Gruppeoplæg om formidlingsteorien fra gruppe 5. Tariq Osman Andersen Lars Berger Heidi Tscherning Jensen Nicki Lehmann Møller

Agenda Gennemgang af ”Toulmins Agumentationsmodel” Gennemgang af ”God og Dårlig Argumentation” Oplæg til diskussion omkring gode og dårlige argumenter Først vil vi, Heidi og jeg, gennemgå den teori og analyseredskaber der findes omkring argumentation, ved at skitsere modellen/reglsættet for en argumentation. Dernæst vil Tariq og Lars vise, hvordan man på baggrund af denne teori kan konstruere mere eller mindre gode argumenter. Dvs. hvordan udnytter man det regelsæt der findes. Sidst har vi forsøgt at opstille en række scenarier som vi sammen med jer vil forsøge at …..? Den skarpe studerende vil se at vi har udeladt en artikel, nemlig ””. Det har vi valgt at gøre, da vi mener at den ikke bidrager ret meget til det som vi har valgt at fokusere på. Tilige mener vi at den er ret lige til og vi vil således ikke spilde jeres tid.

”Toulmins Argumentationsmodel” af Charlotte Jørgensen Gruppe 5 (Nicki & Heidi) Baggrunden for denne artikel er at forfatter Charlotte Jørgensen mener, at der i den danske undervisningsverden ikke er tilstrækkeligt med viden omkring den model som Toulmin har udviklet, og har derfor valgt at præsentere de elementer af modellen, som hun mener er relevante for retorikken. (Hendes erfaringer!?) Det skal således siges at Toulmin ikke har udviklet modellen med henblik på retorik, men har udviklet modellen for at kunne forsvare sine filosofisk-logisk tankegang via en model. Flere anerkendte retorikere har dog som Charlotte benyttet den som udgangspunkt for deres værker. Charlotte benytter den bla. i hende tekst om Inventio (Forklar kort herom).

Logisk teori vs. Praksis Syllogismen Matematisk logisk Sand/Falsk Praksis Toulmin Situationsbestemt Meninger/Holdninger Hvorfor mener hun så at den er interessant? Jo, det gør hun fordi hun (og Toulmin) mener, at den model man hidtil har anerkendt som værende den ”rigtige” argumentations-model, en model som tager udgangspunkt i syllogismen (som Heidi vil give en præcis def. på om lidt), er for simpel til at kunne blive benyttet til at fange alle de nuancer der findes indenfor nutidens argumentation. Dette skyldes, at hvis man tager udgangspunkt i denne matematisk logisk model når man analyserer en argumentation, kan det være meget svært at konstruere et argument, som vil være korrekt rent logisk, med mindre man altså benytter modellen på en argumentation der har med matematik. Og derfor er modellen mere eller mindre ubrugelig som analyseredskab for hverdags argumentation som vi kender fra eks. retssale og politik. Hun mener derimod at en argumentation er og må være situationsbestemt, dvs. en argumentation bør ses i forhold til den kontekst den indgår i, og er ikke bare sand eller falsk. Et arg. kan altså have forskellig styrke/betydning, afhængigt af hvilken situation den benyttes i og man bør derfor finde en model der kan fange disse nuancer. Modellen er således blevet et slags analyseredskab for den retorik der anvendes i dagligdagens praksis og anerkendes altså stort set som modellen. (skal lige sikre mig dette )

Toulmins Argumentationsmodel Modellen i sin simpleste form. Eks. Datum Claim D: Nicki har fulgt kurset formidling og metode C: Nicki ved en masse om formidling Warrant W: Personer der har fulgt kurset formidling og metode lærer en masse om disse emner Som det så fint nævnes, så beskriver modellen mikro-strukturen i argumentation. Hvad det reelt betyder er, at man med denne model tager udgangspunkt i hvert argument, der eksisterer i en sætning, og at disse herefter skal ses i sammenhæng. Det betyder altså at selv den mindste argumentation har betydning, men kan sagtens benyttes til bottom-up og Top-down analyse. Modellen foreskriver at der i enhver argumentation indgår tre følgende elementer. Datum (Belæg), Warrant (Hjemmel) og Claim(Påstand) og kan sammensættes som vi ser her (simpleste form). (Note. Hvis vi ser på hvad Charlotte beskriver som en plathed som Tariq og Lars vil fortælle om så er dette faktisk strukturen på en plathed.) Der er en række regler der gælder og ikke gælder denne model og disse er: Datum/Data fungerer som støttepunkt for C og er derfor eksplicit tilstede i argumentationsteksten. Warrant er som regel bindeled mellem D og C. Tillige er Warrant af mere generel art og ofte implicit tilstede i argumentationen. Rækkefølgen af D, W og C behøver ikke at være som afbilledet, men kan komme i omvendt rækkefølge i den aktuelle tekst de optræder i. Datum og Warrant kan begge tillige indgå som både datum og warrant. Eks B = Personer der har fulgt kurset formidling og metode lærer en masse om disse emner C = kandidater fra ITU’s lederlinie er dygtige formidlere W = Personer på ITU’s lederlinie skal alle have formidling og metode Datum – Belæg Warrant – Hjemmel (eftersom) Claim – Påstand (derfor)

