Efterisolering - et stort potentiale Det nytter rigtig meget at opgradere eksisterende bygninger Af de bygninger, der vil være i Danmark om 20 år, er de 90 % allerede bygget. Navnlig den ældre del af den eksisterende bygningsmasse bruger meget energi. Så merisolering er et vigtigt indsatsområde.

Den eksisterende bygningsmasse Energispareindsats 14 ltr. Af de bygninger, der vil være i Danmark om 20 år, er de 90 % allerede bygget 13 ltr. Bygninger efter ’82 er ofte meget langt fra at opfylde kravene til f.eks. Vinduer Bygninger efter ’95 er ikke opført med fokus på linietab 10 7,5 5,5 4,2 3 ltr. olie/m2 år I realiteten er mange bygninger opført efter 1982 formodentlige meget langt fra at opfylde kravene til f.eks. Vinduers U-værdi Og i mange bygninger opført efter 1995, er der ikke gjort noget særligt for at opfylde kravene til linietab. Tallene stammer fra: ”Handleplan for fornyet energispareindsats” 2004 og er beregnet af energistyrelsen BR82 BR95 2005 2010 2015 2005 2025 Den eksisterende bygningsmasse Så selv med de skærpede regler for nybyg når vi ikke særlig langt

Ombygning - Eksisterende bygningsmasse i tal Årgang Antal i 1000 % m² Forbrug i kr. Besp. Investering Tilbage-betaling år For-bedring - 1900 134 9 146 19.500 29-31 33.800 - 53.200 6-8,6 B5-B3 1900-20 129 150 19.700 29-32 31.500 - 47.300 5,4-7,5 C1-B3 1920-40 162 11 142 18.100 27-30 27.200 - 40.700 5,5-7,5 C1-A5 1940-60 186 13 123 15.700 24-27 25.300 - 38.400 6,6-13,5 B5-A5 1960-70 239 16 15.000 12-15 15.000 - 31.100 8-13,5 B3-A3 1970-80 304 21 14.000 6-9 8.000 - 21.600 9,1-16,3 B1-A4 1980-90 179 12 125 10.800 3-4 6.000 - 8.600 9-19 A4-A3 1990 - 124 8 138 11.700 2-3 2.900 - 4.000 8-12 Total 1.455 100 137 15.600 18-21 17.700 - 31.400 6-10 B3-A4 Tallene stammer fra en rapport lavet af ”Dansk Energimanagement A/S” for Energistyrelsen En meget grundig rapport, der samler oplysninger om det eksisterende byggeri. Bla. Fra BBR og fra energikonsulenternes datamateriale. Rapporten er en del af beslutningsgrundlaget for ”Energispareindsatsen.” Bemærk! Investeringsbeløbene er bruttoinvesteringen. Dvs. at udgifter til stillads, nedtagning af facadebeklædning, eller tagsten osv. er med. Så når vi bruger tallene til at vise om foranstaltningen er rentabel ved ombygning, er vi meget på den sikre side.

Besparelse x Levetid > 1,33 Investering 15.000 x 0,15 x 20 år Ombygning – Rentabel? Rentabel Besparelse x Levetid Investering > 1,33 Huse fra 1960 – 1970 Forbrug 15.000 kr / år Besparelse 15 % Investering 31.100 15.000 x 0,15 x 20 år 31.100 = 1,45

Besparelse x Levetid > 1,33 Investering Ombygning – Rentabel? Rentabel Besparelse x Levetid Investering > 1,33 Vælges at udskifte gulv, ydervægge, døre, vinduer, eller tagkonstruktion gælder stk. 1, 2, 4, 5, 6 og 7 uanset rentabilitet. Dog kan byggetekniske forhold betyde, at kravene i stk. 2 ikke kan opfyldes. Huse fra før 1900 Forbrug 19.500 kr / år Besparelse 30 % Investering 53.200 19.500 x 0,30 x 20 år 53.200 = 2,19

