Måneder før Brainstorm Kernen af interesse Forhåndsviden udover pensum Søg viden Snak med vejlederne.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Portfolioeksamen Studieområde 2
Advertisements

Orientering om AT-eksamen Fredag d. 16/1 i 2. og 3. lektion.
Større Skriftlig Opgave
SKOLEBIBLIOTEKET PÅ NETTET Udarbejdet af Jette Hansen.
Roskilde Tekniske Skole
Det Internationale Område Studieområde 3/
Større Skriftlig opgave •Orienteringsmøde v. Catherine Lønholdt.
Helena, Maria og Manpreet
- og problemformulering
Atomare kvantegasser Når ultrakoldt bliver ‘hot’
V ORES A GENDA  Os og vores speciale  Godt ved specialeprocessen  Knapt så godt ved specialeprocessen  Vejledning  Grupper  Gode råd.
AT 2 - argumenter og bevisførelse
AT Opgaven  Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger udforme.
1 Velkommen! Informationssøgningsprocessen:  Hvordan kan I gribe det an (strategier)  Omdanne jeres emne til søgeord  Søgeteknik  Bruge søgeordene.
Karl Henrik Flyums model
3g Studie Retnings Projekt
Fysik B : Omfang 5 timer pr. uge
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Samarbejde, Læring og Projektstyring
Store IT- innovationer (SITIN) TØ4. Dagens program Opsummering af evalueringen Overordnet feedback på OO1 Ugens opgave Individuel feedback Næste uge.
Præsentation & dagens gæst fra Randers bibliotek
MM Projektopgave, vejledning mm.
Litteratursiden / anmeldelser / analyser / boglister / temaer / forfattere / klassikere / læseklubber / debat Litteratursiden er bibliotekernes website.
Introduktion til opgaveskrivning
Formalia ved opgaveskrivning
Større Skriftlig opgave
Fordybelse og formidling. Udvælge, inddrage og anvende. Overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle.
Videnskabsteori & metode
Differentialregning Af Mathias P., Kim og Maja Først har vi de basale spørgsmål, som alle skal have med. Derefter har vi det med du skal bruge, hvis du.
Statistisk inferens Dagens program Grupper, opgave 1
Kort demo af processen BA Leisure Management BA International Sales
Mundtlig matematik eksamen
AT naturvidenskab og matematik SJ Karakteristika ved naturvidenskab Love og teorier Empiri (erfaring) Rationel, fornuftsmæssig, logisk – ikke holdning.
EKSAMEN OG PRØVER.
Videnskabsteori & metode
SO1.6 (Det kulturelle område, del 2): SPROG OG KOMMUNIKATION
KNÆK KODEN Selvvalgt problemstilling. Tidsplan TidspunktAktivitet 25. maj (5.-8. lektion) Kursus i synopsis, knæk koden, samt vejledning efter træffetider.
SSO Orientering om Større Skriftlig Opgave SSO er en skriftlig eksamen SSO er en eksamen - ikke bare en almindelig opgave Rammerne for SSO er bestemt.
SRP SKRIV!. OVERORDNET STRUKTUR SRP SKRIV Gunvor Severinsen GREVE GYMNASIUM, 2015 OPGAVENS HOVEDDEL FORSIDE ABSTRACTABSTRACT INDHOLDS- FORTEG- NELSE INDLEDNING.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Hvad er videnskab? Indspark i kursusrækken 2016 Kommunistisk Parti v/ Klaus Fink.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
KNÆK KODEN. Tidsplan TidspunktAktivitet 12. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 Lodtrækning om område i klasserne 29 april Valg af.
Samarbejde mellem matematik og samfundsfag. Disposition Indledning Hvorfor skal vi bruge 2 i samfundsfag? Hvordan kan matematikken bruges? Eksempel. Oplæg.
Synopsen skal indeholde titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med diskussion.
Den faglige opgave Mini-srp. Hvad er mini-srp? Formålet med mini-SRP er at træne det at skrive en tværfaglig, argumenterende opgave. Der er i dette.
Orientering om Større Skriftlig Opgave 2017
SRO SKRIV!.
Fordybelse i et projekt
KNÆK KODEN Samfundsfaglige område
KNÆK KODEN.
SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 50-51
Department of Marketing and Management
Sso SKRIV!.
KNÆK KODEN.
SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 50-51
SRP SKRIV!.
KNÆK KODEN.
Matematikkens dag Andreas mogensen.
Department of Marketing and Management
SSO - Større skriftlig opgave
Atomare kvantegasser Når ultrakoldt bliver ‘hot’
SSO - Større skriftlig opgave
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Videregående kvalitative metoder
KNÆK KODEN.
Synopsen skal indeholde
SRO SKRIV!.
AT-EKSAMEN 2019 SSM 28. januar kl
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Måneder før Brainstorm Kernen af interesse Forhåndsviden udover pensum Søg viden Snak med vejlederne

Min vej Youtube: DrPhysicsA Wikipedia Forståelse (Skriv noter) Exoplaneter

Kilder Tag på biblioteker Søg på nettet Husk bøger og artikler Wikipedia er OK Nedskriv alt Spørg en forsker Husk billedkilder!

Emnevalget Skriv disposition Overvej længden og sværhedsgraden Vejledernes forståelse ”Udled Maxwell- Boltzmann-fordelingen”

Skriveperioden Udfyld dispositionen Planlæg realistisk Gennemlæsning Hjælp udefra Tjek kravene – hvordan tæller formler fx?

Aflevering Print tidligt i tre eksemplarer Husk mapperne Aflever tidligt Slap af

Unge forskere

Projektets formål Sammenhæng mellem statistisk fysik og termodynamik – Redegøre for felternes teori – Udledning af Maxwell-Boltzmann-fordelingen – Matematisk grundlag – Sammenligne med Bose-Einstein- og Fermi-Dirac- fordelingerne – Diskutere Maxwell-Boltzmann-fordelingens anvendelighed og betydning for termodynamikken

Statistisk fysik og termodynamik Termodynamisk ligevægt Flerhed S=k*ln(W)

Maxwell-Boltzmann-fordelingen Frekvensfunktion Klassisk fysik Simulation

Bose-Einstein- og Fermi-Dirac- fordelingerne Bosoner Fermioner

Udledningen 1: Flerhed β=1/kT Måder at udtage n af N: Gibbs paradoks

Udledningen 2: Optimering af W Flerhedens maksimale værdi.

Udledningen 3: Optimering af W

Udledningen 4: Bestemme α og β

Udledningen 5: Maxwell-Boltzmann- fordelingen

Anvendelse Fordeling for hastigheder: Middelfri vejlængde (klassiske partikler)

Betydning for termodynamikken Fysikkens første statistiske lov (1859) Teoretisk og empirisk tilgang Metode Termodynamikkens rod Antagelser

Konklusion Teorien og empirien stemmer overens Grundlag Metode Anvendelighed Videre arbejde