resistente biotyper afhænger af selektionstryk Krydsresistens til herbicider med samme virkemåde Metabolisk/multipel resistens Forøget nedbrydning af herbicidet Polygent nedarvet Sammenhæng mellem opformering og selektionstryk ukendt Krydsresistens til herbicider med andre virkemåder De to vigtigste typer af resistens kaldes ’target site’ (virkningssted) og metabolisk eller multipel resistens. Som navnet antyder skyldes ’target site’ resistens en ændring på det sted i planten, hvor midlet normalt udøver sin virkning – f.eks. en ændring i et enzym, som gør, at herbicidet ikke kan bindes, og dermed ikke kan udøve sin virkning. Ved højt selektionstryk kan forøges andelen af resistente biotyper meget hurtigt, og det opleves ofte som om resistensen opstår fra det ene år til det andet. ’Metabolisk’ resistens skyldes, at planterne er i stand til at nedbryde eller omsætte herbicidet. Denne evne gælder ofte flere herbicider, men resistensen er ikke total, og det er derfor muligt at opnå en vis bekæmpelsesgrad ved at øge doseringen. Opformeringen af de resistente biotyper sker langsommere end ved target site resistens.

Resistensfaktor 20 40 60 80 100 120 0,0375 2,8117 Dosering % effekt 20 40 60 80 100 120 0,0375 2,8117 Dosering % effekt 0,05 ED90S 3,21 ED90R R = = 64 Følsom biotype Resistent Graden af resistens udtrykkes ved resistensfaktoren som er det antal gange, herbiciddoseringen skal øges for at opnå samme bekæmpelseseffekt på en resistent som på en følsom bestand af ukrudtsarten. I det viste tilfælde er resistensfaktoren beregnet til 64.

Sulfonylurea resistens i DK Ukrudtsart Første fund Antal registrerede fund Fuglegræs 1991 11 Kornvalmue 2003 7 Hanekro ? 1 I 1991 blev det første tilfælde af SU resistent fuglegræs fundet i Danmark. I dag har vi kendskab til 11 marker med resistent fuglegræs. Vores registreringer baserer sig udelukkende på test af indsendte frøprøver fra marker, hvor der er registreret utilfredsstillende effekt, og der er således sikkert resistens i flere marker, men udviklingen må siges at være meget moderat. Det samme gør sig gældende for de øvrige tokimbladede arter.

SU resistent fuglegræs Effekt af Express Resistent Indsendte frøprøver fra konsulenter, firmaer og landmænd testes for resistens ved at sammenligne effekten af sulfonylureamidler med effekten på en biotype, som vides at være følsom. I eksemplet på dette foto ses, at den resistente biotype kræver ca. 100 gange højere dosering end den følsomme. Generelt ligger resistensfaktoren på mellem 27 og 100 for de undersøgte danske biotyper. Følsom Ubeh. 0.13N 0.25N 0.5N 1N 2N 6N 18N 54N

SU resistent kornvalmue Effekt af Express Resistent Følsom Tilsvarende ses på dette foto et eksempel på en test af kornvalmue, hvor resistensfaktoren ligger på omkring 70. Ubeh. ¼ N ½N 1N 32N

Sulfonylurea resistent fuglegræs og kornvalmue Konklusioner: Alle undersøgte biotyper er resistente over for både Express og Hussar Resistensfaktor varierer fra 27 til 100 Positiv korrelation imellem resistensniveauerne over for de to SU herbicider Krydsresistens over for Primus er ikke påvist Primus hører til samme herbicidgruppe som sulfonylureamidlerne (ALS-hæmmere), men der er ikke fundet krydsresistens i de undersøgte danske biotyper. I Irland har man fundet fundet tilfælde af krydsresistens til Primus.

Resistens over for fop/dim midler Ukrudtsart Første fund Antal registrerede fund Agerrævehale 2001 17* Der er i DK registreret 17 marker med resistent agerrævehale. Også for denne art er der sikkert reelt tale om en del flere tilfælde. I 13 af markerne er der fundet. Bekæmpelse kan udføres med f.eks Lexus eller Atlantis. * heraf 4 metabolisk resistente

Fenoxaprop resistent agerrævehale >50 >50 >50 >50 >50 I figuren ses resultatet af en af vores første screeninger af indsamlede prøver af agerrævehale. Effekten af Primera S., Lexus og Topik er sammenlignet på 7 resistente danske biotyper og en resistent biotype fra UK (Faringdon). Med Primera S varierer resistensfaktoren fra 8 til mere end 50. Nedsat effekt af Lexus og Topik er kun fundet for biotype 19 og Faringdon, hvilket indikerer, at der her er tale om metabolisk resistens.

