Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Produktionsøkonomi Planteavl 2013
Advertisements

Få styr på behovet for næringsstoffer
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Martin Mikkelsen Planteproduktion
Konsulent Ole Møller Hansen
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Gødningsstrategier i kartofler
Fintuning af gødskning
Hestebønner – dyrkning og sædskifte
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
Gylle er guld -men hvad må det koste?
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Landskonsulent Leif Knudsen
Hvad viser forsøgene med dyrkningskoncepter i korn? Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Det økonomiske øko- sædskifte
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
Af Landskonsulent Morten Haastrup Dyrkningsfaktorernes betydning for udbyttets udvikling Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af.
Etablering og vækstregulering af vinterraps
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Valg af sort Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Har hvedegalmyg betydning i Danmark ?
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar.
Sådan får jeg økonomi i økologi
Etablering af raps og valg af sort
Grunde til at jeg elsker dig
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Resultater af avlskontrollen med læggekartofler 2005 Landskonsulent Lars Møller Fælleskontrollen med.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Udskrevet d. 28. marts 2015, dias nr. 1 Vejen til vækst Hvad er udbyttepotentialet i vinterraps? v. Planteavlskonsulent Torben Føns.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Sædskifte på svinebedriften - Sådan tilpasses arbejde og maskiner Michael Højholdt Specialkonsulent.
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Status på positionsbestemt sprøjtning Konsulent Ole Møller Hansen Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Nye resultater med jordbearbejdning
Landskonsulent Leif Knudsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Oversigt over forsøg med næringsstoffer 2004.
Er fusariumtoksiner i korn og majsensilage et problem? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Sådan trimmes markbruget på bedrifter med økologiske svin og fjerkræ Souschef Michael Tersbøl.
PlanteInfo som daglig støtte Konsulent Ole Juhl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet
Landskonsulent Jon Birger Pedersen
Landskonsulent Christian Haldrup
1 Forskellige jordbearbejdningssystemer Effekt på jordbundsforhold, udbyttepotentiale, vandforsyning, erosion m.v. Af: Carsten Petersen Inst. for Jordbrugsvidenskab,
Resultater fra flere års forsøg med reduceret jordbearbejdning
Behov for eftergødskning belyst på baggrund af forsøgsresultater
Landskonsulent Leif Knudsen
Dyrkning af smalbladet lupin
Dias nr.: 1 Energiafgrøder til biogas En anlægsleverandørs erfaringer Plantekongres 2007 – Anders Peter Jensen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Økonomien i frøsædskiftet Landskonsulent Erik Maegaard Landscentret, Planteproduktion.
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Gødskning – også med husdyrgødning Landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
Oversigten side 272 Kvalitetsparametre Vinterspelt forfrugt kløvergræs Lejesæd Ugødet1 39 kg NH 4 + /ha2 78 kg NH 4 + /ha4 117 kg NH 4 + /ha6 Pct.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan optimerer jeg balancen mellem mark og stald. Gårdejer Ole Larsen.
Fuldgødsk med væskefraktionen Torkild Birkmose. Udnyttelse af kvælstof i væskefraktion Landsforsøg, Vårbyg, nedfældet Vårbyg, slangeudlagt.
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
Seneste nyt fra økologiske landsforsøg
Økologisk Planteproduktion
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Præsentationens transcript:

Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004

Baggrund Behov for økologiske fedt- og proteinkilder God vekselafgrøde i sædskiftet Prisen har tidligere været gunstig Rapsjordlopper Udbudet af rapssorter til økologisk produktion er for dårligt

Disposition Registreringer og observationer fra 27 marker med økologisk vinterraps Resultater fra sortsforsøg Observationer fra demonstrationer med økologisk vinterraps

Udbytter for 27 marker med økologisk vinterraps i 2003 Gns kg pr. ha Antal observationer Udbytte kg pr. ha

Hvad har været praksis Forfrugt - korn Sådato - medio til ultimo august Udsædsmængde Rækkeafstand – 50 cm Gødskning - svinegylle

Forfrugt 1.Kløvergræs 2.Bælgsæd 3.Grovfoder 4.Korn Hypotese: Prioteret rækkefølge Resultatet var: Ingen sammenhæng!

Udsædsmængde R2R2 = 0, Udsædsmængde kg pr. ha Udbytte kg pr. ha

Gødskning Primært svinegylle Svovl er tilført med vinasse

Udbytteforskel på sandjord og lerjord R2R2 = 0, JB nr. Udbytte kg pr. ha

Gennemsnitsudb. for JB 1- 4 og JB JB nr. Udbytte kg pr. ha

Faktorer der påvirker udvintringen Rækkesået eller bredsået Udsædsmængde Kvælstof til rådighed Sådato Sideskudsdannelse

Rapsjordlopper Få angreb i efteråret Larverne har ikke overlevet 2003 første år i tre år uden rapsjordlopper

Fangster af rapsjordlopper Akkumuleret antal Uge Oversigten s. 138

Rapsjordlopper Få angreb i efteråret Larverne har ikke overlevet 2003 første år i tre år uden rapsjordlopper Cyklus på 5-7 år for rapsjordlopper

Fangster rapsjordlopper Fangst pr. bakke

Sortsvalg 2003 Laika, Canberra eller Pollen Hybridraps har det højeste udbytte? Vinterfasthed er et vigtigt krav Se på de konventionelle resultater Kræv moderne sorter

Konklusion Rapsjordlopper forventes ikke at være et problem de næste 4 – 5 år Forfrugten til økologisk vinterraps behøver ikke at være afgørende Gødskningniveauet er meget individuelt, men behøver næppe at være så højt som i hidtidig praksis Udbytteniveauet er ca kg højere på lerjord end på sandjord Økologisk vinterraps vurderes at være en god afgrøde de næste år, men risikobetonet