Mobning – en definition

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Børn og digitale medier
Advertisements

Børns sociale liv med digitale medier
Den gode Klasse Forældresamarbejde 1. Møde i klassen.
AT AFSKAFFE MEDLØBERKULTUREN
Børns sociale liv med digitale medier
Set i forældreperspektiv
“Mobiltelefon og chatrooms”
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
FORSTÅ DIN NABO! VI ER FORSKELLIGE.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
Det svære liv i en sportstaske
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
AT AFSKAFFE MEDLØBERKULTUREN MOBNING SLADREHANK MEDLØBER DUKS TRUSLER.
Seksuelle overgreb mod børn i Danmark
Hvem, Hvad, Hvor om mobning & digital mobning
Om mobning & Børns og unges hverdag på nettet og mobilen
God trivsel = God læring
Er mit barn klar til skolestart ?
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Konflikter på nettet. Og hvordan du løser dem.
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Forældremøde X årgang.
Digitale medier og mobning
Børns nye ”elektroniske” liv Oplæg i Mammen d. 29/
Elevernes digitale dannelse
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
mine observationer Filmanalyse af OK Gloser til filmen
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
HVORDAN SKABER VI EN GOD TRIVSEL MOBNING – VI KAN OGSÅ OPDRAGE TIL FÆLLESSKAB Tine Guldager Lang.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Redskaber til at støtte børn og unge i deres sociale liv på nettet Marianne Pihl, Projektkoordinator i Red Barnet Lystrup
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
SSP- hvad er det? Skolerne Socialforvaltningen / Fam.afd. Politiet
Resultater fra 50 skoler knækker mobbekurven – 1. Undersøgelsesrunde (2009) Mere mobning i 4.kl. end i 6.kl.,og 9.kl. (flest piger, 19,2 %) På alle klassetrin.
Børn og unges sociale liv online Og hvilken rolle spiller læreren?
HUSK BILLEDE Foredragsaftnens tema
Børn og unges sociale liv online
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Børn og unges sociale liv online Hvilken rolle spiller forældrene?
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Børn og unges sociale liv online
At tale om sexualitet.
Social kompetence Oplæg den 28. Oktober 2008 Kildevældsskolen Per Schultz Jørgensen.
Disposition Præsentation af emne Mobning
4.lektion: Identitet og sociale grupper
Fri for Mobberi.
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Skelgårdsskolens skolebestyrelse Velkommen Kontaktforældremøde på Skelgårdsskolen 23 april 2008.
Hvem, hvad, hvor om mobning
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Hvordan man bekæmper mobning
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
Selvværd…Hvad er det? NOl-LEOOS HVAD ER SELVVÆRD? Selvværd refererer til en positiv overordnet vurdering af en selv – en oplevelse af at.
Mobning gentænkt V/ Helle Rabøl Hansen. Cand. Jur. og adjunkt. Århus Universitet. Institut for Uddannelse og Pædagogik /eXbus, exploring bullying in schools,
Unge og mobning Sarah Amann Mortensen 1.
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Præsentationens transcript:

