Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Regionens opgaver Håndtering af jordforureningen
Advertisements

Elevtilfredshedsundersøgelsen 2006 ESB-netværket Efteråret 2006.
EMIR Den videre proces Anna Lærke Kraft, BØRS.
Dansk Mælkeproduktion
REACH Status for forhandlingerne i EU
Et fremtidsscenarie for gas i vejtransport i Danmark Skive, 31
Program 9:30-12:00 P-vejledning 12:00-13:00 Frokost 13:00-14:00 forvaltningsprocedure og sidste nyt om vandprojekter ca 14:00 Kaffe.
Hvad betyder omlægning af transport til gas For CO2 reduktion?
Title written in CAPITAL letters, broken into 2 lines, if it fits with the length of the words Optional: Cover this area with photo. Proportions are approx.
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved udvikling af ”orphan drugs” v. Dorte Gyrd-Hansen Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.
Økonomi Budget 2008 & Budgetlægning Budget opfølgning pr •Tilbagemeldingerne fra aftaleholderne om forventet årsresultat, viser.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Vejtrafikstøj Vejtrafikstøjs genevirkninger Beskrivelse af støj
Kampagneopstartsmøde ”Fællesoffentlig kampagne om overgangen til obligatorisk digital kommunikation med det offentlige, 2013”
Odense Staalskibsværft A/S Internationale Erhvervsvilkår Miljø & Medarbejdere v/ Adm. dir. Finn Buus Nielsen.
Europæisk samarbejde om fugleovervågning DOF’s årsmøde 2012 Nymindegab, 24. marts 2012 Henning Heldbjerg.
v/ Andrew Kjærulff Maddock
Målsætninger på klima- og energiområdet
Analyse- og udviklingsmodel
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
INDHOLD Hvordan virker brændselsceller
26.3 Variable omkostninger
15.1 Den lineære metode Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du.
1 Peter Nedergaard: Erhvervsinteressernes adgang til EU-institutionerne 1)Tidligere undersøgelser af EU-lobbyisme 2)Konceptet for Eisings undersøgelse.
Christian Ege, formand Transport og klima Slut med free rider plads Transporten får snart medansvar for klimabeskyttelsen DI-transport Det Økologiske.
Debatmøde Århus, 20. februar 2006 Thomas Krag Mobility Advice Cykeltrafik – økonomi og baggrund.
Støj- og luftforurening i søgaderne
Italesættelse af virkelighed. Hvad er virkeligheden.
Gennemsnitlige udgifter til sundhedsvæsen, Alder kr
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
Patientrettighedsdirektivet – baggrund, forhandlingsforløb, resultat og udfordringer Oplæg ved Asger Andreasen, Danske Regioner Konference.
Dyrevelfærd i EU-kontekst
VIA NORDICA HELSINKI 10. JUNI Accept af hastighedsgrænser og politikontrol - Det er muligt at få folkelig støtte Jesper Sølund Rådet for Større.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Elbiler – erfaringer og udvikling Civilingeniør Niels Frees Kommunalt elbilsnetværk, Trafikstyrelsen 7. december 2011.
Skolerigsdag 2011 Folkeskolen – liv og læring Data peger på behov for nye veje Anders Hingel Tidl. kontorchef, EU’s analysekontor for uddannelse.
Konference om Grøn Transport DI – den 25. november 2009 CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/direktør Henning Christiansen, Færdselsstyrelsen.
Formål og baggrund Jørgen Larsen. Grunden til at en revision af Biociddirektivet var nødvendigt  Lukke smutveje (”loopholes”) og fremme fri handel samt.
-Klimaændringer og den stigende luftforurening overalt på kloden, - øger befolkningens og ikke mindst lovgivernes focus på de skadelige udledninger fra.
El-biler.
DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS.
Kørselsafgifter i København - Samfundsøkonomisk metode og resultater Uffe Nielsen, Seniorøkonom, Institut for Miljøvurdering, Otto Anker Nielsen, Professor,
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Stedet som indgang til digital forvaltning
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Fra værdiafgifter til miljøafgifter for motorkøretøjer Kan en omlægning af afgiftspolitikken skabe en mindre forurenende bilpark?
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Trafikdage på Aalborg Universitet 28. august 2006 Velfærdsgevinster ved differentiering af kørselsafgifter for lastbiler Ole Kveiborg, Ninette Pilegaard.
Formål og indhold Det overordnede formål med forslaget er at medvirke til en bæredygtig produktion og forbrug ved at opsætte kriterier for god miljømæssig.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Testeksperiment EVAluering November 2007 | Henrik Brønnum-HansenSide 1 CEEH Interessentforum 26. november 2007 Henrik Brønnum-Hansen Et testeksperiment.
Tværfaglig undervisning
Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,
Vandrammedirektivets plancyklus
Radrensning – en del af strategien mod ukrudt i majs
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Roskilde University ENSPAC Anders Chr. Hansen Transportens CO2-udslip 25% ned i 2030 Hvad skal der til?
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
LANDBRUGSRAADET Plantekongres 2005 Globaliseringen og dansk landbrug v/ Karl Christian Møller Cheføkonom, Landbrugsraadet.
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Trafikdage Storbytrafik. Vækst i BNP og Trafikarbejdet.
Landskonsulent Christian Haldrup
Eksempler på grundvandsbeskyttelse med energiafgrøder
Trafikale og miljømæssige effekter
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
CØ SMV – Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er
Præsentationens transcript:

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU’s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Første Euro-normer i kraft i 1993 Normerne er blevet skærpet i flere omgange Euro-normer for person- og varebiler, tunge køretøjer, motorcykler og knallerter samt ikke-vejgående maskiner

Status for Euro-normer Personbiler 1993 1997 2 001 2006 2010? 2014? Varebiler 1994 1998 2002 2007 2011? 2015? Lastbiler og busser 1996 2001 2009 Forslag 2007? Motorcykler 2000 2004 Forslag 2006? Knallerter Forslag forventes Non-road (diesel) 1998-99 2000-03 2005-06 2010-12 2013-14 Non-road (benzin) 2005 2005-09 Lokomotiver 2005-08 2011 Indre vandveje 2006-08 Brændstoffer Forslag 2006?