Target site resistens ACCase inhibitorer A. myosuroides (S) UK/France KEDGLGVENIHG A. myosuroides (R) KEDGLGVENLHG Canada USA Australia Det er i flere tilfælde påvist, at target site resistens skyldes en mutation i ACCase enzymet, hvor der er sket en udskiftning af en aminosyre med en anden. Man har fundet mindst 5 forskellige mutationer, men den mest er almindelige er som vist, at isoleucin er ombyttet med leucin. Isoleucin til leucin er den mest alm. mutation

Target site resistance ACCase inhibitors - Agerrævehale Mutation Topik Primera S. Fusilade Gallant Focus U. Grasp Ile1781 Leu S R R S R R Trp2027 Cys R R - R S - Ile2041 Asn R R - R S - Asp2078 Gly R R - R R - Gly2096 Ala R R - R S - Delye, 2005 Følsomheden over for andre fop/dim midler afhænger af, hvilken mutation der er årsag til resistens. Ved den mest almindelige mutation hvor isoleucin er ombyttet med leucin (øverst) ses, at planterne fortsat er følsomme over for Topik (clodinafop), hvilket netop er, hvad vi har set for en række af de danske biotyper. Biotyper med denne mutation er derimod resistente over for Fusilade, Focus Ultra og Grasp.

Forøget metabolisering Ved metabolisk resistens er flere gener involveret, og niveauet af følsomhed kan derfor variere fra plante til plante. I figuren ses, at flupyrsulfuron meget hurtigt omdannes i den resistente biotype (Peldon) og dermed bliver inaktivt. Derimod findes mere end 50% af den tilsatte mængde flupyrsulfuron stadig intakt i den følsomme biotype (Rothamsted) 1 døgn efter behandling. Stephen Moss, 2005

Metabolisk resistens ID 382 er en indsendt frøprøve af agerrævehale, som viste sig at være metabolisk resistent. Den er mindre følsom over for Topik end ID 31 som har target site resistens. Desuden ses nedsat følsomhed over for Lexus og Boxer. Den metabolisk resistente biotype udgør et potentielt større problem end biotyper med target site resistens, da man ikke kan løse problemet ved at skifte til et herbicid med en anden virkemåde.

Agerrævehale Landsforsøg 2005 * * For at følge resistensudviklingen er der i de seneste år blevet indsamlet frøprøver af agerrævehale i Landsforsøgene. ID 411 til ID 415 er biotyper af agerrævehale indsamlet i 5 forskellige forsøg. Følsomheden af disse biotyper er i potteforsøg hos DJF sammenlignet med følsomheden af en følsom biotype. Som det ses varierer de beregnede resistensfaktorer lidt mellem biotyperne, men er maksimalt oppe på 1,4. Resistensfaktorerne for Primera S. og Lexus er for biotypen ID 411 signifikant højere end 1, men niveuet er ikke tilstrækkeligt højt til, at vi vil definere biotypen som resistent.

Agerrævehale Atlantis 24 tilfælde i UK (juni 2006) Første tilfælde i 2002 Mutation identificeret i 3 populationer (target site resistens) I UK hvor man ar store problemer med resistent agerrævehale håbede man på, at introduktionen af Atlantis på markedet kunne løse problemet. Allerede efter 1 års anvendelse fandt man det første tilfælde af resistens og 4 år senere var man oppe på 24 registrerede lokaliteter med resistens over for Atlantis. Dette illustrerer, at resistensproblemet ikke løses ved en ensidig anvendelse af nye herbicider, men kræver en langsigtet planlægning af sædskifte og herbicidanvendelse.