Mobning – en definition Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er ”tvunget” til at opholde sig. Helle Rabøl Hansen 2003 Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Mobning 2009 - Klaus Henriksen Et gruppefænomen Systematik – mønster Forfølgelse og udelukkelse Især hvor personer er tvunget til at være Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Ikke alle negative handlinger er mobning Drilleri er ikke i sig selv mobning Dominerende adfærd er ikke i sig selv mobning Hårdt sprog er ikke i sig selv mobning Enkle episoder med ubehagelige oplevelser, som verbale angreb og fysisk aggression er ikke i sig selv mobning Konflikt er ikke i sig selv mobning Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Hvad er mobning konkret? Ensomhed Følelsen af konstant at være på vagt Følelsen af at være forkert Følelsen at ikke at betyde noget (selvværd) Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Hvor udbredt er mobningen? 1998 2002 2007 2006 ------------------------------------------------------ Antal mobbede (2-3 gange pr.måned) 25 % 11 % 8 % Permanente mobbeofre 8 % 7 % 5 % (Kilde: WHO’s undersøgelse blandt 11-15 årige i 1998, 2002, 2006) Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Hvornår mobbes der mest? Omfang af mobning Tid Indskoling Mellemtrin Udskoling Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Hvis det er – hvad er konsekvenserne? Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofret: Sygdomme Livslede I voksenlivet? 3. Konsekvenser for mobberne: Større risiko for kriminalitet Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Mobning 2009 - Klaus Henriksen Hvad mobber man med? Øgenavne Udseende Tøj Briller Tynd / Tyk Oprindelse og tro Etnisk / Perker Sociale begivenheder: fx Skilsmisse, død, fængsel Væremåde Interesser, hobbies, meninger Vaner Madpakken Faglige evner eller det modsatte Med andre ord: Med hvad som helst!!! Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Person-forklaringer på mobning ”Hun lugtede forfærdelig af tis” ”Hvis du så hans far, ville du forstå hvorfor” ”Han er en læsehest” ”Hun er den type, ingen kan holde af” ”Hun er hele tiden sur” (elev) ”Han er selv ude om det” ”Han lider af selvudstødelse” Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Hvorfor mobbes der? Mobning er et erstatningsfællesskab Teori: (Helle Rabøl Hansen, DPU) Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Mobning 2009 - Klaus Henriksen Hvorfor mobbes der? Børn er motiveret af at høre til i et fællesskab (behov hos os alle) Mobning skal ses som en trang til at opbygge et fællesskab, hvor der intet er Mobning indeholder drama og spænding og ”giver mening” Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Mobning 2009 - Klaus Henriksen Hvad vi ved: Lav tolerancekultur i gruppen giver mobningen næring Hvad er lav tolerance: ”Smal” vej for hvad der defineres som ”det rigtige” og ”det forkerte” i gruppen Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Hvad påvirker klassens tolerancegrad? Kultur- og samfundsværdier Forældreattituder Personaleattituder Samfund: Mobning en del af samfundsmønster, Robinson m.m. Skolens attítude: Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Faktorer der påvirker klassens tolerancegrad: Kultur og samfundsværdier? Personaleattituder Forældreattituder Samfund: Mobning en del af samfundsmønster, Robinson m.m. Skolens attítude: Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Hvad afgør, HVEM der bliver mobbet: Barnets selvværd Barnets evne til at aflæse det sociale spil ....og med HVAD Alt det som gruppen ikke kan identificere sig med hos den udstødte Mobning 2009 - Klaus Henriksen

