Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring udsatte familier Aulum 26 november 2009.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den 16.august 2010 Regionsgården
Advertisements

ADHD – en kommunalpolitiske udfordring
Livsvilkår for børn på asylcentre
Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Tema 1: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Aalborg Universitet og Aalborg Kommune.  Gearing af organisationen til at understøtte et højt specialiseret neurofagligt niveau i kommunen gennem målrettet.
Underviser Ronny Højgaard Larsen
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
Chefanalytiker, Oxford Research
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Hverdagsrehabilitering
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Netværksmødet Professionelle relationer i tværfagligt samarbejde med kvalitet og effektivitet 2012.
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Program Opfriske de centrale værktøjer i Den motiverende samtale
LR consult Temadag om forebyggelse 24. sept
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med.
1 National konference d. 21. november Workshop III Systematisk rekruttering til telefonrådgivning – et eksempel.
Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn i mistrivsel?
V. Lektor ph.d. Jan Toftegaard Støckel Ulfborg, d. 3. december 2013 Forskningsenheden for Active Living Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Kommunal Faldforebyggelse v/ Hanne Skov, faldkonsulent
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Systematisk risikovurdering
Forældreinddragelse Støt dit barn til et liv uden tobak.
Hjerneskadeteam Herning Kommune.
Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
Broen til bedre sundhed – fremtidens voksne Borgmester Stig Vestergaard 3. Maj 2013.
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Dialogmøde om socialt netværk og handicap Silkeborg 4. november 2009 Velkommen Servicestyrelsen byder velkommen til dialogmøde om socialt netværk og handicap.
Differentieret Indsats Conny Kuhlman Jordemoder,
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
ORGANISERING OG LEDELSE AF MISBRUGSBEHANDLING TIL UNGE UNDER 18 ÅR Socialstyrelsens Konference om Unge og Rusmidler 27. april 2015 Oplæg v. Åse Kjøller,
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
At være pårørende til et menneske med affektiv bipolar lidelse
Familieiværksætterne Et sammenhængende forløb om fødsels og forældre- forberedelse for førstegangsforældre Information, vejledning og dialog om de udfordringer.
Børn i familier med alkoholproblemer Pia Baumgarten Alkoholkoordinator / Afd. for sundhedsfremme og forebyggelse,
Patientundervisning 2. Session Unipolar depression Fakta, diagnoser og årsager.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Sundhedsplejen & Sundhedsfremme Overvægtsindsats i Hedensted kommune 2015 Tværfaglig indsats mellem Sundhedsfremmeafdelingen og Sundhedsplejen.
Intro til samarbejdet med socialfaglig rådgiver Organisation – Tværfagligt Center For Børn og Unge Formål og målsætning Målgruppen Kendetegn ved socialfaglig.
LANDSKONFERENCE 2006 Hvordan kan kommunerne hjælpe børn med særlige behov bedst muligt fra start? Børn med særlige behov - og dagplejen V/ John Andersen,
Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg
Patientundervisning 4. Session Bipolar lidelse Årsager.
Introduktion til brugen af differentieringsmodellen på psykiatriområdet.
Introduktion til arbejdet med vold i familien, kærestevold og grænser Tør du tale om det?
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Dialogmøder d1-d10 – September 2017
Seksualitet.
Temamøde om social ulighed i sundhed
Det nære sundhedsvæsen
Camilla Jacobi Psykolog Center for Spiseforstyrrelser, Herning
Børn, der oplever vold i familien Omfang og konsekvenser
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Tværgående samarbejde –
Præsentationens transcript:

Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring udsatte familier Aulum 26 november 2009

Nogle grundtanker om børn i udsatte familier Psykisk sygdom hos forældre er et opvækstvilkår Psykisk sygdom hos forældre er et opvækstvilkår Indsatsen overfor barnet skal supplere/ kompensere for mangler i opvækstmiljøet Indsatsen overfor barnet skal supplere/ kompensere for mangler i opvækstmiljøet Barnet kan kun gøre brug af en kompenserende støtte, hvis forældrene tillader at den gives. Barnet kan kun gøre brug af en kompenserende støtte, hvis forældrene tillader at den gives. Derfor skal der i en samordnet indsats være kontakt med forældrene for at tydeliggøre barnets behov og sikre accept af at de tilgodeses Derfor skal der i en samordnet indsats være kontakt med forældrene for at tydeliggøre barnets behov og sikre accept af at de tilgodeses

Nogle grundtanker fortsat… Der er ikke altid eller sjældent ressourcer til en egentlig terapeutisk indsats Der er ikke altid eller sjældent ressourcer til en egentlig terapeutisk indsats Barnets modstandsdygtighed øges, hvis det kan gøre brug af et netværk uden for familien Barnets modstandsdygtighed øges, hvis det kan gøre brug af et netværk uden for familien Indsatsen vil ofte være langvarig, ikke nødvendigvis intensiv Indsatsen vil ofte være langvarig, ikke nødvendigvis intensiv Indsatsen forankres primærkommunalt og vil ofte være tværfaglig og tværsektoriel Indsatsen forankres primærkommunalt og vil ofte være tværfaglig og tværsektoriel