Resistent agerrævehale Konklusioner: Både target-site og metabolisk resistens er påvist hos agerrævehale Resistensniveauet over for Primera Super er højest hos biotyper med target site resistens Biotyper med target site resistens er følsomme over for Topik 100 EC Biotyper med metabolisk resistens udviser et resistensmønster, som ligner det, der er fundet med engelske biotyper I de fleste marker med resistens er det stadig muligt at opnå nogen effekt med Topik, men erfaringer fra England viser, at effekten er usikker specielt ved sene sprøjtninger Da der overvejende er tale om target site resistens, kan der i de fleste marker opnås tilfredsstillende effekt med til Lexus eller Atlantis. For at forsinke resistensdannelse er det en god ide også at anvende midler med andre virkemåder, f.eks. Boxer eller Stomp i efteråret.

Herbicidresistens Status for SU resistens hos tokimbladede arter Status for resistens hos agerrævehale Resistent vindaks – et nyt problem? Glyphosatresistens – er det relevant under danske forhold? Strategi

SU resistens i vindaks Land Antal biotyper Herbicid Schweiz 1 Thifensulfuron+ metsulfuron Tjekkiet 5 Chlorsulfuron Iodosulfuron Sulfosulfuron Polen Mange På den tyske Planteværnskonference 2006 blev de første tilfælde af resistens hos vindaks rapporteret. I Schweiz har man fundet 1 biotype, som er selekteret efter anvendelse af en blandinge af thifensulfuron og metsulfuron. I Tjekkiet har man fundet 5 biotyper af vindaks med resistens over for SU-midler og i Polen har man mange tilfælde. I de pågældende lande anvendes de anførte herbicider i høje doseringer til bekæmpelse af vindaks.

SU resistente vindaks i Tjekkiet Herbicid: Chlorsulfuron Biotype ED50 g/ha Resistensfaktor I50 nM Følsom 6 - 30,4 R1 128 21 1318 43 R2 1815 303 3816 126 R3 1388 231 119515 3833 R4 627 105 5160 170 R5 40 6,7 1830 60 På de tjekkiske biotyper varierer følsomheden en del mellem de enkelte biotyper. Desuden har undersøgelser vist, at resistensfaktoren beregnet på enzymaktiviteten er væsentlig højere end resistensfaktoren beregnet i bioassay, hvilket er forskelligt fra, hvad man har observeret med tokombladede ukrudtsarter. Der er ikke fundet forskel på spirehvile og fremspiring imellem frø af følsomme og resistente biotyper

SU resistent vindaks i Polen På grund af prisen er chlorsulfuron meget anvendt i Polen herunder også til bekæmpelse af vindaks. Vindaks er ikke særlig følsom overfor chlorsulfuron, og derfor er det nødvendigt at anvende betydeligt højere doseringer end vi gjorde i DK. Den anbefalede dosering til bekæmpelse af vindaks er 11,25 g/ha. Som det kan ses af figuren, er resistensfaktoren for den undersøgte biotype større end 30. Marczewska et al., 2006

SU resistent vindaks i Polen Som andre SU herbicider blokerer chlorsulfuron for syntesen af disse aminosyrer, hvilket forklarer det faldende indhold i den følsomme biotype med stigende dosering. Modsat er indholdet stigende i den resistente biotype, hvilket indikerer, at der er tale om target site resistens. At indholdet stiger kan delvis forklares med sekundære effekter af de meget høje doseringer af chlorsulfuron, som medfører en nedsat proteinsyntese og dermed en ophobning af aminosyrer. Marczewska et al., 2006

SU resistent vindaks Effekt af Atlantis Vi har fået frøprøver af biotyper fra både Polen og Tjekkiet og sammenlignet effekten af Atlantis på de forskellige biotyper. Der er helt klart også resistens over for Atlantis men forskel på resistensfaktoren for de forskellige biotyper DK Tjekkiet Polen

IPU resistent vindaks Tyskland I Tyskland er resistens over for isoproturon meget udbredt. I figuren er vist resultater med en af de resistente biotyper, Selfkant, som klassificeres som værende meget resistent overfor IPU. Den nedsatte følsomhed skyldes metabolisk resistens. Resistensfaktoren for Selfkant ligger omkring 4, hvilket er et almindeligt niveau for metabolisk resistente biotyper. Niemann & Zwerger, 2006

IPU resistent vindaks Tyskland Som tilfældet er med agerrævehale, så er der også observeret multiple resistens hos IPU resistente vindaksbiotyper. I dette tilfælde har den resistente biotype Selfkant en nedsat følsomhed over for Hussar og Attribut (propoxycarbazone), mens følsomheden over for Primera S. og Monitor ikke er ændret. Iodosulfuron Sulfosulfuron Propoxycarbazone Fenoxaprop-P Niemann & Zwerger, 2006

