Bibliotekernes musikformidling anno 2011 – overvejelser og forslag

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Advertisements

Markedsføring af Tivoli Friheden med henblik på de årige
Et projekt om musikkultur, identitet, brugerindragelse og publikumsudvikling.
Innovation & Partnerskaber Bidrag til folkebibliotekerne i vidensamfundet.
11 Produkt Oversigt Klassifikation af produkter Emballage
Opfølgning på web-undersøgelse
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
FRIVILLIGHED OG MEDBORGERSKAB
Tuberkulose (1) Beskriv forløbet af en infektion med tuberkulosebakterien Mucobacterium tuberculosis. Forklar hvordan bakterien spredes og hvad immunsystemet.
1 Hvordan gør vi bibliotekerne interessante for andre samarbejdspartnere i forhold til it-svage og it-læring? It for alle – nå ”glemte” grupper gennem.
Digitale medier og mobning
PR Kampagne for folkeskolen
Trådløst net. Trådløst netværk i hele huset • Det nytter ikke at købe internetudbyderens hurtigste forbindelse, hvis den trådløse netværksrouter er.
› Synlighed skal altid baseres på Sct. Georgs Gildernes vedtagne mål: › At arbejde med personlig udvikling, støtte spejderarbejdet og medvirke til løsning.
Gruppe - Hvidovre. Information og kommunikation Formålet er at fremme informationen og kommunikationen mellem de to institutioner og gøre børnene og de.
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Fagets formål, fokus og fagmål
Regionale Væksthuse tilbyder eksisterende og kommende væksthuse:
DDB Hindsgavl den 26. maj 2011 René Birkemark Olesen
Go´morgen og velkommen Velkomst og præsentation Praktiske forhold Dagens program Formandsmøder – formål og værdi.
TEMAGRUPPEN VEDRØRENDE IMPLEMENTERING
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Kulturseminar 2010 – Bymose Hegn 8. september 2010.
Mission - Vision – Strategi Udkast for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Centerledelsen - Herning 6. marts 2007.
Kultur- og branchestudier M-KA Genre. Hvad er vigtigst? At definere genre eller at forstå genre?
BiblioteksstyrelsenDB årsmøde 2003, "projekter og udvikling" Jens ThorhaugeDias 1 Udviklingspuljen er ”seed money”  15 mio. kr. trækker mange flere penge.
- med nedslag i fremtiden Formandens beretning.
- et bedre sted at lære Velkommen …..vi glæder os til en spændende dag med jer.
Vejlederens kommunikation
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
Hvordan kan oldtidskundskab være innovativt? Muligheder i forhold til innovationsvinklen i AT.
CBS Bibliotek …flere fremtider, én strategi René Steffensen Statsgruppens temadag 20. november 2006.
- Et formidlingsbillede. PROGRAM Samarbejde er fundamentalt Eksempler på indsatsområder i BibZoom.dk: –Kvalitetsbetonet musikformidling –Brugerbaseret.
Nu er sitet jeres og hvad vil I gøre ved det?
Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4
Natmus.dk. BETA – forever? Organisering Fra ”hjemmeside” til digital tilstedeværelse - Være synlige og ”findbare” på nettet - Møde brugerne og deres.
Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Workshop Roskilde 29.august 2013 Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent.
Et godt liv for alle borgere Christina Krog, tlf. Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og arbejdsmetode.
DSKB’s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011.
Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD –
"Sæt fokus på musikformidlingen" / Herning 6. december 2011 / Lunde Ljungberg.
Fælles opgaveområder mellem Borgerservice og Biblioteker
Trends fra konferencen Computers in Libraries 2010, april 2010, Washington DC.
Regions Midtjyllands elektroniske patientjournal
OPDAG bibliotekerne i Odense - grydeklare tilbud til skolerne.
Bibliotekerne Michel Steen-Hansen "Ud-af-huset" biblioteket "Hvad kræver det af biblioteket?"
Digital formidling af offentlig borgerservice, kursusnr Værdien af digital formidling af offentlig borgerservice.
Hjemmesiden Stilen Funktionalitet Mangler. Stilen Simpel, enkle linier, klart mønster Få farver i tekst – symbolik – valgt med henblik på kunstnerens.
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Processen omkring sundhedsaftalen – en kommunal synsvinkel Lang proces – har strakt sig over ca. ¾ år – men det har været en fordel Den organisatoriske.
Danskernes Digitale Bibliotek. DDB Indkøbssamarbejde DDB’s indkøbssamarbejde står for fælles indkøb, administration og forhandling af alle digitale materialer.
InfoGalleri udstilling af digital information ISIS Katrinebjerg Interactive Spaces / Alexandra Instituttet.
Biblioteksstrategi Den 8. maj 2015
Skabelon til udarbejdelse af YoungCRM Årshjul
FÆLLES OM FRITIDEN Oplæg på temadagen ‘Veje til deltagelse’ Cecilie Friis / projektmedarbejder SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
Centralbibliotekernes fælles materialevalg af udenlandsk litteratur Ny ordning fra
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Tårnby kommunebibliotekers kommunikationsstrategi
GEB (Guidet egen beslutning) til hæmodialysepatienter
Hvem er fremtidens bibliotek til ?
Fremtidens bibliotek ”Folkebiblioteket – uden bøger”
Digital dannelse i gymnasiet
Danskernes digitale bibliotek
Danskernes digitale bibliotek
Danskernes digitale bibliotek
Danskernes digitale bibliotek
Danskernes digitale bibliotek
Præsentationens transcript:

Bibliotekernes musikformidling anno 2011 – overvejelser og forslag

Bibliotekernes musikformidling anno 2011 – overvejelser og forslag Mulighed til overvejelse: Musikbibliotekerne bør formalisere et samarbejde med andre seriøse musikformidlere med henblik på at udvikle en strategi for hvordan den seriøse musikformidling igen kan komme på dagsordenen i dagens Danmark.

Bibliotekernes musikformidling anno 2011 – overvejelser og forslag Bibliotekernes musikformidling skal på én og samme tid være i øjenhøjde med nutiden og dermed nutidens musikforbrugere, og den skal konstant være præget af stor faglighed.

Bibliotekernes musikformidling anno 2011 – overvejelser og forslag Faglighed nr. 1: Solid indsigt i digital musikdistribution på nettet samt samt solidt kendskab til brugernes vaner og måder at orientere sig på i forhold til musik.

Bibliotekernes musikformidling anno 2011 – overvejelser og forslag Faglighed nr. 2: Viden om musikhistoriske forhold af såvel biografisk, faktuel og generisk art.

Bibliotekernes musikformidling anno 2011 – overvejelser og forslag Faglighed nr. 3: Viden om relevante forhold vedrørende musiksociologi (hvordan konsumeres musikken, og hvordan relaterer musikken sig til det samfund den forbruges i?).

Bibliotekernes musikformidling anno 2011 – overvejelser og forslag Faglighed nr. 4: Viden om relevante forhold vedrørende musikpsykologi (hvordan oplever lyttere musik, og hvilke lyttemåder knytter sig til lytningen?).

Bibliotekernes musikformidling anno 2011 – overvejelser og forslag Faglighed nr. 5: Viden om relevante forhold vedrørende musikæstetik (hvordan relaterer musikken sig til kunstbegrebet samt forestillinger om autenticitet – og hvordan relaterer den sig til de andre kunstarter?).

Bibliotekernes musikformidling anno 2011 – overvejelser og forslag Forslag nr. 1: Oprettelse af brugerdrevne fora, hvor brugere i mindre grupper spiller og diskuterer soundtracks til deres liv. Grupperne kan være afgrænset i forhold til genrer og perioder. En musikbibliotekar påtager sig rollen som moderator eller playmaker.

Bibliotekernes musikformidling anno 2011 – overvejelser og forslag Forslag nr. 2: Oprettelse af chill out-rum til musikalsk fordybelse med sækkestole eller madrasser – samt hovedtelefoner. I intervaller på fx en halv time kan brugere her lytte til en playliste afstemt efter genre, periode eller mood kurateret af fx en dj eller en musiker.

Bibliotekernes musikformidling anno 2011 – overvejelser og forslag Forslag nr. 3: Tilbage til de gamle, men funky og identitetsskabende medier – musikbibliotekerne skal begynde at indkøbe musik igen på lp-plader og kassettebånd.

Bibliotekernes musikformidling anno 2011 – overvejelser og forslag Forslag nr. 4: Udarbejdelse af guides til hvordan man som musikintereseret forbruger kan bruge internettet langt mere indgående.

Bibliotekernes musikformidling anno 2011 – overvejelser og forslag Forslag nr. 5: Tilbud om musikalsk rådgivning – mange har behov for at udvide deres musikalske horisonter. Det kunne også gøres med lytteseancer i grupper med en musikbibliotekar som moderator eller playmaker.

Bibliotekernes musikformidling anno 2011 – overvejelser og forslag Forslag nr. 6: Større fokus på tematiske nedslag som kan formidle musik og musikrelaterede forhold i en bred sammenhæng. Eksempel: Bibliotekerne i Region Sjællands temaudstillinger til efteråret om Oprør.

Bibliotekernes musikformidling anno 2011 – overvejelser og forslag Forslag nr. 7: Musik og andre kunstarter skal blandes langt mere i formidlingen på bibliotekernes hjemmesider og på de fysiske biblioteker.

Bibliotekernes musikformidling anno 2011 – overvejelser og forslag Forslag nr. 8: Musikbibliotekerne skal være en service for musikere – guides til musiklivet, facilitering af koncerter for upcoming bands samt løbende samarbejder med byens øvrige musikaktører.