Ombygning - Det økonomiske potentiale ganget med Årgang Antal i 1000 % m² Forbrug i kr. Besp. Investering i kr. Tilbage-betaling år For-bedring - 1900 134 9 146 19.500 29-31 33.800 - 53.200 6-8,6 B5-B3 1900-20 129 150 19.700 29-32 31.500 - 47.300 5,4-7,5 C1-B3 1920-40 162 11 142 18.100 27-30 27.200 - 40.700 5,5-7,5 C1-A5 1940-60 186 13 123 15.700 24-27 25.300 - 38.400 6,6-13,5 B5-A5 1960-70 239 16 15.000 12-15 15.000 - 31.100 8-13,5 B3-A3 1970-80 304 21 14.000 6-9 8.000 - 21.600 9,1-16,3 B1-A4 1980-90 179 12 125 10.800 3-4 6.000 - 8.600 9-19 A4-A3 1990 - 124 8 138 11.700 2-3 2.900 - 4.000 8-12 Total 1.455 100 137 15.600 18-21 17.700 - 31.400 6-10 B3-A4 De tal vi kan regne os frem til her er entreprenørernes omsætningspotentiale. Byggematerialerne udgør ca. ½ af det. Men vi skal ud at arbejde for dem. Energimærkeordningen er ingen garanti for at de kommer, fordi ejerne ikke er tvunget til at udføre foranstaltningerne før de bygger om. 239 x 1.000 x 20.000 = 4,8 mia

Ombygning - Det økonomiske potentiale Entreprenørernes omsætningspotentiale Energimærkeordningen er ingen garanti for at kunderne kommer af sig selv Bygningsejere er ikke tvunget til energirenovering før ved ombygning Vi skal med andre ord ud og arbejde for det En pointe over for mestre – gør dine medarbejdere til sælger

Hvorfor kommer kunderne ikke selv? Familien ”Danmark” har råd til de huse vi bor i. Man kan vænne sig til en varmeregning på 30.000 Så snak om besparelser interesserer os ikke

Vi har udviklet nye vaner! Mange gange får man ikke den beregnede besparelse I stedet får man nye vaner: 22°C i stedet for 19°C - i alle rum Tænder ikke brændeovnen Går uden sko og striktrøje Sidder på gulvet - og hvem gider være efter ungerne om at lukke døren efter sig

Hvorfor så energioptimere? Når du opgraderer sit hus til en bedre energiklasse giver de mange fordele: Du får økonomisk tryghed Du hjælper miljøet Sidst men ikke mindst, får du en bedre komfort i boligen

Hvorfor så energioptimere? Når du opgraderer sit hus til en bedre energiklasse giver det mange fordele: Du får økonomisk tryghed Du hjælper miljøet Sidst men ikke mindst, får du en god komfort i boligen Faktisk kan du få en hel ny bolig. Uden at flytte og uden at skulle sælge et gammelt hus først.

Økonomisk tryghed Kina: økonomisk vækst: 8-10 % pr. år befolkning: 1,3 mia. Indien: 4,0 % pr. år 1,2 mia. De asiatiske tiger-økonomier udgør tilsammen ca. 40 % af jordens befolkning

Verdens energiforbrug vokser I 2030 er det globale energiforbrug øget med mindst 50 % Kun forsyning med fossile brændstoffer, som olie og kul, kan mobiliseres så hurtigt. I 2030 vil 70 % af Europas energi være importeret hvis vi ikke ændrer kurs nu.

Verdens energiforbrug vokser Så stor importandel vil gøre os afhængige og sårbare overfor ustabilitet i olieproducerende områder. Danmark begynder at købe naturgas fra Rusland og Norge i løbet af 1 år

Stigende priser – ny fattigdom Væksten betyder at energipriserne stiger. De sidste 10 år er el-priserne steget med 4% om året. Oliepriserne er femdoblet siden 2004 Vi kan forvente en ny type fattigdom i Europa. Hvor svage grupper f.eks. ældre, ikke har råd til at opvarme deres bolig. Som er baggrunden for de danske regler som kom i 2005

Statsstøtte til energi 2010 630 mia. dollar i 2012 Statsstøtte til energi 2010 Iran (80 mia. dollar) Saudi Arabien Rusland Indien Kina Egypten Venezuela emiraterne I alt 37 nationer giver støtte til fossilt energiforbrug, begrundet i at hjælpe den fattige befolkning. Men kun 8 % når den fattigste 20 % af befolkningen 409 mia. dollar 66 mia. dollar