Fenoxaprop-P resistent vindaks, Tyskland For at undersøge hvor hurtigt resistensniveauet kan ændre sig, blev der udført et forsøg, hvor den resistente biotype Selfkant blev sprøjtet med fenoxaprop-P (Primera S). Der lev høstet frø på overlevende planter, og disse frø blev sået i potter, og der blev gennemført endnu en sprøjtning, og denne procedure blev gentaget endnu en gang, således at man frø af 3 generationer af biotypen. Disse frø blev herefter sået i potter og sprøjtet samtidigt, så man kunne sammenligne føslomheden af de 3 generationer. Som det fremgår af figuren, blev der i løbet af de 3 generationer observeret en markant reduktion i følsomheden. Derimod var der ingen ændring i følsomheden overfor clethodim, men her skal det bemærkes, at der er opnået 100% effekt i alle tilfælde. Havde man anvendt lavere doseringer, ville man måske have været observeret forskelle. Der er fundet tilsvarende resultater med rajgræs i Australien, og resultaterne sætter endnu en gang fokus på riskoen for selektion for metabolisk resistens ved anvendelse af reducerede doseringer. Fenoxaprop-P Clethodim Niemann & Zwerger, 2006

IPU resistent vindaks (Ty) Effekt af IPU I egne potteforsøg har vi undersøgt effekten af IPU over for de forskellige tyske resistente biotyper og fundet nogen forskel i følsomheden. Som det kan ses, er der stor forskel på niveauet af resistens.

IPU resistent vindaks (Ty) Effekt af Hussar Vi har ligeledes testet for krydsresistens overfor Hussar, men kun en af biotyperne udviste nedsat følsomhed over for Hussar.

Vindaks Landsforsøg 2005 * * * I Landsforsøg med bekæmpelse af vindaks er der indsamlet frøprøver i ubehandlede parceller. Følsomheden af de forskellige biotyper er testet i potteforsøg hos DJF. De forskellige ID numre stammer således fra Landsforsøg på forskellige lokaliteter. Der er fundet en større variation i følsomheden mellem de forskellige biotyper af vindaks end for agerrævehale. Enkelte af resistensfaktorerne er signifikant højere end 1, men ingen af biotyperne viser tegn på resistens over for de afprøvede herbicider.

Baselinestudier Inden Hussar kom på det danske marked fik vi med hjælp fra planteavlskonsulenterne indsamlet frøprøver af vindaks fra 24 forskellige lokaliteter. Udfra følsomheden af disse biotyper har vi nu en baseline for vindaks, som vi kan relatere fremtidige test til, og dermed følge om følsomheden ændrer sig efter flere års anvendelse af Hussar.

Resistent vindaks Konklusioner Herbicidresistent vindaks banker på døren Både target-site og metabolisk resistens er påvist hos vindaks Resistensniveauet over for SU herbicider er højest hos biotyper med target site resistens Polske biotyper udviser lavere resistensniveau overfor Atlantis end overfor chlorsulfuron En øget bevågenhed overfor resistens hos vindaks er påkrævet

Herbicidresistens Status for SU resistens hos tokimbladede arter Status for resistens hos agerrævehale Resistent vindaks – et nyt problem? Glyphosatresistens – er det relevant under danske forhold? Strategi

Glyphosatresistent Lolium rigidum i Australien

Glyphosatresistens Er det en relevant problematik i DK? Ikke p.t. men den stigende interesse for biomasseafgrøder kan resultere i, at vi i de kommende år vil se glyphosatresistente majs- eller fodersukkerroerafgrøder i de danske marker. Glyphosatresistente afgrøder opfylder de politiske krav til biomasseafgrøder (non-food, lav input af ressourcer)

Glyphosatresistens Rajgræs Rajgræs Ital. rajgræs Can. bakkestjerne På verdensplan er der fundet 10 forskellige ukrudtsarter med resistens over for glyphosat. I følge Maksinbladet skulle der nu også være konstateret resistens overfor brandbæger i glyphosatresistente sojabønner i USA. I betragtning af at glyphosat har været et meget anvendt herbicid i mere end 30 år, må det siges at være et begrænset antal tilfælde, men med dyrkningen af glyphosatresistente afgrøder er risikoen forøget markant. Glyphosat har ingen jordeffekt og anvendes i landbrugsmæssig sammenhæng ofte kun 1 gang årligt (undtagen GM afgrøder). Til gengæld har det kun én virkningsmekanisme i planten, hvilket fremmer muligheden for resistensudvikling. Rajgræs Lancetvejbred

