1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)

2 1. Diverse Mundtlig eksamen er helt individualiseret Næste gang: –tilbagemelding på mikro-prøven – grundig, hvor nødvendigt –tilbagemelding på makroprøven I (kun hvor der er problemer) –tilbagemelding på hjemmeopgave 3 (tre har afleveret – nu har flere chancen…) –Opgave 3, p. 105 – en mikro-opgave Resten af gangene: centrale begreber, centrale årsagssammenhænge, centrale kurver…

3 Diverse- siden sidst… ”Væksten i Europa falder til 2 procent i 2008 og 1,8 procent i 2009, siger EU-Kommissionen i sin såkaldte forårsprognose. Inflationen ventes at stige fra 2,4 procent i 2007 til 3,6 procent i år på grund af eksplosionen i råvarepriser, herunder olie og mad. Men i 2009 spår EU's økonomikommissær, Joaquin Almunia, et fald i inflationen til 2,4 procent.

4 Siden sidst.. Centralbank sat i skruestik Den høje inflation har sat Den Europæiske Centralbank, ECB, i en skruestik, fordi renten egentlig burde sættes op i henhold til stabilitets- og vækstpagten. Det har ECB hidtil været varsom med, fordi det truer den i forvejen vaklende økonomiske vækst.” [Politiken, i dag]

5 2. Stedprøven 1.(Centrale) Nye spørgsmål på baggrund af stedprøven 2.De vigtigste årsagssammenhænge 3.Seks centrale kurver og opgave 3 4.Gode råd 5.Lidt om karakterer og karaktergennemsnit

Centrale spørgsmål 1.Hvorfor er den amerikanske centralbank ikke lige så bekymret for inflationen som ECB? (Er inflationen lavere i USA?). 2.Vil en betydeligt svagere amerikansk dollar udgøre et problem for USA på længere sigt? 3.Hvordan påvirker den øgede vækst den amerikanske eksport?

Centrale spørgsmål 4.Hvad er sammenhængen mellem en lavere rente og så subprimelånene? 5.Mange skriver også, at en lavere rente vil give mindre afdrag på subprimelånene – forklar sammenhængen. 6.Hvordan påvirker en amerikansk rentesænkning den danske korte rente? Den lange rente?

Centrale spørgsmål 7.Hvordan kan Y* flyttes? 8.Hvordan vil rent markedsmæssige forandringer – dvs. uden politisk indblanding – kunne bidrage til at fjerne det inflationære gab på såvel kort som længere sigt? (Definér markedsmæssige forandringer).

Centrale spørgsmål 9.Kan efterspørgslen blive større end udbuddet på et fuldkomment konkurrencemarked? (Hvad kan man forestille sig i virkeligheden?). 10.Diskuter hvordan de højere fødevarepriser også kan bidrage til en løsning af problemerne på længere sigt gennem påvirkningen af såvel efterspørgsel som udbud

De centrale årsagssammenhænge I har især haft problemer med: –Lavere rente og kursen på dollar –Ændrede valutakurser og USA’s import/eksport (glemmer ofte den ene) –Sammenhængen mellem dollarkurs og dansk import/eksport

De centrale årsagssammenhænge –Sammenhængen mellem den amerikanske rente og den danske (og ECB’s) –Hvordan kan man flytte LRAS? –Sammenhængen mellem markedsmæssige ændringer og det inflationære gab –Hvordan højere priser påvirker efterspørgsel og udbud (altså den omvendte sammenhæng af den gængse)

Seks centrale kurver Finanspolitik/efterspørgselsstyring –45 grader modellen –AS/AD modellen - inflationært gab –Investeringsfunktionen –ISLM Monopol og fuldkommen konkurrence Udbuds- og efterspørgselskurven J-kurven Skift i valutakurs

Gode råd 1.Glem pengemængden 2.Find ud af om en opgave er mikro eller makro – og så hold jer til den sfære – bland dem ikke sammen (mange begynder at føre stram finanspolitik i opgave 4). 3.Hvor der er import, er der eksport – med mindre eksporten direkte antages konstant.

Gode råd 4.I.f.m. efterspørgselsændringer: Hvor der er forbrug eller investering, er der gerne både forbrug og investering (med mindre andet direkte fremgår) 5.Undgå at komme ind på aktier og obligationer med - mindre I direkte spørges om det – fokusér på realøkonomien 6.Fokusér på den opgave, der tæller mest

Gode råd 7.Skriv altid noget… om monopoler – om fuldkommen konkurrence… 8.Brug kun ordet ’investere’ om investering i realkapital (maskiner og fabriksbygninger).

Karakterer 33 afleverede – flot… og den svære er opg. 1, som I kan styre… Opgave 3 – mange - 3… (også det andet hold) Gennemsnittet blev: 4,1 Karakterfordelingen blev: –2 x 10, 8 x 7, 11 x 4, 7 x 2 og 5 x 0

Karakterer 4 af de, der fik 0, har ikke lavet hjemmeopgaver i år Sværere at dumpe end med den gamle karakterskala - 5 af de, der fik 2, ville være dumpet i gamle dage: –0,4 x 5 + 0,2 ( ) = = 4 = 5 –0,4 x 1 + 0,2 ( ) = 0,4 + 2 = 2,4! = 2