Fremtidens sundhedsvæsen i et økonomisk perspektiv Jan Rose Skaksen 24. august, 2011

1.De offentlige finanser er i fokus: 1.Gældskrise i mange lande 2.Danmark har også store underskud, og et langsigtet holdbarhedsproblem 2.Det langsigtede holdbarhedsproblem vurderes til at være ca. 1% af BNP 3.De offentlige finanser skal styrkes med mia. kr. 4.Dette regnestykke kræver dog en stram styring af sundhedsudgifter Offentlige finanser

Beregninger på DREAM af Marianne Frank Hansen og Lars Haagen Pedersen Sundhedsudgifter og offentlige finanser

Sundhedsudgifter vokser hurtigere end økonomien (pr. indbygger) Sundhedsudgifter lægger beslag på en voksende andel af økonomien

Sundhedsudgifternes andel af BNP udlignes mellem landene (international standard) Danmark: bemærkelsesværdig lav stigning USA: bemærkelsesværdig høj stigning (efterspørgselsdrevet sundhedsudgifter)

Mellem 1970 og 1995 udgør sundhedsudgifter en svagt faldende andel af BNP Fra 1995 og frem, og især fra 1999 og frem, vokser sundhedsudgifter kraftigt : årlig realvækst i udgifter på ca. 3% – O,2 pct. point skyldes demografi – resten er reelle udgiftsstigninger pr. indbygger – mellem 1,5 og 2,3 pct. point højere end produktivitetsstigninger i Danmark som helhed Vi er inde i en periode, hvor sundhedsudgifter lægger beslag på en voksende andel af økonomien Fakta for Danmark

I USA udgør sundhedsudgifterne 5-6% mere af BNP end i Danmark – så? I USA er sundhedsudgifter i høj grad private – i Danmark er de skattefinansieret Private udgifter er “uproblematiske” Inddrivelse af skatter koster beskæftigelse og velstand Sundhedsudgifter skal prioriteres indenfor en ramme, der også skal dække infrastruktur, skoler, forskning osv Er voksende sundhedsudgifter et problem?

De fremtidige sundhedsudgifter (sund aldring) Bemærk: mervækst var 1,5-2,3%

Udgifter som andel af BNP

Udgangspunkt er et finanspolitisk holdbarhedsproblem på mia. (ca. 1% af BNP) Forudsætningen er dog det mest optimistiske forløb for sundhedsudgifter Vækst i middellevetid (og sund aldring): ingen ændring (skyldes velfærdsreformen) “Mervækst på 0,3%”: problemt bliver ca. 3% af BNP “Mervækst på 0,6%”: problemet bliver ca. 6% af BNP (finansieringsbehov på over 100 mia. kr) Usund aldring: problemet forværres yderligere ca. 1,7% af BNP Betydningen for de offentlige finanser

Sundhedsudgifter er en potentiel bombe under de offentlige finanser Konklusion