Toulmins Argumentationsmodel (forts.) Modellen i udviddet form. D:Nicki har fulgt kurset formidling og metode Q: derfor er det ret sikkert C: Nicki ved en masse om…. W: Personer der følger kurset formidling og metode lærer en masse… R: medmindre han sidder og spiller poker i undervisningen! B: Ifølge flere større videnskabelige undersøgelser Er det bevist at undervisning har en yderst positiv effekt på ens viden om et givent emne. De tre ”nye” elementer er ikke påkrævet og behøver således ikke at være tilstede i et argument (modsat de tre første)! Dette var lidt om selve modellen og hvordan den er tiltænkt brugt. Som det næste vil Heidi placere den i forhold til modellen som syllogismen tager udgangspunkt i (som jeg allerede har været lidt inde på.) Datum – Belæg Warrant – Hjemmel (eftersom) Claim – Påstand (derfor) Qualifyer – Styrkemarkør (formodentlig) Rebruttal – Gendrivelse (medmindre) Backing – Rygdækning (Ifølge)

Toulmins model og syllogismen Syllogisme = logisk argument i hvilken et udsagn (konklusion) drages på baggrund af to andre udsagn (præmisser). Eksempel: Syllogisme Toulmins model Major præmis Warrant Minor præmis Datum Konklusion Claim D: Nicki har fulgt kurset formidling og metode (F & M) C: Nicki ved en masse om F & M Syllogismer undersøger kun et arguments logiske gyldighed og ikke hvorvidt udsagnet er sandt eller falsk. Syllogismer angiver argumentets logiske form, men ikke dets indhold. Der gælder at hvis begge præmisser i argumentet accepteres som sande og slutningen er logisk gyldig så må konklusionen være sand. I syllogismen slås warrant og datum sammen til en betegnelse: præmis, mens Toulmin finder det nødvendigt at skelne mellem de to elementer, idet de opfylder forskellige logiske funktioner: Minor præmis (datum) er et element hvorFRA der sluttes en konklusion (claim) og major præmis (warrant) er et element hvorMED der sluttes en konklusion. Minor præmis Konklusion W: Personer der følger kurset formidling og metode lærer en masse om F & M Major præmis

Toulmins model og syllogismen Toulmin: Skelnen i mellem universelt bekræftende/benægtende betydninger og partielt bekræftende/benægtende betydninger. Sprogligt indhold Betydningsoversigt Alle S er P Universelt bekræftende Nogle S er P Partielt bekræftende Alle S er ikke P Universelt benægtende Nogle S er ikke P Partielt benægtende Toulmins model tager højde for disse betydninger i arg.-modellen ved inddragelsen af de tre elementer Q , R og B. Eksempel: Argumentation vedr. tyveri Problem ved syllogismen: Syllogismens paradigmer for gyldige slutninger er ikke repræsentative for argumentationspraksis i al almindelighed. Universelle kategoriske domme bruges indenfor logikken hvor partikulære udsagn er ligeså fremtrædende i praksis. Toulmin fremhæver etisk argumentation som et område hvor det er misvisende at anvende ”alle/ingen” omskrivninger – de fleste warrants (major præmis) er nemlig åbne for undtagelser.

Toulmins model og enthymemet Enthymemet er en retorisk syllogisme. Forklaring følger: Deduktiv slutningsform Induktiv slutningsform Logik Syllogisme Induktion Gyldig slutning fra sande præmisser Sandsynliggørende slutning fra mange observerede tilfælde Alle mennesker har 4 arme (P), jeg er et menneske (P): ergo har jeg fire arme (C) Hans er et menneske (P), alle mennesker vi har hørt om i verdenshistorien er døde (P), ergo er alle mennesker dødelige – inklusive Hans (C) Retorik Enthymem Paradigme Sandsynlig slutning fra præmisser der normalt er sande Slutning fra et eller få fortilfælde til en generalisering Nogle politikere er uærlige (P), Anders Fogh Rasmussen kan være en uærlig politiker (C) Nixon var uærlig under Watergate (P), Amerikanske præsidenter er ofte uærlige (C) Deduktiv slutningsform bygger på logik Induktiv slutningsform bygger på empiri