Effektivitetstabet (fig. 11)

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Logistik Mål og strategier
Advertisements

Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Prisfastsættelse i praksis Prisdifferentiering
Produktionsøkonomi Kort sigt Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
1 Frit valg af hjælpemidler og boligindretning Af Tina Hansen specialkonsulent 15. september 2010.
Økonomiske styringsmidler i forhold til regulering af landbrugets tab af fosfor og kvælstof Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige.
Vindmølle logistik – Forsikring Baranchemøde, den 24. Marts 2014.
Infrastruktur om gasstationer - Partnerskab mellem Fredericia kommune, Tide busser og Bionaturgas Danmark.
Lektion 3: Nytteteori, producentteori og elasticiteter
Matematik i økonomi.
Økonomisk styring Kapitel 14.
Algoritmer og Datastrukturer 2 Dynamisk Programmering [CLRS 15] Gerth Stølting Brodal.
26.2 Kapacitetsomkostninger
Lektion 7: Ufuldkommen konkurrence
AFSÆTNING A – Schønberg
13 Pris Oversigt Prisstrategi Priselasticitet Prisfastsættelsesmetoder
Prisdiskrimination af 1. grad Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
mulige reformstrategier
Lektion 20 International Handel
Lektion 4: Forbrugeradfærd
Claus Timm, Stefan Frello og Morten Nilsson
Samfundsøkonomi-5 Uge 13.
Samfundsøkonomi 10 Uge 19 gv 4. maj 2009.
Samfundsøkonomi 13 Uge 22.
Økonomien i et internationalt perspektiv
1 ▪ Hvorfor takststyring i den offentlige sektor? Program for dagene 09: :15Kaffe/the 09: :45Hvorfor takststyring.
Økonomiske politikker
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Reformer og retfærdighed Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds.
Prisdiskrimination af 2. grad
1 Specialeforsvar Transparency and the price setting behavior of firms Casper Mønsted & Jonas Herby 29. november 2006.
Konference om Grøn Transport DI – den 25. november 2009 CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/direktør Henning Christiansen, Færdselsstyrelsen.
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
3.lektion: De økonomiske mål
1.lektion:Behovspyramide og markedet
Patentudløb Lægemiddelindustriens synspunkter IRFs forårsmøde Hindsgavl Fredag den 11. maj 2007 Jørgen Clausen, cand.oecon., Ph.d. Cheføkonom Lif, Lægemiddelindustriforeningen.
Lektion 12 Modellen udvides med en udbudsside (prisniveau)
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse.
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Benedikte, Mia, Samanda, Malene og Laura
Hvad er mikroøkonomi? Kapitel 1 Udbud og omkostninger Kapitel 2.
Lektion 9: Offentlig økonomi
Mulig merpris ved eksport ?
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Centrale kurver I det følgende finder i de mest centrale kurver, som det er godt at kunne udenad før eksamen. I et særskilt worddokument er der en liste.
1 Fuldkommen konkurrence Kort sigt Kjeld Tyllesen Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Forudsætninger og Opgave.
Optimeringsteori Disposition: A. Et marked Den generelle formulering
Økonomisk globalisering
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
Optimeringsteori Disposition: A. Et marked Den generelle formulering
Repetitionssvar til lektion 23 1.Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? Når væksten skal fordeles, er det vigtigt,
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Centrale kurver I det følgende finder i de mest centrale kurver, som det er godt at kunne udenad før eksamen. I et særskilt word dokument er der en liste.
Samfundsøkonomi-4 Uge 12 gv
Centrale kurver I det følgende finder i de mest centrale kurver, som det er godt at kunne udenad før eksamen. I et særskilt word dokument er der en liste.
Gennemgang af makro-prøve, II
Centrale kurver Sidste år udarbejdede jeg dette slideshow
Rentabilitetsanalyse
Hvad skaber den økonomiske udvikling?.. De økonomiske drivkræfter Det er den private sektor, der står for hovedparten af produktionen i Danmark. Ejerne.
Jeopardy Del 1: Mikroøkonomi. ØkonomiMarkedetElasticitetMarkedsfejlStat og marked
AFGIFTSPOLITIKKENS UDFORDRINGER PÅ ENERGIOMRÅDET CEPOS Vækstkonference Industriens Hus, 10. december 2015 v/ Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
Jeopardy Del 3: International økonomi. FrihandelProtektionismeØkonomisk integration Globaliseringens vindere Globaliseringens tabere
Nyt kontingentsystem? Et debatoplæg.
Kapitel 11 Anlægsaktiver.
Efterprøvning af Viking Link business-case
Bilbranchens generalforsamling 2009
International økonomi for matematikere
Klar til smart vækst / GATE21
6. Virksomhedens indtægter
Præsentationens transcript:

Effektivitetstabet (fig. 11) Grøn = statens skatteprovenue Reduktionen i forbrugerover skud: rød plus skatten der betales af forbrugeren (en del af det grønne) Reduktion i producentover-skud: grå + en del af det grønne (p0 –p2) Rød + grå = dødvægtstab ved indførelse af stykafgiften => allokativ ineffektiv S1 S Pris Tax E1 p1 p0 E0 p2 D q1 q0 Mængde

Effektivitetstab ved en afgiftspålæggelse En enhedsskat i en fuldkommen konkurrence industri vil: føre til en højere pris, men ikke svarende til afgiftsstigningen (afgift p1-p2, men prisen stiger kun p1-p0) => At forbrugerne og producenterne deler effektivitetstabet ved afgiften = reduceret forbruger og producentoverskud På længere sigt stiger prisen svarende til afgiftsforhøjelsen = kun forbrugertab (fremgår ikke af figur)

Effektivitetstab ved en afgiftspålæggelse Man bliver let forvirret (!), hvis man vil have figuren til at sige noget om hvordan det konkret sker i virkeligheden – der er ingen tid og rækkefølge – man hopper fra Eo til E1 og kan så konstatere det skete på slide 32 Bogen beskriver processen således: afgift op => pris op => efterspørgslen falder => produktionen falder og dermed også udbuddet = forskydning af S til S1

Effektivitetstab ved en afgiftspålæggelse Oversat til figuren: udbyder opdager, at de med afgift kun kan afsætte, hvad der svarer q1. Omkostningerne per styk er her billigere end i situationen uden afgift. Afgiften pålægges den lavere stykpris => prisen stiger mindre end, hvis pålagt ved q0. Udbuddet indskrænkes, så det passer til efterspørgslen ved den højere pris

Effekten af told og importbegrænsninger Told er en afgift på lagt varen Importbegrænsninger forhindrer direkte varer i at blive importeret Uden handel er der en national udbuds- og efterspørgselskurve, hvilket jf. figuren nedenfor fører til en given pris og produktion (større end pd og mellem q3 og q2)

Effekten af told og importbegrænsninger En fuldstændig liberalisering fjernelse af told = reduktion af pris fra pd til pw(orld) = verdensmarkedsprisen Fjernelse af handelshindring = ændre produktion fra q1 til q2 Indførelsen af en told giver en merpris på pd – pw => Forbruger taber det de skal betale mere gange den indkøbte mængde (se figur)

Effekten af told og importbegrænsninger De nationale producenter kan øge produktionen fra q0 til q3, samtidig med at de får en merpris – se gevinst i figur Den beskedne import pålægges en told – svarende til: 4 I opgave 4, p. 100 – fjerner vi en handelshindring – går fra q2 til q1

Effekten af told og importbegrænsninger Det giver et øget forbrugeroverskud (alt over prislinien og under efterspørgselskurven) på 1 + 2 + 4 + 5 De nationale virksomheder må mindske produktionen fra q3 til q0, hvilket mindsker den nationale produktion med 1 +2 + 3

Effekten af told og importbegrænsninger, fig. 13 (p. 621) 1 + 2 +4 = for- brugertab Price Nationale Virksomhe- der vinder 1 + 2 +3 pd 1 q3 4 q2 5 T 2 pw 4 = told 3 q0 q1 Mængde