Tidlig behandling af langvarige følger efter hjernerystelse hos unge (15 – 30 år) www.regionmidtjylland.dk

Organisering Projektsamarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN) & Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL), AUH Projektgruppe: Neuropsykolog Mille Møller Thastum (kommende PhD stud.) (FFL) Læge Bettina Frydendahl Fage-Larsen (kommende PhD stud.) (FFL) Fysioterapeut Erhard Trillingsgaard Næss-Schmidt, PhD stud. (RHN) Ergoterapeut Birthe Tornegård Holm (RHN) Overlæge Andreas Schröder, PhD (FFL) (Projektledelse) Overlæge Charlotte Ulrikka Rask, PhD (FFL) (Projektledelse) Overlæge Susanne Wulff Svendsen, PhD (RHN) Professor, overlæge Jørgen Feldbæk Nielsen, Dr Med (RHN) I samarbejde med projektledere fra “Bristede drømme – Nyt håb“: Overfysioterapeut Karin Ibsen (RHN) Ledende ergoterapeut Helle Dybkjær Salomonsen (RHN) 2 ▪ www.regionmidtjylland.dk

Baggrund Hvert år diagnosticeres > 25.000 personer i DK med en hjernerystelse efter et mindre hovedtraume (Konsensusrapport, Videnscenter for Hjerneskade, 2002) Det er almindeligt at opleve en række fysiske, følelsesmæssige og kognitive symptomer i de første dage eller uger efter en hjernerystelse (King 2011) 3

Almindelige symptomer efter hjernerystelse

Definition af langvarige symptomer efter hjernerystelse (PCS) ’Postcommotionelt syndrom’eller ’langvarige postcommotionelle symptomer’ (PCS) bruges ofte om den tilstand, hvor symptomerne er blevet mere vedvarende eller kroniske (King, 2003) Varighed over > 3 mdr. & symptomerne er invaliderende Forekommer hos ca. 5-15 % (Iverson 2005, Cassidy 2004)

Foreslået forklaringsmodel for PCS Hou R et al. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2012;83:217-223

Problemer ved PCS Risiko for: Nedsat dagligt funktionsniveau og livskvalitet Påvirket erhvervsevne og hos unge problemer med gennemgørelse af uddannelse Der eksisterer pt. ikke et standardiseret og specialiseret behandlingstilbud til denne patientgruppe

Hvordan kan PCS behandles? Information, almindelig rådgivning og beroligelse er utilstrækkeligt Begrænset evidens for multimodale rehabiliteringsprogrammer Få og mindre udenlandske studier har vist lovede effekt af kognitiv adfærdsterapi til PCS (Williams et al, 2010) Overlap mellem PCS og funktionelle lidelser (som kronisk træthedssyndrom og kroniske smertetilstande) peger på kognitiv adfærdsterapi og ’Graded Exercise Therapy’ som brugbare behandlingsmetoder (White et al. 2011, McCrone et al. 2012, Busch et al 2007) Der er nu behov for større randomiserede undersøgelser (Sayegh, 2010)

Projekt formål: Udvikling af en tidlig systematisk og omkostningseffektiv behandlingsindsats til unge med PCS Vurdering af behandlingsprogrammets effekt for den enkelte og for samfundet

Projekt metode Design Projektet indgår i en større undersøgelse i Region Midtjylland med fokus på både epidemiologi, ætiologi og konsekvenser af hjernerystelse Randomiseret-kontrolleret undersøgelse Mulige kandidater rekrutteres fra epidemiologisk studie Epidemiologisk studie: Inklusion via udtræk fra Info-RM: 15 – 30 år på diagnosedatoen Ambulante eller indlæggelsesdiagnoser for: commoto cerebri OBS commotio cerebri kranie frakturer (”andre læsioner af hovedet”) hovedtraume Eksklusion: Må ikke have haft ”andet med hovedet” indenfor det sidste år Spørgeskema omhandlende bl.a.: Screeningsspg. for commotio Post commotio symptomer Symptom-opfattelse og håndtering PTSD og emotionelle symptomer Livskvalitet og funktionsniveau Støtte fra andre Livsstil og generelt helbred Demografiske data Samtykke til indhentning af journaloplysninger