Glyphosatresistens Resistensfaktorer Lolium rigidum 7-11 Canadisk bakkestjerne 8-13 Eleusine indica 8-10 Conyza bonariensis 10 Resistensfaktorerne er moderate sammenlignet med f.eks. SU resistens.

Glyphosatresistens Resistensmekanismer Eleusine indica Nedsat følsomhed ved virkestedet (EPSPS) Lolium rigidum Reduceret/ændret transport Canadisk bakkestjerne Reduceret/ændret transport Ital. rajgræs Ingen forskelle i optagelse og transport I de tilfælde hvor man har fundet årsagen til resistens, er der tale om forskellige mekanismer der er påvirket.

Glyphosatresistens Biotyper af canadisk bakkestjerne fra USA I Canadisk bakkestjerne har man set en øget akkumulering af glyphosat i de ældre blade, hvilket bevirker, at disse visner og dør. Til gengæld er koncentrationen i rødderne og vækstpunkterne i midten af rosetten så lav, at de resistente planter er i stand til at sætte nye skud og dermed overleve. Som det fremgår af billedet hæmmes planternes vækst midlertidigt. Følsom Resistente

Herbicidresistens Status for SU resistens hos tokimbladede arter Status for resistens hos agerrævehale Resistent vindaks – et nyt problem? Glyphosatresistens – er det relevant under danske forhold? Strategi

Selektionstryk Target site resistens - Agerrævehale Herbicidanvendelse (år 1, 2 & 3) Vinterraps + v.hvede + v.hvede %ACCase inhibitor % ændring in ACCase resistens Fluazifop –Clodinafop –Clodinafop 100 +52 Propyzamid – Clodinafop –Clodinafop 67 +32 Fluazifop – Clodinafop/flupyrsulfuron – Clodinafop/flupyrsulfuron 60 +26 Propyzamid - Clodinafop/flupyrsulfuron – Clodinafop/flupyrsulfuron 40 +18 No herbicide use -3 Hvis man først har fået resistens, hvilken strategi er så den rigtige at anvende? Undersøgelser fra UK viser, at hvis man anvender 100% fop/dim midler øgedes resistensfrekvensen med 50%. Erstattedes anvendelse af fluazifop i vinterraps med propyzamid, var forøgelsen i frekvens af resistente biotyper 32%. Ved at inddrage Lexus (flupyrsulfuron) i bekæmpelsen halverede man forøgelsen af frekvensen af resistente biotyper. Valg af herbicid påvirker altså opformeringen af resistente biotyper. Uden herbicidanvendelse fås en status que situation. Resistente biotyper forsvinder altså ikke igen, hvis de først er til stede i marken. Stephen Moss, 2005

Selektionstryk Target site vs. metabolisk resistens Rothamsted Boxworth % reduktion i antal planter (gns. af 2 populationer) Clodinafop Flupyrsulfuron År 1 89 42 82 38 År 2 43 35 11 20 År 3 29 15 24 23 Resultaterne fra dette forsøg stammer fra en mark, hvor der både fandtes target site resistens og metabolisk resistens. Der er behandlet med henholdsvis clodinafop (Topik) og flupyrsulfuron (Lexus) i 3 år. For begge typer resistens er der, som forventet, sket en reduktion i effekten over de 3 år, men reduktionen er større for clodinafop end for flupyrsulfuron. Hvis man har target site resistens i marken og fortsætter med at anvende de herbicider, vil man i løbet af få stå i en situation, hvor man ingen effekt opnår. Med metabolisk resistens sker selektionen langsommere, men til gengæld vil der ofte være tale om resistens overfor en hel palet af midler. Stephen Moss, 2005

Tilbage selektion Fenoxaprop-P - Agerrævehale Tilbagekrydsning af den resistente biotype Peldon med den følsomme biotype Rothamstat i op til 3 år har ikke ændret følsomheden over for Primera S.

