EU’s politiske økonomi anno 2014 – den 11. august 2014 Dagsorden: Introduktion ”EU’s økonomiske samarbejde” 1)Praktiske informationer 2)Karakteristik af EU 3)EU’s økonomiske politikker 4)Hvordan reguleres de: Overstatslig- mellemstatslig? 5)Årsager til europæisk økonomisk integration – kort sigt-langt sigt 6)EU’s økonomisk-politiske samarbejdes historie 7)I morgen: teorier 1

Praktiske informationer Peter Nedergaard – blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik etc. Jeg svarer hurtigt. Faget er et seminar med to afsluttende opgaver (lille og stor), som bedømmes bestået/ ikke-bestået. Skal være i orden for at bestå. Aktiv deltagelse i undervisningen. Kommunikationen foregår via Absalon. Fagets form: Forelæsninger med løbende spørgsmål/diskussioner. Diasshow lægges ud, men vi når muligvis ikke alt hver gang. 2

Hvad er EU-politik for en størrelse? Politik kan på engelsk betyde både: 1) Polity (EU’s opbygning), 2) Politics (valg, partier, Interesseorganisationer i EU) 3) Policy (de konkrete vedtagne politikker i EU). Faget dækker især EU’s economic policies, men også lidt relevant om Polity (aktørerne) og Politics (lobbyisme). Fagets hovedspørgsmål: Hvori består EU’s politiske økonomi anno 2014? Hvordan er det kommet dertil? 3

EU’s politiske system EU er ét politisk system, men er ikke en stat. EU er ingen stat. Har ikke ”monopol på legitim anvendelse af magt” (Weber) = stat. EU er noget nyt og ukendt i international politik. Langt mere end en international organisation, men ingen stat. En kvasi-føderation. Spill-overs mod en føderation? ØMU? Nok tvivlsomt. Altid en mellemting. EU’s politiske system producerer politikker af betydning for medlemsstaternes økonomi – ca. 85% af erhvervsreguleringen stammer fra EU- beslutninger. 4

Bruxelles er erhvervslivets hovedstad 5

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU’s politiske økonomi? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet,Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a) nationale interessegrupper.b) Euro-organisationer. Især påvirkningen via Euro-organisationer er stigende. 6

EU’s institutioner producerer forskellige former for politik (policies): 1) Reguleringspolitik: Regler om den fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer i det indre marked. JA 2) Udgiftspolitik: Overførsler via EU’s budget: landbrugspolitik, regionalpolitik, forskningspolitik. JA 3) Makroøkonomisk politik: ØMU. Rentepolitik. JA Vekselkurspolitik. Koordination og gennemgang af medlemslandenes skatte- og beskæftigelsespolitik. 4) Borgerrettede politikker: Rettigheder. Retspolitik. Schengen. Asyl. Indvandring. Politisamarbejde. EU statsborgerskab. NEJ 5) Udenrigspolitik: Handelspolitik, eksterne relationer. JA Fælles sikkerhedspolitik. NEJ 7

EU’s økonomiske politikker 1) Landbrugspolitikken – den første fælles udgiftskrævende politik – moderpolitikken – ønske om europæisk interessesammensvejsning og studehandel 2) Handelspolitikken – fælles politik i kraft af toldunionen – forskel fra frihandelsområdet EFTA 3) Indre marked/ konkurrenceregler – fire friheder – tidligere fællesmarkedet 8

EU’s økonomiske politikker 4) ØMU – spill-over fra Indre marked – men hvor omfattende? – den manglende finanspolitik. ØMU-sammenbrud eller føderalisering? 5) Eurokrisen – hvorfor kom den? Hvad har den betydet? Løses den? 9

Merkel – Europas mor? 10

EU’s økonomiske politikker 6) Arbejdsmarkedspolitikken–gensidig læring– soft law – virker den? Hvilke lande lærer af hvem? Migrationen er kommet til Europa. 7) Energi-, industri- og transportpolitik – krisepolitikken, der blev hot. Europæisk eller national? Regionalpolitik: EU’s socialhjælp. 11

Overstatslige/ supranationale/føderale beslutningsmåde dominerer de økonomiske politikker 1)Overstatslig: Reguleringer; udgifter; visse makroøkonomiske politikker. Kommissionen har her den udøvende magt. Kommissionen har monopol på politiske initiativer. Normalt stemmes der med kvalificeret flertal i Ministerrådet. Europa-Parlamentet er integreret i beslutningsprocessen. Domstolen har fuld kompetence til at sikre overholdelsen af de udstedte regler. 12

Institutioner/ forvaltninger i EU’s overstatslige beslutningsproces EU-beslutningsprocessen i f. t. Danmark: 1.Kommissionen – kommissærer og forvaltning – DG’ere 2.Ministerier (ofte departementer) – specialudvalg + Ministerrådets arbejdsgrupper 3.Udenrigsministeriet – EU-udvalget + Coreper 4.Folketingets Europaudvalg 5.Europa-Parlamentet – parlamentarikere + assistenter og sekretariat 6.Ministerrådet – diskussion og beslutning – formanden betjent af Ministerrådets sekretariat 7.National implementering (styrelser + kommuner) To tætte sammenhænge: 1.Mellem det forvaltningsmæssige og det politiske 2.Mellem det nationale og det europæiske 13

Mellemstatslig/ intergovernmental beslutningsmåde findes på enkelte områder 2)Mellemstatslig: De fleste makroøkonomiske politikker (Ø’et i ØMU) vedtages via en mellemstatslig beslutningsproces. Ministerrådet er det vigtigste udøvende og lovgivende organ. Normalt er der enstemmighed på området. Kommissionen kan alene komme med ideer/ koordinere. Europa-Parlamentet bliver alene konsulteret af Ministerrådet. Domstolen har meget begrænset kompetence 14