EU’s 6. Miljøhandlingsplan Mål for strategi for luftforurening: At opnå et luftkvalitetsniveu, der ikke medfører væsentlige negative virkning og risici for sundhed og miljø

CAFE: Clean Air for Europe Konklusion i CAFE programet: Selv hvis alle teknisk gennemførlige foranstaltninger blev taget i brug uanset omkostninger, ville det stadigvæk ikke være muligt at opnå målsætningen

Situationen i 2020 – uden nye tiltag Tab i gennemsnitlig statistisk levetid pga. menneske-skabt PM 2,5. Lys blå: Ingen tab i levetid Kilde: CAFE 2005

Situationen i 2020 – uden nye tiltag % øko-systemer med nitrogen deposition over kritisk belastning. Lys blå: Ingen problemer Kilde: CAFE 2005

Idé med temastrategien

Vejtrafik bidrager til alle problemområder

EU’s temastrategi for luftforurening Mål: at reducere luftens indhold af SO2, NOx, VOC, NH3, O3 og PM 2,5 Udstikker en foreløbig målsætning for luftforurening under hensyntagen til tilknyttede fordele og omkostninger

Strategiens ambitionsniveau 200 000 180 000 Levels of Ambition 160 000 A B C 140 000 120 000 Range of marginal benefits of mortality and morbidity Marginal costs and marginal benefits in euros 100 000 80 000 60 000 Strategy 40 000 PM related marginal costs 20 000 100 200 300 400 500 600 700 years life saved ('000) related to reduction in PM concentrations

Forbedring af miljø og sundhed i 2020 relativt til 2000

EU’s temastrategi for luftforurening Der skal ses på alle kilder Eksisterende lovgivning skal strømlining og strammes Hensyn til luftkvalitet skal integreres i andre sektorer Der peges på forurening fra person- og varebiler som indsatsområde

Euro 5 for person- og varebiler Forordning – erstatter direktiv 70/220 og efterfgl. ændringer (36 direktiver) Skærpede udstødningsnormer for NOx, HC og partikler Omfatter krav om adgang til reparationsinformationer Skærpede holdbarhedskrav Skærpede krav til store personbiler (>2,5 tons)

Forslag til Euro 5 normer Reduktion relativ til Euro 4 Partikler 80% NOx og HC 20-25%

Reduktionsteknik – Euro 5 Med den nuværende teknologi forudsættes brug af partikelfilter NOx krav kan overholdes uden brug af efterbehandling

Euro 6 normer for NOx? Forslag fra bl.a. Tyskland: 80 mg/km Ikrafttrædelse 3-5 år efter Euro 5 Et flertal af landene er positivt indstillet Danmark støtter forslaget

Reduktionsteknik – Euro 6 Efterbehandling vil blive nødvendig! SCR, NOx adsorber eller andet? Generel holdning hos bilindustrien: det er muligt, men det kan tage tid!

Euro-normer for partikler

Euro-normer for NOx

Typegodkendelses data

Euro 6 normer for NOx? Kommissionens argumenter imod: Bilerne bliver dyrere Teknikken er ikke til rådighed på nuværende tidspunkt CO2 udslippet vil stige

Euro 6 normer for NOx? Argumenter for: Nødvendig for at overholde målsætningerne i temastrategien Teknologierne findes – selvom der stadig er udfordringer USA stiller lignende krav Giver pejlemærke for industrien

Skærpelse af normer ved lav temperatur Svensk forslag Normerne ved lav temperatur er ikke blevet skærpet siden Euro 3 Billigt og omkostningseffektivt tiltag

Krav til store personbiler Forslag: Store personbiler (>2,5 t) skal overholde emissionskrav til personbiler På nuværende tidspunkt skal disse biler overholde de mere lempelige krav til små varebiler Danmark støtter forslaget, bl.a. af hensyn SUV’er

Miljømæssige konsekvenser af oprindeligt Euro 5 forslag, hele EU HC NOx PM Benzin -31.000 - Diesel -1.000 -104.000 -26.000 I alt -32.000 -135.000 Ændring -10% -16% -43% Ændring i udslip fra samtlige kilder -5% -11% Udslip i tons

Mulig tidsplan for Euro 5/6 Forslag fremlagt december 2006 Behandling i Råd 2006 Afstemning i Parlament: Sept. 2006 Hvis enighed: Offentliggørelse i EU-tidende: 2007 Ikrafttrædelse Euro 5: 2010 Ikrafttrædelse Euro 6: 2015?

Ikrafttrædelse Euro 5 Euro 6 Nye modeller Alle Personbiler (M) Og små Varebiler (N1) + 1½ år + 3 år + 6½ år + 8år Større varebiler (N2 og N3) + 2½ år + 4 år + 7½ år + 9 år

Kommende revisioner af Euro-normer Knallerter og motorcykler: 2006 Brændstofkvalitet: 2006 Euro 6 normer for tunge køretøjer: 2007