Forebyggelse af resistens Varieret sædskifte Pløjning eller anden dyb jordbearbejdning Blanding af midler med forskellig virkningsmek. Skift mellem midler med forskellige virkningsmek Kombination af kemisk og mekanisk bekæmpelse Mærkning af herbicider efter virkningsmekanisme

Information på etiketter Australien har obligatorisk mærkningssystem (bogstavkoder) Canada har frivilligt mærkningssystem USA på vej mod frivilligt system I Europa findes ingen mærkning I mange lande indfører man mærkningssystem på brugsanvisningerne, så det er let at se hvilken herbicidgruppe midlet hører til. Det øger måske landmandens mulighed for at vælge herbicider med forskellige virkningsmekanismer. I DK anfører nogle firmaer oplysninger om herbicidgruppe og resistensrisiko på brugsanvisningen. Oplysningerne kan desuden findes i Middeldatabasen.

Aktuelle web-sites Herbicide Resistance Action Committee (HRAC) -www.plantprotection.org/hrac Også regionale komiteer, f.eks. UK www.pesticides.gov.uk - ‘Resistance’ International survey on herbicide resistant weeds – www.weedscience.com www.lr.dk/Midddeldatabasen Mulighed for at finde yderligere oplysninger

Hvordan påvirker klimaet herbicidernes effekt?

Klimafaktorer Jordfugtighed (jordmidler, tørke) Lysintensitet Temperatur og luftfugtighed Nedbør (dug) Vind De vigtigste klimaforhold, som påvirker herbiciders effekt er jordfugtighed, lysintensitet, temperatur og luftfugtighed, nedbør og vind.

Jordfugtighed g/ha glyphosat Jordfugtighed, rel. vandkapacitet Betydningen af jordfugtigheden er undersøgt i et markforsøg i Australien. Den laveste jordfugtighed blev opnået ved at overdække parcellerne i perioden op til sprøjtning. Den højeste jordfugtighed blev opnået ved at vande, mens den mellemste jordfugtighed var den ”naturlige”. Som det kan ses, var effekten af glyphosat er betydelig lavere ved 65% markkapacitet end ved 74% og derover Jordfugtighed, rel. vandkapacitet

Lysintensitet Kontaktherbicider som Oxitril og Basagran virker bedst ved lavere lysintensitet, idet der under sådanne forhold sker en vis transport rundt i planten (via vedvæv til bladkanter og bladspidser) inden effekten indtræder. Hermed opnås en bedre fordeling af herbicid i planten og dermed en mere ensartet effekt.

Reglone - lysintensitet Reglone er et kontaktherbicid. I lys ødelægges cellerne så hurtigt, at transporten rundt i planten afskæres. I mørke har Reglone ingen effekt, men det fordeles rundt i planten, hvilket er en fordel, når det anvendes som ukrudtsmiddel, men en ulempe ved nedvisning af kartofler, hvor der sker en transport ned i knoldene i mørke.

Temperatur Dosering: 1 l/ha Varm: 16-24 oC Kold: 8-15 oC Kamille, 2 løvblade Kamille, 6-8 løvblade Høj temperaturer fremmer optagelseshastigheden pga. en højere diffusionshastighed, og transporten rundt i planten pga. større fotosynteseaktivitet. Laddok anses for at have bedre effekt end Lido over for kamille. Ved høj tempeatur og sprøjtning på små planter er der opnået samme effekt af de to midler, mens effekten af Lido er langsommere ved lav temperatur. Ved sprøjtning på sene udviklingstrin opnås stadig tilfredsstillende effekt af Laddok, mens effekten af Lido er utilstrækkelig. Under gunstige temperaturforhold kan der altså opnås en tilfredsstillende effekt med et mindre effektivt herbicid, hvorimod forskellen imellem herbiciderne er tydelige under mindre gunstige forhold. Dosering: 1 l/ha Varm: 16-24 oC Kold: 8-15 oC

Temperatur Basagran virker bedre ved høj end lav temperatur, mens SU midler virker lige godt ved lav og høj temp. (undtagen Hussar). Under naturlige forhold kan den eventuelt positive effekt af høj temperatur modvirkes af den negative effekt af lav luftfugtighed. Høj temp medfører øget vækst, overkomme skader, fortynding

