Det 21. århundredes informations- og kulturformidlere Undervisere: Jan Graulund & Hans Jørn Nielsen  Kurset introducerer til nogle faglige problemstillinger gennem holdundervisning og forelæsninger i februar og marts  Kurset introducerer også til projektarbejde som videnskabelig arbejdsproces gennem forelæsninger og workshops  Workshops vil være brændpunkter for forberedelsen af projektet (emneafgrænsning, problemformulering og metode, analyse) Dansk Jødisk Museum (Daniel Libeskind, 2004) Temakursus 2. semester 2012

Forløb  Februar-marts: temakursus  På workshop i slutningen af marts indkredser alle deres projektemne (individuelt eller i grupper på 2 eller 3) på baggrund af kursets materiale samt evt. eget valgt materiale.  På workshop i midten af april fremlægges og diskuteres problemformulering og metodevalg  På workshop i begyndelsen af maj fremlægges og diskuteres første analyseresultater  Samlet opgave afleveres 24. maj  Der ydes vejledning fra slutningen af marts til ca. 20. maj

Baggrund for temakursets problemstillinger  Informations- og kulturformidling  ABM- institutioner (Arkiv, Bibliotek, Museum)  Krav – ofte modstridende krav - i dag til kulturformidling  At stille materiale og viden til rådighed i vidensamfundet (grundfunktioner)  At imødekomme forventninger om oplevelse, indflydelse og udfoldelsesrum for et større publikum i oplevelsessamfundet (nye krav om udvidelse af formidlingspraksis som funktion)  At kunne udnytte nye mediers måder at producere, bevare, formidle og tilegne sig viden og kultur på  At udvikle formidlingsstrategier under bestemte politiske og økonomiske rammer i kommunerne (handlingsplaner, resultatkontrakter m.v.)  At være ”ABM” samtidig med at være læringscenter, kulturelt mødested, mediehus, eksperimentarium m.m.  At være frontløber og projektudvikler samtidig med at blive ”overflødiggjort”

Indholdselementer i temakurset som forudsætninger for det konkrete valg af institution og problemstilling  Hvordan kulturteoretiske og socialvidenskabelige forståelsesmåder begriber et videns- og oplevelsessamfund  Hvordan biblioteksudvikling og udviklingen i kulturformidlingsstrategierne samspiller med nye politisk, økonomiske rammer i kommunerne  Hvordan formidlingsstrategier kan opbygges på baggrund af en aktuel samfunds- og kulturanalyse og på baggrund af udviklingen i biblioteks- og kultursektoren  Hvordan ny medieteori beskriver og forstår de nye digitale netværksmedier og deres betydning for informations- og kulturformidling  Hvordan eventkultur og oplevelsesøkonomi sætter betingelser for kulturformidling  Hvordan den boglige kultur som f.eks. skønlitteraturen kan formidles i både et fysisk rum og i de digitale netværksmedier