Etablering af Palliativ DMCG 18.maj 2009 Århus Sygehus

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad er behovene i Danmark?
Advertisements

Diætbehandling af type 2 diabetes i Region Midt
DMCG – Den ideelle databasekonstruktion?
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Pakkeforløb på kræftområdet
Vurdering af sygehusplaner baseret på:
Velkommen til Fyraftensmøde 5.januar 2012
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Palliativ DMCG Formål og opgaver. DMCG. Organisering af et fagligt område.
Hvordan arbejder Det Palliative Team – Hvad tilbydes og til hvem?
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 30. maj 2013
Ringe – Hjem projekt Medicinsk afd. O Herlev hospital
Sanna Dragholm projektleder
Region Hovedstadens psykiatriplan
Hukommelsesklinikken
Status Palliativ indsats Danmark
Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA Regionssundhedsplejerske Anita Fogh, og formand for arbejdsgruppen.
Følge- Op.
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Kliniske retningslinjer!
Hospicer i Region Midt.
Fælles EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland
1 Ambulant genoptræning i Region Midtjylland: 2007 Sundhedskoordinationsudvalgsmøde 18. maj 2009 v/ senior projektleder Susanne Reindahl Rasmussen, Ph.d.,
Afdelingsleder Morten Freil
Tværfaglig regional workshop Tidlig opsporing af kritisk sygdom
Hospicedagcenter – et nyt palliativt tilbud ? Patientforløb for kræftpatienter i region Midtjylland Hospice Djursland 28.maj 2008.
Specialeplanlægning – status og udfordringer Forårsmøde i Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 6. maj 2009 Adm. direktør Jesper Fisker, Sundhedsstyrelsen.
Medicinsk visiterede akutmodtagelser - blå borde Opsamling fra Caféseminar om akutplan
Udredningsret Implementering af registreringer
Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker
Karen Marie Dalgaard & Jeanette Bech Kræftstyregruppen DASYS temamøde 13. november 2008 Historisk rids Kommissorium for Den Nationale Kræftstyregruppe.
Forandringsprocesser
Sundhedsstyrelsens opgaver Det Medicinske Patientforløb Konference – Christiansborg, 18. Januar 2006 Jens Kr. Gøtrik Medicinaldirektør.
Jan Nielsen praktiserende læge Århus
Det palliative teams ansvar og opgaver
Receptserveren og Fælles medicingrundlag IRFs årlige møde 11
Intro til TAK Aulum den 26. august Hvad er TAK? IT-system der understøtter den: Tværgående Akkreditering og Kvalitetsudvikling i sundhedssektoren.
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
Hospitalsenheden Vest Velkommen til Hospitalsenheden Vest Afsnit for patienter med hoftenære brud – mulighed for ”fast-track forløb”? Oplæg af: Marianne.
SÅR- KOMMUNIKATIONSREDSKAB I REGION HOVEDSTADEN
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Pakkeforløb for kræftpatienter
Nationale initiativer på stråleområdet Lars Dahl Pedersen Kræfttemamøde 23. januar 2007.
DRG for den specialiserede palliative indsats. Specialiseret palliations praksis Støttet af DRG-Enheden.
Fælles konference om palliation Samarbejde mellem Palliativt Team Vejle og primærsektoren 28.September 2010 Nyborg Strand Sygeplejerske Lene Jørgensen.
Ledelsens anvendelse af kvalitetsdata Præsentation og analyse af data Fredericia Uddannelsescenter 17. maj 2011 Overlæge MPM Erik Jakobsen Hjerte-, lunge-
Resultat af Tønder rapporten 2009 dagklinik Tilstedeværelse af sygeplejerske til mhp overflytning. undersøgelsesklinik ( elektiv og.
Update fra DECV gruppen Øvre gastrointestinal cancer seminar 2015 Alan Patrick Ainsworth Overlæge, ph.d. Kirurgisk afdeling A, Odense Universitetshospital.
PIT STOP-MØDE VEDR. SERVICEASSISTENT-PROJEKTET 24. NOVEMBER 2014 NNF’S LOKALER, ØSTRE PARKVEJ 2G, RINGSTED.
FORMÅL OG PROCES MED KLINISK VALIDERING - SAMARBEJDE MED KLINISKE SELSKABER Katarina Bjerg-Holm Afsnit for DRG og Patientregistrering Statens Serum Institut.
31. januar 2007 Workshop Klinisk kontakt v. Marianne Møller, EPJ-koordinator Vibeke Riis, EPJ-koordinator.
Overskrift for præsentation Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) Juli 2016 En national klinisk kvalitetsdatabase.
2016 En værdig død Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt.
Thomas Feveile, hospicechef siden 2007 Sankt Lukas Hospice, Hellerup
Palliation til børn og unge
Landskursus for palliationssygeplejersker
Implementering af et opfølgende EORTC 2 skema i Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BFH Afdeling.
Patienter henvist til specialiseret palliativ indsats (SPI), men som aldrig modtages - hvad kan vi lære fra Dansk Palliativ Database Mathilde Adsersen.
Nyt indhold i Dansk Palliativ Database i forbindelse med LKT-Palliation Mogens Grønvold Dansk Palliativ Databases Sekretariat Forskningsenheden, Palliativ.
Kvalitetsudvikling hvordan
DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for palliativ indsats
MTV af Demens: Organisation
Introduktion til LUP Psykiatri 2018
Task Force for udredningsret Møde i Sundhedsudvalget d. 28
Introduktion til LUP Psykiatri 2019
Introduktion til LUP Psykiatri 2019
Præsentationens transcript:

Etablering af Palliativ DMCG 18.maj 2009 Århus Sygehus Palliativ Database Etablering af Palliativ DMCG 18.maj 2009 Århus Sygehus

Baggrund Kræftplan I (2000): Analysere klinisk kræftforskning KOF-rapport (2005): Styrke klinisk kræftforskning via bedre infrastruktur Sundhedsstyrelsen (2005): Notat om DMCG’er Regionerne og universiteterne (2006): Notat om fælles udspil: DMCG’er, kompetencecentre, KFE’er, biobanker (=Regional Infrastruktur for Klinisk Kræftforskning, RIKK)

RIKK/palliativ indsats RIKK-ansøgning (maj 2006): Lokal ansøgning BBH. Proces underkendt RIKK-ansøgning 2 (dec 2006): Samarbejde mellem 8 palliative specialfunktioner mhp. etablering af fælles database. Budget 3 millioner/3 år Bevillingsskrivelse 2007 1 million til databasen Databasen skal være national Der skal også etableres ’DMCG-lignende struktur’

Styregruppe (alfabetisk) Lise-Lotte Andersen, Hospice Sjælland Mette Asbjørn, Århus, repræsenterer DSPaM Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer hospiceledergruppen) Mogens Grønvold, Palliativ medicinsk afd., Bispebjerg Hospital (formand) Anders Bonde Jensen, Palliativt team, Århus Anne Marie Kjærsgaard/Klaus Jakobsen/Per Herlevsen, Palliative Team, Regionshospitalet Randers Line Lund, Palliativ medicinsk afd., Bispebjerg Hospital (fhv. medarbejder) Lise Pedersen, Palliativ medicinsk afd., Bispebjerg Hospital Anette Lykke Petri, Kompetencecenter Øst Per Sjøgren, RH, repræsenterer DSPaM Paul Therkildsen, Sygehus Nord Nykøbing Thisted Helle Tingrupp, Diakonissestiftelsens Hospice (repræsenterer hospiceledergruppen) Jan Utzon, Kompetencecenter Øst Styregruppen gik i gang september 2007, og har afholdt 10 møder

Status nu Styregruppens oplæg var i høring frem til 2.februar 2009 På efterfølgende møde er mindre revisioner udført (indikator 1 om ’for sen henvisning til palliative specialister’ droppet) Ingen bevilling for 2009

Afgrænsning Indtil videre kun specialiseret palliativ indsats (alle enheder)

Afgrænsning Indtil videre kun specialiseret palliativ indsats (alle enheder) Diagnoser: Alle (men kræft vil kvantitativt være helt dominerende)

Afgrænsning Indtil videre kun specialiseret palliativ indsats (alle enheder) Diagnoser: Alle (men kræft vil kvantitativt være helt dominerende) Ikke prospektiv registrering

Afgrænsning Indtil videre kun specialiseret palliativ indsats (alle enheder) Diagnoser: Alle (men kræft vil kvantitativt være helt dominerende) Ikke prospektiv registrering Både henviste og modtagne patienter med for at kunne redegøre for afviste, relevante ptt. og for ventetid

Ambitionsniveau Et CPR-nr. per patient vil være et stort fremskridt Nuværende forslag rummer 16 variabler, der relativt hurtigt kan registreres Gradvis udbygning og tilpasning i takt med at der udvikles kliniske retningslinjer

Hvad gør man i andre lande? Line Lund gennemgået litteratur og lavet søgninger Fundet 5 modeller (UK, USA (flere), Australien, Sverige, Tyskland), men ingen af disse passer til danske ønsker og dansk model for kliniske kvalitetsdatabaser

10 indikatorer DROPPET: Andelen af henvisninger til specialiseret palliativ funktion, der ikke finder sted for sent i forløbet Andel af relevante kræftpatienter, der er henvist til specialiseret, palliativ indsats, som dør eller når at blive for dårlige, inden de får kontakt med den specialiserede, palliative indsats Hurtig adgang til specialiseret, palliativ indsats Andel af kræftpatienter, der indlægges i en specialiseret, palliativ funktion Andel af kræftpatienter, der er tilset i hjemmet af en specialiseret, palliativ funktion Andel af kræftpatienter indlagt på ikke-specialiserede sygehusafdelinger, der har haft tilsyn af en specialiseret, palliativ funktion Andel af kræftpatienter, der har været i ambulant kontakt med en specialiseret, palliativ funktion Andel af kræftpatienter, der har været kontakt med en specialiseret, palliativ funktion Andel af patienter, der har udfyldt screeningsskema Patienten er drøftet og har fået lagt plan ved tværfaglig konference