1945 – : Integration i Europa Amerikansk lederskab, ideen om frihandel og internationalt samarbejde Et væld af nye internationale organisationer baseret på amerikansk eller stormagtslederskab: FN, IMF, Verdensbanken, GATT, OECD Europa: Benelux, Nordisk Råd, Europa-Rådet, WEU, EF, EFTA 15

Den 0’te time 16

Nøgleår i EU-integrationen: EKSF………………………………… EØF, EURATOM…………………….….1958 Landbrugspolitikken………………….1964 Luxembourgforlig……………………..1965/66 Toldunion………………….………… UK, DK……………………….……….….1973 EMS………………………………..…..…1979 Indre marked……………………..…..…1985 Fælles Akt…………………………...… Unionstraktat………………………..… Amserdamtraktaten…………………….1996 Luxembourgprocessen……………… Lissabonstrategien…………………..…2000 Nicetraktaten………………………….….2001 Østudvidelsen………………………… Udkast til Forfatningstraktaten…..……2004 Lissabontraktaten……………………… Finanspagten………………………….…

1970’erne – krise og valutauro Wernerplanen 1972, endte med ”slangen i tunnelen”, EMS Direkte valg til EP 1979 Britisk genforhandling – regional støttepolitik til bl.a. britiske kriseområder - Britiske budgetspørgsmål – først løst i Fontainebleu

1980’ernes begyndelse - der lægges an til mere integration Cassis de Dijon-dommen 1983 – gensidig anerkendelse af hinandens forskelligartede regler Fælles akten Hvidbogen om det indre markedprogrammet: pres fra European Round Table of Industrialists - Delors: spill-over til ØMU - Kompromis mellem UK og resten: mere markedsintegration - Samlet pakke - - Cecchini-rapporten - Dead-line - Indre marked

Den europæiske Fællesakt 20

1990’erne – integration og modreaktion CAP reform 1992 Maastrichttraktaten ØMU (tre trin) + politisk union ØMU: Tyskland: stærk uafhængig ECB – Frk. politisk legitimeret ECB. UK imod. Politisk union: Tyskland for stærk politisk union med føderalistiske træk og styrket EP. Frk. for svag politisk union. UK imod. EU’s tre søjler: 1) EF + 2) FUSP + 3) RIA. EP noget styrket: ret til at kræve undersøgelser, ombudsman, mere under samarbejdsproceduren. 21

1990’erne – integration og modreaktion Ratifikation: Nej i DK, næsten nej i Frk. Svaret: ÅND – Åbenhed, Nærhed, Demokrati Danske undtagelser: ØMU, retssamarbejde, forsvar og statsborgerskab Alt dette samtidig med østblokkens fald/ tysk genforening 22

Det danske nej i ´92 23

1990’erne – integration og modreaktion Udvidelse med Østrig, Finland, Sverige (tidligere EFTA/EEA = fælles indre marked for visse varer og tjenesteydelser, men ingen indflydelse på EU’s beslutningsproces) - Norge og Schweiz bliver de eneste kontinentaleuropæiske lande uden for EU, som heller ikke søger om at blive optaget - Amsterdam-taktaten 1997 – arbejdsmarkedspolitik, dele af RIA til EF (”søjlespring”) - Santer-Kommissionen træder tilbage

2000’erne – stor udvidelse og økonomisk krise Nice-traktaten 2001 – nye stemmevægte - Konventet Forfatningstraktaten 2004: 75 % ind under samarbejdsproceduren med kvalificeret flertal - Lissabontraktaten: store dele af forfatningstraktaten videreføres heri 25

Det franske nej til forfatningstraktaten 26

2000’erne – stor udvidelse og økonomisk krise 8 østbloklande samt Malta og Cypern med gradvis tilpasning fra 1989 (Phare + Europa aftalerne) Big Bang i stedet for blot Polen, Tjekkiet og Ungarn UK for Big Bang; Tyskland og Frankrig imod EU blev fanget af egen retorik; historisk forpligtelse - Polen, Tjekkiet og Ungarn med i NATO i 1999= lettere for andre lande at komme med i EU p.g.a., at man ville undgå mistanke om kobling 27

Fra København til København angående nye udvidelser Københavnerkriterierne: - demokratisk styre - menneskerettigheder - markedsøkonomi - administrativ kapacitet - accept af aquis communautaire + EU absorberingskapacitet Optagelsen besluttet på topmødet i det Europæiske Råd i København december

2000’erne: Udvidelser efter 2004: 2006: Bulgarien og Rumænien 2013: Kroatien - Montenegro - Serbien - Makedonien - Bosnien - Albanien - Tyrkiet - Ukraine 29

EU’s udvidelser 30

2000’ernes slutning Krise: finanskrise og realøkonomisk krise Betydning for EU’s politiske økonomi: A) Indre marked: statsstøtte accepteres i vidt omfang (især til bilfabrikkerne) B) ØMU: offentlige budgetunderskud og gældsætning i sydeuropæiske lande, græsk nær-kollaps, tvinger Kommissionen til at agere kvasi-finansministerium C) Handelspolitikken: mindre tilbøjelighed til generel ekstern frihandel; bilaterale aftaler (Sydkorea, Japan, USA, Canada) D) CAP: reformtilhængerne trænges tilbage E) Industripolitik: tilbage til den selektive industripolitik (grønne investeringer)? 31

I morgen Teoretiske vinkler på studiet af EU’s økonomiske politikker 32