Når energi priserne stiger 30 kg/m²a 10 kg/m²a 60 kg/m²a 2 kg/m²a CO2 emission Før 72 BR 82 BR 10 BR 15 25-30 liter 10-15 liter 4-5 liter 1.5 liter Annual cost in € barrel 30 $ DOMESTIC FUEL 37,5 ttc for 100 l barrel 60 $ 63 ,7 ttc barrel 100 $ 95 ttc 8 kr./ltr 33.000 15.000 5.400 1.800 11 kr./ltr. 45.375 20.625 7.425 2.475 12 kr./ltr. 49.500 22.500 8.100 2.700

Ved en fordobling 33.000 15.000 5.400 1.800 30 kg/m²a Ved en fordobling af energipriserne forringes din familiens økonomi med et årligt beløb, som vist nederst. Hvad vil I afstå fra? 10 kg/m²a 60 kg/m²a 2 kg/m²a Før 72 BR 82 BR 10 BR 15 Annual cost in € barrel 30 $ DOMESTIC FUEL 37,5 ttc for 100 l barrel 60 $ 63 ,7 ttc barrel 100 $ 95 ttc Udenlandsferien 1-2 fl. pr. uge 33.000 15.000 5.400 1.800

Til gavn for miljøet og fremtiden Vi skal alle være med til at skære ned på CO2 udslippet Det gør vi ved at spare på energien og ved at bruge renere energi På energistyrelsens hjemmeside er der en oversigt over en masse ting, man kan gøre som privat person Men man kan godt komme i tvivl,om det overhovedet hjælper Hvis man f.eks. har isolering i hulmuren i forvejen - eller har billig fjernvarme Det koster jo også energi at lave isoleringen og de andre byggevarer

Det nytter 3 eksempler: Et ældre uisoleret hus Det nytter. Isolering og udskiftning af vinduer kan betale sig rent CO2 mæssigt. Også når huset er isoleret. 90-er huset isoleres til U=0,11 i hulmuren U=0,09-0,08 på loftet De to gamle huse isoleres til niveauet I BR10 U=0,20 i hulmuren U=0,10 på loftet 3 eksempler: Et ældre uisoleret hus Et parcelhus fra 60-erne Et parcelhus fra 90-erne Merisolering af 180 m2 gitterspærloft 150 m2 hulmur

Det nytter Sparet CO2- udslip: 7,3 – 13,8* ton pr. år CO2 tilbagebetalingstid: 4 – 8 måneder I forvejen: ingen isolering Hulmur: 75 mm indblæst + 120 mm udvendigt På loftet: 300 mm Sparet CO2- udslip: 1,1 – 2,2* ton pr. år CO2 tilbagebetalingstid: 12 - 46 måneder I forvejen: 75 mm i hulmuren 100 mm på loftet Hulmur: +120 mm udvendigt På loftet: +200 mm I forvejen: 125 mm i hulmuren 250 mm på loftet Hulmur: +145 mm udvendigt På loftet: +250 mm Sparet CO2- udslip: 0,5 – 1,0* ton pr. år CO2 tilbagebetalingstid: 7 – 13 år *CO2 besparelsen afhænger af varmeforsyningen: olie, naturgas eller fjernvarme

Boligkomforten forbedres Når du efterisolerer og skifter til lavenergivinduer bliver de indvendige overflader lune. Det betyder – Ingen kondens på vinduet Ingen sorte pletter i krogene Dejligt lunt gulv – også uden gulvvarme Sid hvor du har lyst – uden træk og kuldenedfald. Tætning af ældre bygninger kan give fugtproblemer!!

Boligkomforten forbedres Køligt om sommeren Det er ikke altid man tænker på det. Men selvfølge virker isoleringen begge veje. Så en velisoleret bolig med gode vinduer er lettere at holde kølig om sommeren. Det kræver naturligvis, at du sørger for skygge på de sydvendte vinduer og holder vinduer og døre lukket når temperaturen ude er højere end inde. Stilhed Tyk isolering og beklædningsplader, kombineret med nye tætte vinduer, med 2 eller måske 3 lag glas, dæmper trafik- og nabostøj Det er en ekstra gevinst ved opgradering af huset, som de færreste forestiller sig, før de har prøvet det. Ingen træk Hvis du også sørger for at tætne omkring vinduer og døre, ved fodpanelerne og andre steder, hvor der kommer kold luft ind når det blæser.

Boligkomforten forbedres Frisk og ren luft. – hele døgnet Suppleret med mekanisk ventilation og varmegenvinding, får du et virkelig godt indeklima

Den reneste og billigste energi er den der ikke bliver brugt !