Indikator 2: Andel af relevante kræftpatienter, der er henvist til specialiseret, palliativ indsats, som dør eller når at blive for dårlige, inden de får kontakt med den specialiserede, palliative indsats Definition: Antal kræftpatienter, som er henvist til specialiseret, palliativ indsats, der er relevante (dvs. opfylder visitationskriterierne), men som dør eller bliver for dårlige, så de ikke når at få kontakt med specialiseret, palliativ indsats, divideret med antallet af patienter, der er døde af kræft i nærmeste, foregående kalenderår, der er afsluttet i Dødsårsagsregisteret. Opgøres på landsplan og per region (og i forhold til underopdeling af region, hvis regionen ønsker det). Beskrivende analyser udføres desuden på enhedsniveau.

Indikator 3: Hurtig adgang til specialiseret, palliativ indsats Definition: Andel af patienter, der modtages i specialiseret, palliativ indsats, som har ikke har ventet for længe, divideret med det samlede antal patienter, der modtages. Ventetiden opdeles i tiden mellem modtagelse af henvisning og gennemført visitation (højst to hverdage) og tiden fra visitation til første behandlingsmæssige kontakt med den palliative funktion (højst syv dage). Den samlede ventetid må således højst være ni dage (eller 11 dage, hvis der er en weekend i visitationsperioden). En behandlingsmæssig kontakt defineres som en kontakt, hvor der tages stilling til og evt. indledes behandling. Opgøres på landsplan, per region (og i forhold til underopdeling af region, hvis regionen ønsker det) samt på enhedsniveau.

10 indikatorer DROPPET: Andelen af henvisninger til specialiseret palliativ funktion, der ikke finder sted for sent i forløbet Andel af relevante kræftpatienter, der er henvist til specialiseret, palliativ indsats, som dør eller når at blive for dårlige, inden de får kontakt med den specialiserede, palliative indsats Hurtig adgang til specialiseret, palliativ indsats Andel af kræftpatienter, der indlægges i en specialiseret, palliativ funktion Andel af kræftpatienter, der er tilset i hjemmet af en specialiseret, palliativ funktion Andel af kræftpatienter indlagt på ikke-specialiserede sygehusafdelinger, der har haft tilsyn af en specialiseret, palliativ funktion Andel af kræftpatienter, der har været i ambulant kontakt med en specialiseret, palliativ funktion Andel af kræftpatienter, der har været kontakt med en specialiseret, palliativ funktion Andel af patienter, der har udfyldt screeningsskema Patienten er drøftet og har fået lagt en plan ved tværfaglig konference

Indikatorerne 5-8: Andel af kræftpatienter, der har haft kontakt af forskellig type Definition: Antal kræftpatienter, der i et kalenderår har haft kontakter med en specialiseret, palliativ funktion divideret med antallet af patienter, der er døde af kræft i nærmeste, foregående kalenderår, der er afsluttet i Dødsårsagsregisteret Indikator 5: Indlæggelse Indikator 6: Hjemmebesøg Indikator 7: Tilsyn på ikke-palliativ hospitalsafdeling Indikator 8: Ambulant besøg i palliativ funktion Indikator 9: Kontakt (mindst en af ovenstående Opgøres på landsplan og per region (og i forhold til underopdeling af region, hvis regionen ønsker det). Beskrivende analyser udføres desuden på enhedsniveau.

Indikator 9: Andel af patienter, der har udfyldt EORTC screeningsskema Definition: Antal patienter tilknyttet den specialiserede, palliativ funktion, som har udfyldt EORTC-skema forud for eller senest på dagen for første palliative kontakt divideret med det samlede antal patienter. Opgøres på landsplan, per region (og i forhold til underopdeling af region, hvis regionen ønsker det) samt på enhedsniveau.

Indikator 10: Patienten er drøftet og har fået lagt plan ved tværfaglig konference Definition (foreløbig): Antal patienter tilknyttet den specialiserede, palliative enhed, hvor der står i patientens papirer (journal m.v.), at patienten har været drøftet på en tværfaglig konference med tilstedeværelse af mindst 4 faggrupper (sekretærer tæller ikke med), og hvad konklusionen var – divideret med det samlede antal patienter. Opgøres på landsplan, per region (og i forhold til underopdeling af region, hvis regionen ønsker det) samt på enhedsniveau.

Sammenfatning Hovedvægt på Enkelte proces-kvalitets-indikatorer Adgang og ventetid Kapacitet (andel patienter i hver type kontakt) Enkelte proces-kvalitets-indikatorer Screening Tværfaglig konference På længere sigt Kliniske retningslinjer vil definere procesindikatorer Resultatindikatorer vigtige

Datakilder Registre (LPR) Indtastede data web-skema (KMS) Et spørgeskema fra patienten

Plan Færdiggøre indikatorspecifikationer sommer 2009 Programmere KMS/AP snarest derefter Åbning efterår 2009 Søge Databasepulje august 2009 Søge om støtte efterår 2009 Arbejde med registerudtræk så snart der er finansiering