Kapacitetsstyring

Kapacitetsbegrebet Kapacitet kan omfatte Teknisk kapacitet – lokaler, maskiner, biler Menneskelig kapacitet - medarbejdere Økonomisk kapacitet – kapital Teknisk og menneskelig kapacitet måles ofte i mængdeenheder som fx kvadratmeter, maskintimer eller arb.timer I andre tilfælde måler man kapaciteten i antal producerede enheder.

Kapacitet Størrelsen af en virksomheds kapacitet planlægges for en fremtidig periode, og giver økonomisk udtryk i periodens kapacitetomkostninger En virksomhed, der producerer flere produkter skal tage en særlig beregningsteknik i anvendelse. Når man ved knaphed på kapacitet skal planlægge aktiviteten, er det mest overskueligt at forudsætte, at de VO forløber proportionalt.

Kapacitetsudnyttelse ASA, BIO og CUP fremstilles på den samme maskintype. Forkalkulationer, VO forløber proportionalt

Lønsomhed

Lønsomhed - knaphed Af hensyn til beregningen af differensbidraget er det vigtigt at opstille alternativernes kapacitetskrav i stigende orden.

Kapacitetsstyring Når man arbejder med knap kapacitet, som er fælles for flere produkter, må man prioritere lønsomheden af aktiviteterne efter størrelsen af differensbidraget pr. kapacitetsenhed. DIFB pr. enhed af den fælles kapacitet beregnes som forskellen mellem to alternativers totale bidrag divideret med forskellen mellem de samme to alternativers forbrug af kapacitetsenheder.

Markedsføringsbidrag I de tilfælde, hvor reklame benyttes som handlingsparameter, må differensbidragene beregnes på grundlag af alternativernes markedføringsbidrag. Markedsføringsbidrag = DB – salgsfr. Omk.

Kapacitetsovervejelser Hvis alternativerne ikke rammer kapacitetsgrænsen, kompliceres regnestykket. Nogle praktiske måder at løse det på er Ved overskydende kapacitet, producere til lager Ved knap kapacitet, nedbringe lager Fleksibilitet vedr. vedligeholdelsesplaner Ændret parameterindsats kan give bedre overensstemmelse mellem kap.behov og træk.

Udvidelse af kapacitet ved overarbejde Det vil være lønsomt at udvide kapaciteten til at producere BIO 2 – dvs. med 250 timer, da DIFB på 192 kr. er større end 120 kr. Det vil ikke være lønsomt at udvide til BIO 3 og CUP 3, da DIFB er 60 og 70

Uden brug af handlingsparametre Virksomheden kan pga. konkurrence-situationen ikke føre prispolitik, og man betragter derfor de til enhver tid gældende markedspriser som sine salgspriser.

Dækningsbidragsbudget

Differensbidrag pr. time Når man kan afsætte mere eller mindre af et produkt til en fast salgspris, og når de variable omk. forløber proportionalt, er produktets DIFB pr. kap.enhed konstant.

Udvidelse af kapacitet Ved at lease en maskine til 80000 pr. år kan kapaciteten udvides med 500 timer.

Prisdifferentiering ved knap kapacitet Virksomhedens kapacitet udgør 36000 stk.

Prisdifferentiering ved knap kapacitet Der er mulighed for at eksportere indtil 25.000 stk. Pr. måned til en pris på 40 kr. Forsendelsesomk. Udgør 5 kr. pr. stk.

Rangorden alt. efter DIFB

Fuld udnyttelse af kapacitet Eksportmuligheden betød, at prisen på hjemmemarkedet skulle sættes op. DIFB på eksporten var 20, højere end DIFB på salg på hjemmemarket 16-20.000 og 20-24.000 stk.

Matematisk løsning Hjemmemarked P(H)= -1/800x + 75 DOMS (H) = 1/400x + 75 DOMK (H) = 15 DIFB (H) = -1/400x + 60 Eksport DOMS (E) = 40 DOMK (E) = 15+5 = 20 DIFB (E) = 40 – 20 = 20

Matematisk løsning Kapacitetsbegrænsning = 36.000 stk. Optimering: For at finde gunstigste afsætning skal vi finde den afsætning, hvor de to markeder har samme positive DIFB. DIFB (H) = DIFB (E) -1/400x + 60 = 20 1/400x = 40 X = 16.000 Gunstigste afsætning, (H) er 16000 stk. Resten (36.000 – 16000) sælges til eksport

Matematisk løsning Den optimale salgspris (H) udgør P = -1/800x + 75 = -1/800*16000+75= 55

Matematisk løsning Hjemmemarked: P = −1/800∗𝑥+75   P = −1/800∗𝑥+75 Omsætning = P*x =−1/800∗𝑥^2+75∗𝑥 OMS’ = −2/800∗𝑥+75 VO = 𝑣𝑒∗𝑥=15∗𝑥 VO’ = 15 DIFB = −2/800∗𝑥+75−15 =−1/400∗𝑥+60 Eksportmarked: DIFB= 40 – 15 – 5 = 20 Optimering: DIFBhjem = DIFBeksport Anviser den salgsmængde, hvor det ikke kan betale sig at flytte fra det ene til det andet marked −1/400∗𝑥+60=20 ==> −1/400∗𝑥= −40 ==> 𝑥=16000 P = −1/800∗𝑥+75  𝑝=−1/800∗16000+75  𝑥=55