Rekruttering fra epidemiologisk studie Inklusion via udtræk fra Info-RM: 15 – 30 år på diagnosedatoen Ambulante eller indlæggelsesdiagnoser for: commoto cerebri eller OBS commotio cerebri kranie frakturer (’andre læsioner af hovedet’) hovedtraume Eksklusion: Må ikke have haft ’andet med hovedet’ indenfor det sidste år Spørgeskemabatteri med bl.a.: Screeningsspg. for commotio Post commotio symptomer Symptom-opfattelse og håndtering PTSD og emotionelle symptomer Livskvalitet og funktionsniveau Støtte fra andre Livsstil og generelt helbred Demografiske data Samtykke til indhentning af journaloplysninger Mulige kandidater til udredning og tidlig intervention: Commotio sandsynlig ud fra journalgennemgang Høj post commotio symptom score og/eller betydelig funktionspåvirkning

Klinisk udredning Foregår på RNH Varetages af to læger (neurolog og børne-og ungdomspsykiater) Verificering af commotio diagnosen Screening for neurologiske og psykiatriske lidelser Evt. medicinsanering af smertestillende Vurdering af inklusions- og eksklusionskriterier til projektet Ved eksklusion Evt. anbefaling af andre tiltag Epikrise med foreslået behandlingsplan til e.l. Kontakt til kommune og andre samarbejdspartnere ved behov

Kriterier for deltagelse Inklusionskriterier Hjernerystelse iflg. diagnostiske kriterier anbefalet af WHO Task Force inden for de seneste 2 – 3 måneder Alder 15-30 år på skadestidspunktet Kan forstå, tale og læse dansk Symptom score på ’Rivermead Post Concussion Symptoms Questionnaire’ på ≥ 20 Associeret funktionspåvirkning på ≥ 5 på en likert skala fra 1 til 10 Eksklusionskriterier Hjerneskade/neurologisk sygdom Tidligere hjernerystelse med senfølger indenfor de sidste to år Anden medicinsk sygdom som vanskeliggør deltagelse i behandlingen Misbrug af alkohol/stoffer Svær funktionel lidelse (Multiorgan Bodily Distress Syndrome (BDS)/somatiseringstilstand) Psykiatrisk lidelse (bipolar sygdom, svær ADHD, autisme, psykotisk sygdom (nogensinde) eller anden psykisk sygdom som vanskeliggør deltagelse i behandlingen) Svære indlæringsvanskeligheder eller mental retardering Desorientering eller konfusion eller bevidsthedstab < 30 min Post-traumatisk amnesi < 24 t og / eller forbigående neurologiske udfald Glasgow Coma Scale score på 13–15 senest 30 min efter skaden OBS hovedet i direkte fysisk kontakt (for at udelukke rene whiplash traumer)

Behandlingsprogram

Psykoedukation om hvad vi i dag tænker der sker ved en hjernerystelse Animation? Kilde: iStockPhoto

Måling af effekt af behandlingen Primære effektmål ved selvrapportering: Symptom score på ”Rivermead Post Concussion Symptoms Questionnaire” Sekundære effektmål ved selvrapportering: Helbredsrelateret livskvalitet (QOLBRI) Angst & depression (SCL-8) Selvoplevet stress (PSS) Somatiseringstendens (BDS symptom checklist) Helbredsangst (Whiteley-7) Sygdomsopfattelse (IPQ) og i sygdomsadfærd (BRIQ) Problemer med overblik, planlægning og problemløsning (”eksekutive funktioner”) i hverdagen (BRIEF) Sekundære effektmål ved registerdata: Forbrug af sundhedsydelser og helbredsrelateret fravær fra arbejde og skole/uddannelse

Perspektiver Forventede resultater: Tidlig behandling kan forebygge udvikling af kroniske symptomer efter hjernerystelse medføre bedre livskvalitet for den enkelte reducere samfundsmæssige omkostninger Visioner ved positive resultaterne: Implementering af behandlingsprogrammet i kommunerne Intervention udføres primært af ergo – og fysioterapeuter og vil kunne overføres til primærsektoren Formidling vil kunne ske gennem det etablerede samarbejde med kommunerne gennem ”Bristede drømme – nyt håb” Inspiration til udvikling af interventionsprogrammer for f.eks.: voksne over 30 med følger efter hjernerystelse andre patientgrupper i risiko for at udvikle kronisk lidelse efter mindre traume (f.eks. patienter med piskesmæld)

Tilknyttede projekter Scanningsstudie Neuropsykologisk studie Epidemiologisk studie Betydning af tilknytningsstil for sygdomsadfærd og behandlingseffekt

Tak for opmærksomheden