De digitale medier - dejlige eller dæmoniske Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Mobning 2009 - Klaus Henriksen Et eksempel Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Mobning 2009 - Klaus Henriksen Et eksempel En mor om ”World of warcraft”: ”Et fantastisk univers hvor vores drenge bevæger sig hjemmevant. Der kommunikeres på engelsk - både i skrift og tale (Skype). Vi har netop været på et længere ophold i udlandet og der konstaterede vi, at begge (henholdsvis 10 og 15 år) forstår engelsk. Den store taler det tydeligvis helt uden besvær, mens ham på 10 kan gøre sig forståelig. Begge drenge er enige om, at World of Warcraft har meget stor andel heri. Hvis ellers man kan styre forbruget, ser jeg det helt klart som et godt bidrag til at kunne kommunikere selvsikkert i en global verden”. Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Unge om deres brug af sociale medier Identitet At folk ved, hvem jeg er – kan gå ind og se, hvem jeg er At jeg kan debattere om ting, der sker i verden – ikke bare i DK Kontakt / Social Networking Holde kontakt med mine venner” En måde ”at være sammen på”, når man ikke har så meget tid Komme tættere på sine venner, lære dem bedre at kende - snakke om gode oplevelser sammen At være sammen uden at være sammen Nye venner/bekendte Få nye venner At snakke med nogle jeg møder på ferier eller i byen Jeg kan få venner hurtigere (tilflytter) Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Mobning 2009 - Klaus Henriksen SMS 2005: Otte millioner sms´er pr. dag i DK. Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Mobning 2009 - Klaus Henriksen Populære websites Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Mobning 2009 - Klaus Henriksen gosupermodel.dk Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Mobning 2009 - Klaus Henriksen Habbo.dk Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Andre populære spillesites Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Mobning 2009 - Klaus Henriksen Musikvideoer Lytte musik Søgemaskine! Lære tekster! Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Lytte til musik – lære tekster Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Mobning 2009 - Klaus Henriksen Boltre sig kreativt Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Mobning 2009 - Klaus Henriksen 60 millioner bruger Facebook – stadig flere børn og unge i skolealderen Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Nøgletal fra undersøgelse om Chat 82% af de adspurgte børn chatter Masser af positive oplevelser med Chat 41% af de adspurgte børn har voldsomme negative chatoplevelser med andre børn som afsender. Dødstrusler, trusler om bank og seksuel chikane. 23% af de adspurgte har oplevet chatchikane som en del af mobning eller konflikt med klasse- og skolekammerater. Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Negative chatoplevelser Flest negative chatoplevelser barn til barn – ikke barn til voksen Eksempler på negative oplevelser: - Trusler om bank ”Du får bank næste gang, vi ser dig”. ”Du kan ikke gemme dig, vi skal nok finde dig”, ”Jeg smadrer dig!”…. - Dødstrusler. ”Du skal dø”, ”dø nu”…. - Trusler af anden karakter. ”Jeg skal nok fortælle alle, at du lugter af tis…” - Seksuel chikane: ”Du ligner en gris, der boller med alle de andre dyr”. ”Din pik er en myrepik”. ”Du trænger til at blive kneppet i alle huller”…. - Udseendechikane. ”Er du gravid? Du ser sådan ud? (Til 12-årig pige), ”Du er den grimmeste og klammeste fyr på hele skolen”.. Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Særtræk ved digital mobning Barnets sociale arenaer rykker ind i privatsfæren 24/7 – intet ”helle” længere De digitale informationsmedier ”skærmer” for den direkte kontakt ansigt til ansigt - Ingen mulighed for verbal eller non-verbal afkodning - Kan skjule mobberes identitet og dermed forstærke frygten - Svækker mobberes empati Svært at gribe ind til fordel for mobbeoffer Udstødelsen kan offentliggøres til et større publikum Børnenes netværk og kontakter udvides gennem digitale medier – oftere mobning på tværs af klasser eller skoler Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Børnene har udviklet en parallelverden, hvor voksne er fraværende. Hvor er de voksne? På spørgsmålet om, hvem de unge går til med negative oplevelser: 8 % en lærer 16 % en pædagog 31 % venner 24 % Forældre 21 % holder de negative oplevelser for sig selv Børnene har udviklet en parallelverden, hvor voksne er fraværende. Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Hvad kan vi som forældre gøre? Hvad kan vi gøre for at hjælpe med at civilisere ”Wild west cyberspace”?? Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Mobning 2009 - Klaus Henriksen Anbefaling: Forandring frem for forbud! Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Forældre til online børn – 3 typer Laissez faire-forældre er dem, der selv lader deres børn finde ud af on-linelivet; de ikke taler med dem om det og laver ingen regler – ”Du får fred og jeg får fred!” 2. Forbuds-forældre er dem, der giver børnene ingen eller yderst begrænset adgang til online-universer UDEN at sætte sig ind i de muligheder og kvaliteter der kan findes på nettet – ”Mobil og net er noget fanden har skabt!” 3. Dialog-forældre er dem, der forsøger at gå aktivt ind i børnenes on-line liv og som i fællesskab med børnene opstiller retningslinier for omfang og adfærd på mobil og net. Mobning 2009 - Klaus Henriksen

7 anti-mobberåd til alle forældre Tal ikke dårligt om dit barns klassekammerater – eller om deres forældre Støt dit barns mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen Sæt spot på de ”usynlige” børn i klassen Forsøg at opmuntre dit barn til at forsvare/hjælpe/trøste den klassekammerat, der er alene Prioritér socialt samvær med de andre forældre og deres børn Lyt og forstå den medforælder, der fortæller om sit barns problemer Hjælp dit barn med at respektere andre børns fødselsdage eller fester * Især børn der mobber, oplever at deres forældre har talt nedsættende om andre, viser Børnerådets 7.klasse undersøgelse fra 2004. Mobning 2009 - Klaus Henriksen

Hvis mobning bliver et problem Tag problemerne i opløbet Fortæl hvordan dit barn oplever det – spørg åbent til andre børns oplevelser Drop skyldregnskaber Hold fokus på det fremadrettede – ingen børn skal frygte at komme i skole Pige- og drengemøder – med konkrete aktiviteter! Fællesskabsopbyggende aktiviteter Mobning 2009 - Klaus Henriksen