DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Overvågning af Habitat- og ansvarsarter DMU DK Bjarne Søgaard - DMU NOVANA.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Anskaffelse af ny teknologi
VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Fugle som indikatorer for biodiversiteten i de danske naturtyper
Faglige rammer for bevaringsmålsætninger for fugle på Fuglebeskyttelsesdirektivet Stefan Pihl DMU.
Produktionsøkonomi Planteavl 2013
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Formål og strategi for overvågning af arter
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde
Jagten på dyndsmerlingen
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
1 DN`s Hjælpekasse DN Håndbogen DN- Nettet ” Man skal ikke vide alting, men man skal vide hvor man kan slå det op”.
Nyt om Caretakerprojektets videreførelse som et netværk samt om Atlas III – hvor står vi nu Nyt om Caretakerprojektets videreførelse som et netværk samt.
KRATLUSKER & MUSEUMSINSPEKTØR
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Jesu genkomst og de sidste tider
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
VVM og naturdirektiverne - nye virkemidler i det åbne land
COWI PowerPoint design manual
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Skovengen Skovengen.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
VVM og naturdirektiverne - nye virkemidler i det åbne land Miljøplanlægning 10. Kursusgang. Fredag 14. oktober 2005 Per Christensen.
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
EnviNa Naturårsmøde 2014 AARHUS UNIVERSITET DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen,
Den gode ansøgning Natura 2000 mm
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vurdering af kriterier.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Skal en (gen-)registrering af.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Skov- og Naturstyrelsen
Matematik B 1.
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Grunde til at jeg elsker dig
Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturgenopretning i naturfølsomme ådale – Eksempel fra Esbjerg Kommune
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
1 Hvad kan kommunerne gøre for at motivere til miljø- og naturtiltag på jordbrugsbedrifter? ”Natur- og vildtpleje efter brakkens forsvinden – muligheder,
Miljømålsloven - planproces
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
1 Fuglene i den kommunale § 3-administration Eksempler på relevante arter og biotoper, datasøgning i DOFbasen. Peter Lange, Silkeborg.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Nuværende rammer for en foranderlig natur Naturen og dens forvaltning i lyset af klimaforandringer Wilhjelm November 2007 August Krogh
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
1 Kap. 4, Jordens Tyngdefelt = Torge, 2001, Kap. 3. Tyngdekraftens retning og størrelse g (m/s 2 ) Acceleration Tyngdepotentialet (W): evene til at udføre.
1 Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi EU’s Jordkvalitetsdirektiv- Plantekongres januar 2005 Herning EU’s Jordkvalitetsdirektiv.
HP/JK AKV LANGHOLT Rodfiltsvamp Rodfiltsvamp i kartofler - Forekomst og Sygdomshæmning Projekt 2003 og 2002 Deltagere : –DJF Flakkebjerg Bent.
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
V. Bodil Aavad Jacobsen, Frederiksborg Amt NOVANA - Vandhuller Småsøer og vandhuller 0,01-0,1 hektar ( m²) Fysisk-kemiske undersøgelser – 1 tilsyn.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Naturhensyn ved oprensning af søer, regnvandsbassiner og vandløb Torsdag d. 19. november 2015 Peer K. Hansen, biolog Natur og Vandmiljø, Esbjerg Kommune.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
ATV-møde den 25. november 2009 Advokat Mads Kobberø.
Padder 6.b Lavet af Pelle, Lærke, Clausen & Enan.
Natura 2000-områder Sammensat af :
Økologiske sammenhænge
Terrestriske naturdata i amterne
Flagermus Viborg d. 30. jan 2019.
Præsentationens transcript:

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Overvågning af Habitat- og ansvarsarter DMU DK Bjarne Søgaard - DMU NOVANA 2004

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Habitatdirektivet,Bevaringsstatus,Bevaringsmålsætninge r,Overvågning

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata  De truede og sårbare, men også de mere almindelige  De sjældne og dem, der kun lever indenfor små områder Hvilke dyr og planter bevares ?

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Dyre- og plantearter på bilag II Kildevældsvindelsnegl Skæv vindelsnegl Sumpvindelsnegl Flodperlemusling Tykskallet malermusling Grøn kølleguldsmed Stor kærguldsmed Pigsmerling Hedepletvinge Bred vandkalv Lys skivevandkalv *Eremit Havlampret Bæklampret Odder Flodlampret Majsild Stavsild Laks *Snæbel Dyndsmerling Stor vandsalamander Klokkefrø Bredøret flagermus Damflagermus Bechsteins flagermus Marsvin Habitatdirektivets bilag II omfatter dyre.- og plantearter, hvis bevaring kræver udpegning af særlige bevaringsområder Gråsæl Spættet sæl Slank klomos Grøn buxbaumia Rogers furehætte Langbørstet meesia Blank seglmos Enkelt månerude Gul stenbræk Vandranke Liden najade Fruesko Mygblomst Mosskorpion