Sårbarhed og resiliens Ikke alle børn, der udsættes for belastninger, udvikler psykiske problemer Ikke alle børn, der udsættes for belastninger, udvikler psykiske problemer Belastningsfaktorer er Belastningsfaktorer er Stressende livsomstændigheder Stressende livsomstændigheder Psykisk lidelse hos forældre Psykisk lidelse hos forældre Misbrug hos forældre Misbrug hos forældre Fysisk og somatisk betingede belastninger Fysisk og somatisk betingede belastninger Belastende sociokulturelle forhold Belastende sociokulturelle forhold Belastende skoleerfaringer Belastende skoleerfaringer

Sårbarhed og resiliens – fortsat… Resiliens/ modstandsdygtighed bygger på Resiliens/ modstandsdygtighed bygger på Personlig kompetence dvs motorik, aktivitet, selvtillid og selvstændighed, overblik og handlekraft Personlig kompetence dvs motorik, aktivitet, selvtillid og selvstændighed, overblik og handlekraft Social kompetence dvs at etablere og opretholde kontakt med andre voksne og børn i netværket Social kompetence dvs at etablere og opretholde kontakt med andre voksne og børn i netværket Sårbarhed øges ved belastninger; overvindes belastningen, øges resistensen, mens belastninger, der kronisk ligger udenfor proximale udviklingsområder, øger sårbarheden Sårbarhed øges ved belastninger; overvindes belastningen, øges resistensen, mens belastninger, der kronisk ligger udenfor proximale udviklingsområder, øger sårbarheden

Den forebyggende indsats Opsporing Opsporing Forankring af sagen Forankring af sagen Intervention/ koordineret indsats Intervention/ koordineret indsats Sagsansvar : ansvar for samordning af indsatsen Sagsansvar : ansvar for samordning af indsatsen Behandlingsansvar: ansvar for støtte / indsats overfor klient Behandlingsansvar: ansvar for støtte / indsats overfor klient

Hvad kræver en sag? Hvad er problemstillingen som den foreligger ud fra de givne informationer? Hvad er problemstillingen som den foreligger ud fra de givne informationer? Hvem er involveret og hvem bør involveres? Hvem er involveret og hvem bør involveres? Hvad skal yderligere undersøges? Hvad skal yderligere undersøges? Hvem har ansvaret for sagen? Hvem har ansvaret for sagen?

Model til at orientere sig efter … De 4 P´er De 4 P´er Precipitating- udløsende faktorer Precipitating- udløsende faktorer Predisposing- prædisponerende faktorer Predisposing- prædisponerende faktorer Perpetuating- vedligeholdende faktorer Perpetuating- vedligeholdende faktorer Protective- beskyttende faktorer Protective- beskyttende faktorer

Hvad gør det ved en… Man kan føle modvilje, ubehag Man kan føle modvilje, ubehag Det kan være umuligt at identificere sig med personen eller man forstår det alt for godt Det kan være umuligt at identificere sig med personen eller man forstår det alt for godt At man synes ekstremt godt om personen eller gruer for at møde vedkommende At man synes ekstremt godt om personen eller gruer for at møde vedkommende At man i usædvanlig grad beskæftiger sig med personen også når der ikke er kontakt At man i usædvanlig grad beskæftiger sig med personen også når der ikke er kontakt At man har svært ved at holde koncentrationen i mødet med personen, bliver særlig træt eller forvirret i kontakten med vedkommende At man har svært ved at holde koncentrationen i mødet med personen, bliver særlig træt eller forvirret i kontakten med vedkommende

Fortsat… At man føler sig sårbar og er defensiv overfor personen At man føler sig sårbar og er defensiv overfor personen At man misforstår eller fejlfortolker hvad vedkommende siger eller gør At man misforstår eller fejlfortolker hvad vedkommende siger eller gør At man involverer sig og identificerer sig stærkt med personen og med hvordan andre forholder sig til vedkommende. At man involverer sig og identificerer sig stærkt med personen og med hvordan andre forholder sig til vedkommende.

Faldgruber i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde Usikkerhed/ trang til at være enig Usikkerhed/ trang til at være enig Faglighed overfor sund fornuft Faglighed overfor sund fornuft Problembeskrivelse / problemårsag Problembeskrivelse / problemårsag Svar på spørgsmål i stedet for spørgsmål Svar på spørgsmål i stedet for spørgsmål

Faldgruber fortsat… At varetage sin egen opgave også selvom andre ikke tager deres At varetage sin egen opgave også selvom andre ikke tager deres Autoritetsforhold Autoritetsforhold Stærk følelsesmæssig involvering i familien Stærk følelsesmæssig involvering i familien