Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13 Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13. november 2014 Hotel Nyborg Strand Workshop om børnesamtalen med børn med handicap socialrådgiver- handicapkonsulent Inge Louv

Socialministeriets rapport fra 2010 Anbragte børn med funktionsnedsættelser Kommunerne oplyste, at børnesamtalen så vidt muligt afholdes med børn med funktionsnedsættelse. Flere gav udtryk for, at det kan være vanskeligt at afholde samtalen med børn med nedsatte kommunikative og intellektuelle evner. Nogle beskrev, at når de ikke kunne afholde en samtale med barnet, tog de ud og besøgte barnet i hjemmet. Sagsbehandlerne foretager en individuel vurdering af, hvornår børnesamtalen skal afholdes i relation til det enkelte barns mulighed for at håndtere de emner, som tages op. F.eks. blev børnesamtalen i nogle tilfælde først afholdt, når barnet kunne præsenteres for et konkret anbringelsessted, så der ikke blev skabt unødig usikkerhed hos barnet.

Evaluering af ICS, Deloitte 2014 Der har været afholdt børnesamtaler i 77 % af sagerne Før indførelsen af ICS, var der i halvdelen af sagerne delvis eller slet ikke er afholdt børnesamtale. Andelen af sager, hvor der ikke er gennemført børnesamtale er dobbelt så stor på børnehandicapområdet som på udsatte-området. Det bliver ikke umiddelbart beskrevet i sagerne, hvad der ligger til grund for, at børnesamtalen ikke gennemføres lige så ofte med børn med funktionsnedsættelse...

Til overvejelse Hvorfor undlades børnesamtalen i højere grad for handicappede børn end for socialt udsatte Kan barnets funktionsnedsættelse have betydning for, om børnesamtalen gennemføres? Adskiller børnesamtalen med børn med handicap sig fra børnesamtalen men socialt udsatte børn Er der forhold, der kan gøre det nemmere at gennemføre en børnesamtale med et barn med funktionsnedsættelse Er der noget, der gør det vanskeligere…

Forskel på formål og indhold i børnesamtalen Børn med handicap Socialt udsatte børn anbringelse / aflastning ofte af hensyn til forældrene personlig støtte til det, der ligger udover ´almindeligt´ forældreansvar Familierådgivning til at varetage ekstraopgaver barnet kan udtrykke egne behov uden bekymring for konsekvenserne anbringelse / aflastning skal ofte give barnet andre oplevelser støtte til det, der normalt er et forældreansvar familiebehandling i forhold til relationer mellem forældre og barn barnet kan komme til at ´afsløre´ forældrene

Inddragelse af barnet med handicap Når vi skal inddrage børn med funktionsnedsættelse, bør følgende indgå overvejelser om formål forberedelse af barnet forberedelse af samtalen overvejelser om tilbagemelding til barnet inddragelse af forældre og andre videnspersoner i ovenstående forberedelse andet…

Hvad skal sagsbehandleren have ud af samtalen Skal sagsbehandleren have oplysninger om barnet selv og barnets egne interesser barnets liv sammen med forældrene eller andre barnets ønsker til evt. indsats barnets ønsker til indholdet i en konkret indsats hvad barnet kan / vil eller ikke kan samarbejde om Skal sagsbehandleren formidle og meddele trufne beslutninger til barnet og få barnet til at medvirke til iværksættelse have input til eventuelt at ændre trufne beslutninger

Hvad skal barnet have ud af samtalen Skal barnet bare møde sin sagsbehandler for at se, hvem der træffer afgørelser Skal barnet hjælpes til at forstå, hvorfor de voksne mener, barnet har brug for hjælp og til hvad Skal barnet føle, at det er blevet hørt om det, der fylder for barnet – herunder at sagsbehandleren har hørt efter, når barnet fortæller om sine egne behov er blevet hørt om, hvad det mener om en indsats har medindflydelse på, hvad der skal sættes i værk har medbestemmelse om, hvad der besluttes selv har retten til at bestemme noget

Barnets forskellige roller informant informerer om sin situation medvirker til beslutningsgrundlaget har en form for medindflydelse medspiller har udover de faktuelle oplysninger også en mening, bidrager med sin personlige opfattelse og kommer med handlingsforslag har dermed en form for medbestemmelse aktør træffer selv beslutning om vigtige ting i ens liv har dermed en form for selvbestemmelse

Børnesamtalen og ICS f.eks. i udredning eller undersøgelse Hvis barnet leverer oplysninger om sine særlige behov, indgår disse i oplysningsgrundlaget, når sagsbehandler skal vurdere hvilke ekstra kompetencer, forældre er i besiddelse af eller skal kvalificeres til at opnå Det kan give et billede af de ekstra belastninger og dermed indgå i sagsbehandlerens beskrivelse og vurdering af barnets, forældrenes, søskendes og familiens samlede behov for støtte til forandring eller egentlig kompensation

Til overvejelse Er inddragelse af børn og unge med handicap vigtigere, end det er med socialt udsatte børn og unge Er der særlige opmærksomhedspunkter forud for samtalen med børn med funktionsnedsættelse i forhold til socialt udsatte børn Er der særlig forberedelse, når barnet har en nedsat funktionsevne Er der særlige hensyn under samtalen Andet?

