Religion i EU – en rolle for Folkekirke & trossamfund? Bidrag til Det Mellemkirkelige Råds konference ”Kan Folkekirken sige noget i EU?, Vartov 18 nov Lisbet Christoffersen;

Overblik 1. En særdeles dansk historie – nej faktisk to 2. Religion i EU og de tilsvarende danske policy områder 3. Det retlige grundlag – og hvorfor det ikke betyder så meget 4. Religion som passivt felt og religion som aktør 5. En rolle for Folkekirken? Øvrige trossamfund? Og hvordan? Lisbet Christoffersen;

1. Normal-dansk praksis – og religion En normaldansk historie om høringslister, sagrelevante høringslister, for ikke at tale om høring af dem, det vedrører En anden normaldansk historie om implementering af OCM-strategier på beskæftigelsesministeriets område – og så religion og tro og folkekirken og trossamfundene Danske historier – EU-praksis og lobbyisme Lisbet Christoffersen;

2. Religion i EU – 5 policy områder 1.Medborgerskab og menneskerettigheder 2.Bekæmpelse af (religiøs) diskrimination 3.Immigraton og integration 4.Arbejdsmarked og social politik 5.Kultur, uddannelse mv Lisbet Christoffersen;

Empirisk tilgang: religion som policy-objekt Sergio Carrera and Joanna Parkin: ”The Place of Religion in European Union Law and Policy: Competing Approaches and Actors inside the European Commission” RELIGARE working document No 1/Sep Se også Auken & Auken (red) Lisbet Christoffersen;

2.1 medborgerskab og menneskerettigheder DG Justice, Fundamental Rights, Citizenship: a.Fri bevægelighed. U ’public policy’ – moral? Ordre public? Jf grl § 67 (sædeligheden og den offentlige orden). b.Pos/neg religionsfrihed + Forbud mod religiøs diskrimination som menneskerettighed – Chartret – : systematisk ’proof reading’ c.Bekæmpelse af racediskrimination (framework dec 2008) – individuelle religiøse vs religion som sådan Lisbet Christoffersen;

Ad 2.1. Danske aktører: Generelt: Justitsministeriet, Center for Menneskerettigheder, Centret mod racediskrimination, Dyreetisk råd, Jurister bredt set og Folketingets Retsudvalg Konkret (f.eks. Dyrevelfærd vs religionsudøvelse): de samme. Trossamfundene? Kirkeministeriet? Lisbet Christoffersen;

2.2. diskriminationsforbud DG Employment, social affairs, equal opp. (G) a.To 2000-direktiver – religion på arbejdsmarkedet. Stillinger vs etos. b.Forslag om fælles direktiv juli 2008 – stoppet af Tyskland c.Sager både v ECHR og ECJ d.Mainstreaming – inkluderes NGO’s / stakeholders EU og nationalt? Hvem? Lisbet Christoffersen;

2.2. Danske aktører Beskæftigelsesministeriet, arbejdsmarkedets parter, folketingets tilsvarende udvalg, den danske model Men rummer den danske model noget perspektiv på det religiøse arbejdsmarked? KMs projekt, men ellers? Endnu en lille dansk historie om (manglende) mainstreaming af det religiøse arbejdsmarked Lisbet Christoffersen;

2.3.a. Integration af ”de fremmede iblandt os” DG Home Affairs (separated from Justice, Freedom and Security July 2010): Fælles EU immigration policy, specielt Dir 2003(86 ret til familie sammenføring; Dir 2003/109 om status for TCN’s på langvarigt ophold Præambler: without discrimination on basis of … religion. Europæiske værdier vs f.eks. Polygami. Integrationstest. Religiøs pluralisme? Lisbet Christoffersen;

2.3.b. ”EU Framework on Integration” En form for Open Method of Coordination: informations- og erfaringsudveksling, udvikling af ’best practices’. Fælles liste over grundlæggende principper. Pdes: grundlæggende rettigheder vs nationale og europæiske værdier Inter-Cultural Dialogue. Inter- and Intra-faith- dialogue platforms – senest et møde i DK (?) om institutionalisering af denne dialog… Lisbet Christoffersen;