Sikker effekt ved temp. over 9,5°C Hussar – temperaturafhængig effekt? 16 landsforsøg 2003-2005, 50 g Hussar pr. ha Sikker effekt ved temp. over 9,5°C Et plot af Hussars effekt på rajgræs i relation til middeltemperatur (16 landsforsøg) omkring sprøjtning indikerer, at temperaturen har betydning. Dette kan i nogle tilfælde forklare svigtende effekter i tidligere år. LR 2006

Lokaliteter for EWRS forsøg I 2006 blev der under en arbejdsgruppe i den europæiske ukrudtsforskerforening udført forsøg til belysning af dose response af Atlantis og Topik i en række forskellige lande. Der blev anvendt samme forsøgsplan, rajgræssort og herbicid batch på de 20 lokaliteter fordelt over Europa samt Iran og Kina.

Effekt af Atlantis og middel temp dag 1 til 3 Effekten af Atlantis viste sig i nogen grad at korrelere med gennemsnitstemperaturen de første 3 dage efter sprøjtning.

Effekt af Topik og middel temp dag 1 til 3 Ingen korrelation mellem temperatur og effekt af Topik

Luftfugtighed Effekt af acifluorfen på Abutilon theophrastis Luftfugtigheden påvirker kun optagelse af herbiciderne, og det kun vandopløselige herbicider, som reagerer på forskelle i luffugtigheden. Aciflourfen er et vandopløsligt herbicid. I dette forsøg blev planterne placeret ved henholdsvis høj og lav luftfugtighed 1 døgn før sprøjtning. Efter sprøjtning blev de enten stillet tilbage ved den samme luftfugtighed, eller flyttet fra høj til lav eller fra lav til høj henholdsvis 0, 24 og 48 timer efter sprøjtning. Som det kan ses, er den bedste effekt opnået ved høj luftfugtighed. Et skift umiddelbart efter sprøjtning betød, at planterne, der blev flyttet fra lav til høj luftfugtighed, blev påvirket mere, end planterne, der blev flyttet fra høj til lav luftfugtighed. En ændring af luftfugtigheden umiddelbart efter sprøjtning har altså påvirket effekten. Derimod var der ingen effekt af at flytte planterne 24 og 48 timer efter sprøjtning. Resultaterne viser, at det afgørende for effekten er luftfugtigheden umiddelbart efter sprøjtning og ikke 1 eller 2 døgn efter. Meussen et al., 1983

Regnfasthed Nedbør kan afvaske herbiciderne, og dermed reducere effekten. Betydningen af regn afhænger af, hvor hurtigt herbicidet optages, hvor vandopløseligt herbicidet er, ukrudtsart, tidsrum og mængde af regn. Vandopløselige herbicider kræver 6-8 timers tørvejr, mens andre kun kræver 1-2 timer. Meget voksbelagte planter (mælde, raps) skyer vandet, og derfor kan herbiciderne optræde mere regnfaste på sådanne plantearter end på arter der er lette at befugte. Ofte ses en reduceret effekt allerede ved meget små regnmængder, og den maksimale afvaskning er ofte opnået ved bare 3-5 mm regn.

Regnfasthed Atlantis på alm. rajgræs Additiver Potteforsøg har vist, at effekt og regnfasthed af Atlantis sikres optimalt ved tilsætning af Renol. Doseringen uden regn er med alle 3 additiver sat til 1. Additiver

Oversigt Jordfugtighed Lys Temperatur Afgørende for effekten af jordherbicider, fugtig jord ved sprøjtning med efterfølgende regn maksimerer effekten Påvirker effekten af de fleste bladherbicider markant Lys Øget effekt af fotosyntesehæmmere ellers kun marginal indflydelse på effekten Øget transporthastighed i flerårigt ukrudt, dvs. kortere tid imellem sprøjtning og jordbearbejdning Temperatur Effekten enten øges med stigende temperatur eller er upåvirket af temperaturen Symptomer udvikles hurtigere ved høj temperatur

Oversigt Luftfugtighed Nedbør Høj luftfugtighed øger optagelsen og dermed effekten af vandopløselige herbicider, ellers ingen effekt af luftfugtighed på herbiciders virkning Additiver kan mindske luftfugtighedens indflydelse Nedbør Vandopløselige herbicider er mest følsomme overfor nedbør pga. en langsommere optagelse og større afvaskelighed Additiver kan mindske effekten af nedbør

Spørgsmål??