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Dyre- og plantearter på bilag IV Brandts flagermus Vandflagermus Skægflagermus Frynseflagermus Brunflagermus Troldflagermus Langøret flagermus Sydflagermus Skimmelflagermus Dværgflagermus Habitatdirektivets bilag IV omfatter dyre- og plantearter af fælles- skabsbetydning, der kræver streng beskyttelse Hasselmus Birkemus Springfrø Spidssnudet frø Løgfrø Strandtudse Grønbroget Tudse Løvfrø Markfirben Sortplettet blåfugl Grøn mosaikguldsmed

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata ”Gunstig bevaringsstatus”,data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og,artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket,  der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare dens bestande

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Statusrapport

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Bevaringsstatus 2000,GUNSTIG: 14 arter,UGUNSTIG:22 arter,USIKKER:13 arter,UKENDT:17 arter,Forsvundet:13 arter Foreløbig vurdering af 79 habitatarter Datagrundlag vurderet som tilstrækkeligt for 30 arter og som utilstrækkeligt for 49 arter

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Ansvarsarter Baltisk svingel Blegblå anemone Blå iris Dansk rundbælg Engensian Enkelt månerude Fingerlærkespore Fin bunke Fjerknopurt Flodklaseskærm Klitstar Klitøjentrøst Kratsnerre Lav hindebæger Lyngvikke Melet kodriver Nikkende kobjælde Nordisk øjentrøst Opret kobjælde Pilledrager Purpurgøgeurt Strandrødtop Strandskjaller Tangurt Vandranke Vendsysselgøgeurt Vårkobjælde Øresundshønsetarm Karplanter og natsommerfugle der i den nationale “Gulliste” har status som ansvarsarter: Cucullia praecana Conisania leineri Epirrhoe pupillata Heliothis maritima Mythimna litoralis Photedes brevilinea Photedes elymi Photedes extrema Photedes morisii Pragmatifila nexa

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Artsprogrammet,Pattedyr: 16 arter,Padder og krybdyr:10 arter,Fisk: 9 arter,Insekter:18 arter,Snegle og muslinger: 4 arter,Planter og mosser:36 arter,Fugle:73 arter,I ALT 166 arter Overvågning af følgende grupper:

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Bevaringsmålsætninger,danne grundlag for en vurdering af artens bevaringsstatus,biologisk relevante og kunne føre til den ønskede grad af bevarelse,simple og umiddelbart forståelige baseret på fagligt forsvarlige forenklinger,operationelle og lægge op til reproducerbare overvågningsmetoder

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Bevaringsmålsætninger,Lokalt niveau,bestande,levestedets størrelse,levestedets beskaffenhed,Nationalt niveau,bestande,udbredelsesområde,samlet størrelse af levesteder

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Mygblomst - Nationalt niveau

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Mygblomst - Lokalt niveau 1

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Mygblomst - Lokalt niveau 2

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Overvågning ”Ingen overvågning uden målsætning, …..”,Intensiv overvågning - bestandsstørrelse  Ekstensiv overvågning - udbredelse,Effektovervågning - naturforvaltning  Tekniske anvisninger

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Tekniske anvisninger Art/artsgruppe Metode Periode Frekvens Tidsforbrug

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Mygblomst - Pilot 2001

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Mygblomst - Pilot 2001

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Stor vandsalamander - Pilot 2001

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Stor vandsalamander - Pilot % forekomst v. 10 slag 90% forekomst v. 15 slag 96% forekomst v. 22 slag

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Odder

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Fagdatacenter

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Fruesko

DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Dyre- og plantearter på bilag II Kildevældsvindelsnegl 0/1 Skæv vindelsnegl 1/8 Sunpvindelsnegl 1/12 Flodperlemusling1/1 Tykskallet malermusling 2/2 Grøn kølleguldsmed 3/3 Stor kærguldsmed 3/6 Pigsmerling 5/6 Hedepletvinge 6/8 Bred vandkalv 2/2 Lys skivevandkalv 2/3 *Eremit 10/11 Havlampret 8/12 Bæklampret 9/37 Odder 34/57 Flodlampret 7/13 Majsild2/1 Stavsild5/7 Laks 1/4 *Snæbel 5/5 Dyndsmerling 2/2 Stor vandsalamander 34/55 Klokkefrø 6/6 Bredøret flagermus 1/(0) Damflagermus 8/10 Bechsteins flagermus 1/(0) Marsvin17/1 Habitatdirektivets bilag II omfatter dyre.- og plantearter, hvis bevaring kræver udpegning af særlige bevaringsområder (1998/2002) Gråsæl 5/8 Spættet sæl 12/21 Slank klomos Grøn buxbaumia 2/2 Rogers furehætte1/(0) Langbørstet meesia Blank seglmos 4/5 Enkelt månerude 1/1 Gul stenbræk 5/7 Vandranke 4/6 Liden najade 1/1 Fruesko1/1 Mygblomst 9/11 Mosskorpion