2.3.c. MIRACLE and Direct Models of Integration through Religion, Activation, Cultural Learning and Exchange (Churches Commission for Migrants in Europe) Dialogue for Integration: Engaging Religious Communities (International Organisation for Migration) Lisbet Christoffersen;

2.3. Danske partnere Generelt: Integrationsministeriet og hvad dertil hører; Center for Menneskerettigheder, NGO’e`? MKR gennem KEK ? Lisbet Christoffersen;

2.4. De svage – social- og arbejdsmarkedspolitik DG employment social affairs etc Mål: fremme social integration – undgå udstødelse af de svageste OMC – struktur fonde – PROGRESS programmet. Sociale partnere involveret på EU-plan, herunder også repr religiøs dimension: Caritas Europa & Eurodiaconia. Men de må ikke involvere sig religiøst! Andre religiøse grupper er snarere set som målgruppe Lisbet Christoffersen;

2.4. Danske aktører Socialministeriets område Dansk diakoniråd, MKR og Folkekirkens Nødhjælp (Eurodiakonia og KEK) – og sikkert andre Betydning af religiøs ethos? Lisbet Christoffersen;

2.5. Kultur og uddannelse – vores eller alles? DG Education and Culture Kultur: policy initiativer og interkulturel dialog med fokus på minoritetskultur (problematiseres: kultur som vores + som udveksling af kunst og kunstnere). OMC Særligt fokus på inter- religiøs dialog. Uddannelse: migrantgrupper – medborgerskabsundervisning – religionsundervisning. Caritas; COMECE, Jewish (CEJI), EKD Lisbet Christoffersen;

2.5. Danske aktører a.Kulturministeriets område – interfaith dialogue? b.Undervisningsministeriets område – skolepligt (!), medborgerskabsundervisning, kristendomsundervisning. Religionsfagets lærerere. Friskoler? c.Kirker og trossamfund? Lisbet Christoffersen;

3. Den fraværende ”Christophersen-klausul” TFEU art 17 – state-church-relations er national kompetence + forpligtelse til åben, regelmæssig dialog + TEU art 5 (Christophersen-klausulen) + subsidiaritet. Men har det nogen betydning? - policy-udvikling, OMC, fælles standarder, menneskerettigheder… Lisbet Christoffersen;

4. Secular-religious approaches 1. Religion som passivt policy-felt: a. den foregående oversigt, hvor religion indgår direkte eller bag andre ord b. Almen regulering der har betydning for kirker og trossamfund (EU-udbud af orgelbyggeri) 2. Skal religiøse aktører høres? Ha mulighed for at varetage interesserer? Aktivt bidrage? Lisbet Christoffersen;

5. En rolle for Folkekirken? a.Hvad med alle de andre? Danske Kirkers Råd. Et økumenisk råd? Et religiøst råd? Har kirker og trossamfund fælles interesser med hinanden? Med folkekirken? Hvor langt? a.Folkekirken? MKR – Folkekirkens nødhjælp – diakoni- og missionsorganisationer – menighedsråd, provstier og biskopper - KM Lisbet Christoffersen;

Hovedbudskab: a.Legitim interessevaretagelse vedr egne forhold: Høringslister vs lobbyisme i DK og EU b.Legitim varetagelse af religionsfrihed (går jeg ud fra) – men NB – ’vores’ og ’deres’ c.En eller flere udgaver af relevant teologisk ethos? Lisbet Christoffersen;

Uanmodet forretningsførelse: Nogle spørgsmål til brug for yderligere afklaring af MKRs projekt: Hvilke policy områder skal et informationsbrev informere om – egen interessevaretagelse – religionsfrihed – teologisk ethos? Hvem er nationale interessenter (målgrupper)? Hvem er nationale og europæiske aktører? Lisbet Christoffersen;