Skærpet opmærksomhed på barnets alder og modenhed hvad er barnets / den unges funktionsnedsættelse hvor kan man finde flere oplysninger om lidelsen er funktionsnedsættelsen fysisk, psykisk, mentalt, kognitivt, kompleks, usynlig hvad betyder den konkrete funktionsnedsættelse for kommunikationen hvem forbereder barnet hvem kan fortælle, om barnet kan medvirke til samtalen med / uden støtte barnet har angst, utryghed, nægter at tale m.v. barnet kan medvirke ved valg af sted for samtalen

Til overvejelse Hvilke særlige udfordringer er der ved inddragelse af børn med ADHD, autisme, Tourettes syndrom og lignende forstyrrelser nedsat eller manglende verbalt sprog mental retardering i middel eller svær grad andre kommunikative vanskeligheder

Sagsbehandlerens forberedelse formål med inddragelsen hvor skal samtalen foregå hvordan skal inddragelsen foregå hvad kan barnet inddrages i i hvilket omfang skal barnet inddrages hvad har barnet indflydelse på, medbestemmelse eller selvbestemmelse om hvordan orienteres barnet om retten til bisidder hvem kan være / bør ikke være bisidder for barnet hvordan gives informationen om trufne beslutninger

Sagsbehandlerens forberedelse tal med forældre, pædagoger, lærere orienter dig om barnets konkrete vanskeligheder spørg ind til de særlige behov, barnet har undersøg hvilke (sær)interesser, barnet har spørg, hvad der virker, og hvad der ikke virker vurder, om du skal have en hjælper med skriv til barnet / den unge, at du kommer send dagsorden om samtalens formål og indhold oplys, hvis der kommer en anden med send evt. et billede med

Forberedelse af barnet Sørg for, at forældrene (eller andre) har forklaret, hvad der skal ske at barnet får dit navn + evt. et billede før samtalen at barnet informeres om hvem han skal tale med hvornår skal de tale sammen hvor de skal tale sammen hvad de skal tale om hvornår han er færdig hvad han skal bagefter hvornår og af hvem han får svar på dét, der er talt om

Opmærksomhedspunkter under samalen Mange børn med udviklingsforstyrrelser / kognitive vanskeligheder lader sig aflede af hvad som helst i lokalet eller udenfor bryder sig ikke om, at man rører ved dem magter ikke altid øjenkontakt kan ikke selv skabe billeder / forestille sig, hvad vi taler om, hvis det er noget ukendt, eller spørgsmålet er for åbent kan ikke holde sammen på sætninger, hvis der er for mange ord

…og bliver utrygge, hvis ingen tager styringen – så vil de ofte selv forsøge at få styr på situationen kan distraheres af den voksnes kropssprog eller følelsestilstand har svært ved at aflæse den voksnes ansigt, stemning og følelser – forsøg at være neutral i ansigt, kropssprog og stemmeføring bliver ofte utrygge og forvirrede af sarkasme, da der er misforhold mellem ord og kropssprog kan lære at udsætte behov, hvis de ved, de får lov (giv plads til særinteressen, men først skal vi tale om…)

Metoder til at understøtte kommunikationen Visualisering behøver ikke være piktogrammer! tegn eller skriv undervejs gentag og opsummér rediger din talehastighed og indbyg pauser til forarbejdning giv evt. en (kopi af) seddel med hjem med de aftaler, der er indgået vis billeder, hvis der er konkrete ´tilbud´ under samtalen brug af ja og nej kort brug af samtaleskema med x-svar brug af ´trappe´ som procesbeskrivelse brug dialogværktøjerne lineal og stjerne

Til overvejelse Kan denne form for forberedelse og gennemførelse af børnesamtalen anvendes til andre former for funktionsnedsættelse Kan disse metoder til kommunikation anvendes til børn, der ikke har en funktionsnedsættelse men af andre årsager har vanskeligt ved at samarbejde med voksne ... og mange andre spændende spørgsmål og drøftelser, vi desværre ikke kan nå i dag…

Tak for i dag!