OMSKÆRING AF DRENGE ET MENNESKERETLIGT SPÆNDINGSFELT Christiansborg den 22. oktober 2014.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Har VIP’ere en formidlingsforpligtelse – og hvor langt rækker den i givet fald? Praksisudvalgets konference 23/ om forskningsformidling Oplæg ved.
Advertisements

FN’s handicapkonvention
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
Hvad påvirker medarbejdernes psykiske trivsel
Afgivet af Udvalget om Forældremyndighed og Samvær
Hvorfor skal børn have rettigheder?
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Inspirationstema: Børns rettigheder
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
De Samvirkende Invalideorganisationer DSI afdelinger Regionale kurser, september 2007.
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Det svære liv i en sportstaske
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Børnerådet Danske børns trivsel Lisbeth Zornig Andersen
Mindreåriges patientrettigheder
Lærerprofessionen.
Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder
EU og det danske sundhedsvæsen
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
Børns rettigheder og FNs Børnekonvention
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Hvornår må I kræve bekendelse af medarbejderne?
Demokrati & Menneskerettigheder
Kommunikation "For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han, men dog vel først og fremmest forstå det han forstår. Når jeg ikke.
Menneskerettighedskonventioner
Sune Lægaard Center for studier af lighed og multikulturalisme
Demokrati og menneskerettigheder
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Internationale perspektiver på udviklingen af den inkluderende skole.
Danmark i en globaliseret verden
WORKSHOP 2 Inkluderende sundhedsfremme og forebyggelse
Dagens program En workshop – hvor alle har mulighed for at byde ind. Oplæg i plenum Små summespørgsmål Opsamling i plenum Hvilke vanskeligheder har vi,
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
Oplæg om sygedagpengereformen d. 1. oktober 2014 for Viborg kommune
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Hvilke regler skal iagttages, når man behandler personoplysninger i whistleblower-systemer Professor, dr.jur. Henrik Udsen
Fritidshjemmet Villaen Per Schultz Jørgensen 10. Oktober 2012
Grundkursus for frivillige i DH Grundlæggende om FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
SAMFNU Demokrati og menneskerettigheder 1.Demokratidefinitioner 2.Fordele og ulemper ved direkte og repræsentativt demokrati 3.Kriterier for demokrati.
Nye sygeplejeetiske retningslinjer 2014 – hvad er nyt?
Thea, Line, Amanda, Jacob, Dan og Nicoline
R ELIGION OG D EMOKRATI Adam, Diran, Jakob, Astrid, Trine, Nicolai, Mathilde og Therese.
Paragrafferne i Serviceloven almindelig underretningspligt
Overvejelser for elevernes brug af IT og mobiltelefoner på Østervangsskolen.
Tvang i psykiatrien – i et menneskeretligt perspektiv Det Centrale Handicapråd 15. marts 2010 Birgitte Kofod Olsen Rådgiver, PhD.
FN´s verdenserklæring om menneskerettigheder
FN´s verdenserklæring om menneskerettigheder
Svend Andersen, professor dr.theol. A A R H U S U N I V E R S I T E T CENTER FOR BIOETIK OG NANOETIK MTV: Vaccination mod HPV Etiske aspekter.
Konference om Retssikkerhed på skatteområdet Onsdag den 4. november 2009 Fællessalen Christiansborg.
Voksenansvar overfor anbragte børn og unge Fysisk guidning
Sikrede afdelinger Særlig sikrede afdelinger
§ 12 Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse
Voksenansvar for anbragte børn og unge Børn og unges rettigheder
Sikrede døgninstitutioner
Voksenansvar for anbragte børn og unge Fysisk magtanvendelse
Voksenansvar for anbragte børn og unge
Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner
Alle typer døgninstitutioner Private opholdssteder
Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner
Sikrede døgninstitutioner Særlig sikrede afdelinger
Voksenansvar for anbragte børn og unge
Ligebehandling: principper og begreber
Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder
Betænkning nr Offentliggjort den 24. maj 2017
Medlemsmøde om GDPR Bestyrelsesreferater mv. og fotos
Kvalitet i § 50 - undersøgelser
Præsentationens transcript:

OMSKÆRING AF DRENGE ET MENNESKERETLIGT SPÆNDINGSFELT Christiansborg den 22. oktober 2014

Skal Danmark forbyde omskæring af drenge? Kan Danmark forbyde omskæring af drenge? HVAD SIGER MENNESKERETTEN? TO CENTRALE SPØRGSMÅL

Baggrunden for den internationale menneskeret var forfølgelse af minoriteter. FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder er fra FN’s første kernekonvention fra 1965 omhandler bekæmpelsen af racediskrimination. DEN MENNESKERETLIGE RAMME MINORITETER

Religionsfriheden er en af de klassiske friheds/menneskerettigheder, fx. beskyttet i grundlovens § 67 og EMRK art. 9. Den omfatter retten til at overholde religiøse skikke og forskrifter. EMRK, art. 9, stk. 1: “Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at …. udøve sin religion eller overbevisning gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke. “ DEN MENNESKERETLIGE RAMME RELIGION

Religionsfriheden er dog ikke absolut. Den kan begrænses, hvis tungtvejende grunde taler herfor. ”Stk. 2. Frihed til at udøve sin religion eller tro skal kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder." RELIGIONSFRIHED

FNs Børnekonvention er fra 1989 og har dannet udgangspunkt for at betragte børn som rettighedssubjekter. BØRNEKONVENTIONEN

Barnets bedste interesse skal beskyttes (artikel 3, stk. 1). Deltagerstaterne skal respektere det ansvar og de rettigheder og pligter, som forældrene har (artikel 5). HVAD SIGER BØRNE- KONVENTIONEN?

Barnet skal høres i forhold, der vedrører barnet (artikel 12). Landene skal respektere barnets religionsfrihed samt respektere rettigheder og pligter for forældrene til på en måde, der svarer til barnets udvikling, at give retningslinjer til barnet med henblik på udøvelsen heraf (artikel 14). BØRNEKONVENTIONEN

Barnet skal beskyttes imod alle former for vold i (artikel 19, stk. 1). Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed (artikel 24, stk. 3). BØRNEKONVENTIONEN

Der er stigende fokus på barnets tarv og barnets ret til medbestemmelse. Børns rettigheder, hensynet til barnets trivsel, herunder især respekten for den fysiske integritet, er begreber, hvis indhold er under udvikling. Revselsesretten er fx blevet afskaffet (1997), og Danmark har i løbet af årene iværksat forskellige tiltag for at højne beskyttelsen af børn. BØRNS RETTIGHEDER

Børnekomiteen har i forhold til omskæring af drenge udelukkende udtrykt bekymring af måden hvorpå omskæringen udføres, hvorimod praksis, hvor omskæring af piger tillades, er blevet fordømt. Samtlige lande, der har ratificeret konventionen, har en praksis, hvor omskæring af drenge tillades. HVAD SIGER FN’S BØRNEKOMITÉ?

Respekten for den fysiske integritet (centralt princip). Inddragelse af barnet og medbestemmelse (centralt princip). Indgrebets irreversible ikke-medicinsk begrundede og intime karakter. Afskaffelse af skadelige(?) traditionsbundne ritualer. Barnets religionsfrihed. ELEMENTER DER KUNNE TALE FOR EN BEGRÆNSNING AF ADGANGEN TIL OMSKÆRING AF DRENGE

Børn udgør en sårbar gruppe. Respekt for barnets fysiske integritet tillægges i dag en voksende betydning og opfattes som et centralt beskyttelseshensyn. Religionsfriheden vurderes i andre sammenhæng at skulle indordne sig under samfundsmæssige hensyn (f.eks. blodtransfusion). FORHOLD OG TENDENSER DER TALER FOR EN BEGRÆNSNING

Forældres religionsfrihed og ret til at varetage barnets interesser og opdragelse. Barnets ret til kulturelt og religiøst tilhørsforhold. Religiøse gruppers forhold og muligheder for tilstedeværelse i samfundet. Hensyn til pluralisme, mangfoldighed og minoriteter. PRINCIPPER DER TALER IMOD EN BEGRÆNSNING

Ingen lande har forbud imod drengeomskæring. Krav om tilbageholdenhed ved indgreb i familiens anliggender. Indenfor jødedommen og islam er omskæring helt central. Drengeomskæring har eksisteret længe. Indtil fornyligt ingen protest over praksis fra berørte grupper. PRINCIPPER DER TALER IMOD EN BEGRÆNSNING

Fravær af stillingtagen og/eller kritik fra autoritative retskilder (fra især Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, FNs Børnekomité, samt Europarådets Menneskerettighedskommissær). Sundhedsmæssige konsekvenser ikke åbenlyse (men risiko for komplikationer). HVAD SIGER INTERNATIONALE AUTORITATIVE RETSKILDER/INSTANSER?

Resolutionen anbefaler: At der tages initiativ til en offentlig debat herunder en interkulturel og interreligiøs dialog med det formål at opnå enighed om børns ret til beskyttelse mod brud på deres fysiske integritet ifølge menneskeretlige standarder. RESOLUTION FRA EUROPARÅDETS PARLAMENTARISKE FORSAMLING (2013)

Den menneskeretlige proportionalitetsafvejning: Der er tale om modsatrettede menneskeretlige hensyn mellem et grundlæggende menneskeretligt princip om plads til forskellighed og minoriteter overfor eksplicitte børnerettigheder. ET MENNESKERETLIGT DILEMMA

Skal Danmark forbyde omskæring af drenge? Kan Danmark forbyde omskæring af drenge? HVAD SIGER MENNESKERETTEN?

Børnekonventionens stigende betydning kan måske på længere sigt betyde, at et forbud mod omskæring bliver aktuelt. Et forbud vil være et alvorligt indgreb I centrale religiøse og kulturelle frihedsrettigheder. Afgørende for proportionalitetsafvejningen vil bl.a. være lægevidenskabelige vurderinger. ET PERSPEKTIV