Folkekirke og stat – tid til at justere relationerne?

Præsentationer af emnet: "Folkekirke og stat – tid til at justere relationerne?"— Præsentationens transcript:

1 Folkekirke og stat – tid til at justere relationerne?
Kirkehøjskole Ledøje-Smørum Tro og Samfund/Tro og Menneskeliv Forår 2012

2 Sangforslag (højskolesangbogen)
262 Hvad var det dog der skete 379 Vasketøj vajer for vinden 285 Det er forår, alting klippes ned 88 Nu skal det åbenbares 168 Julies sprog 365 Vi sletternes sønner 353 Fædreneland

3 overblik Kirkesociologi Grundlovens religionsmodel
De spørgsmål, økonomer fokuserer på Det uopgivelige i folkekirken Bagvedliggende tankemodeller styringsforestillinger

4 1. Hvordan ser det ud hos Jer?
Smørum Ledøje Medlstal: /8.069; 958/827 Født/døbt 99/88 4/42 Konfirm: Vielse/vels 23 2 Begr Kor; kirkeskole; babysalmesang; ungdomspræst; menighedspleje, kirkehøjskole, studiekredse af mange slags, 4 præster, mange gudstjenester, stort fælles menighedsråd, beretning, møder.

5 Frederikssund provsti
Befolkningstal: Medlemmer: Fødte 833 Døbt 782 Konfirmerede 844 Vielse/vels 212 Begravelser 594

6 Sociologerne har forskellige forklaringer
globalisering/indvandring: 4 % af befolkningen muslimsk baggrund; katolikker. Ikke-døbte kvinder får ikke deres børn døbt: 13% af befolkningen har ikke et religiøst tilhørsforhold New age: oplag Udmeldelser: unge, rige, veluddannede mænd mellem 20 og 40 med bopæl i hovedstadsområdet (Peter Lüchau) 2 % går i kirke hver søndag – % regelmæssigt – 40 % til kirkelige handlinger – % aldrig (undt egen begravelse)

7 Overvejelse 1. Har kirkesociologien nogen indflydelse på overvejelser om folkekirkens struktur i fremtiden (folkekirkens forfatning)?

8 2. Grundlovens religionsmodel
Grundlovens fire hovedhjørnesten Den evangelisk-lutherske kirke er (som den hvortil folkeflertallet hører) den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke

9 Fundamentet: Folkekirkens forfatning ordnes ved lov
Borgernes ret til kollektiv og individiuel religionsfrihed Kun betale til egen gudsdyrkelse Øvrige trossamfunds forhold ordnes ved lov Forbud mod religiøs forskelsbehandling (begge veje) uden for religionsområdet

10 Juridisk/politiske udfordringer:
Sammenfald mellem statens og folkekirkens ledelse. Eksempel: hvem udarbejder ritualer (og hvem får dem godkendt) Landskirkeskatten fastlægges og opkræves af ét menneske (+ en rådgivende forsamling) Ingen ved, hvem der beslutter opførelse og nedlæggelse af kirker Statstilskud over finansloven – hvem ejer kirkens jord Tjenestemandsansættelsen – principielt grundlag for hierarkisk beslutningsproces

11 Eksempel til eftertanke:
Ægteskabsloven bliver (formentlig) ændret, så det bliver muligt i folkekirken at vie to mennesker af samme køn. De skal i ritualet kaldes rette ægtefolk. Er det et overgreb på folkekirken at ægteskabsloven fastlægger, hvem der kan blive gift? Hvem skal beslutte om der skal skrives et kirkeligt ritual? Hvem skal skrive det? Hvem skal få det godkendt? Er der behov for en kirkelig instans på landsplan til det?

12 Et kirkeråd? (www.kirkeret.dk)
Folkekirkens indre anliggender Landskirkeskatten Folkekirkens landsdækkende institutioner ½ læg; ½ gejstlige Kirkemøde = alle stiftsråd Vælger kirkeråd

13 3. Andre spørgsmål: Kirkeskatteprocenten
Forbrug af kirkeskatten – er folkekirken for velpolstret? Staten spare voldsomt de kommende år – kan folkekirken fortsætte uændret? Bruges folkekirken rigtigt? Prioriteres opgaverne rigtigt? Udligningsordningen – er den fornuftig? Hvem skal træffe afgørelse om nedlæggelse og opførelse af kirker og sogne?

14 Egedal kommune (jan 2007) Ledøje/Smørum Slagslunde/Ganløse Jørlunde
Veksø/Stenløse Ølstykke (Udlejre) Kirkeskatten fastsættes i forhold til kommunens indbyggere (betales af fk.medl)

15 Frederikssund provsti:
Frederikssund og Egedal kommuner indbyggere 25 sogne, 26 kirker, 15 pastorater 24 sognepræster, 5 overenskomstansatte pr 19 menighedsråd

16 Provstibetænkning – 1527/2011 Tilsyn og ledelse: Helhedsperspektiv; Lokalt nærvær, kirkelig sammenhængskraft, samarbejde; Teologisk norm; Kvalitet og arbejdsfordeling; retligt tilsyn Ledelsesrolle i provstiet; bygningstilsyn; forvaltningsopgaver; personalespm Kobling af budgetsamråd og mål for kirkeligt liv; initiativret for kirkeligt liv; koordinere kirkelige aktiviteter; bindende koordinering af kirkelige aktiviteter Struktur: initiativer vedr nedlæggelse af kirker

17 Eftertanke: Er der behov for yderligere koordinering på provstiplan? Ledelse, initiativer, sammenhæng mellem økonomi og aktivitet, andet - ?

18 4. Bagvedliggende tankemodeller
Sammenhængende og moderne styring af folkekirkens økonomiske og indholdsmæssige forhold Kirkeråd + provstier

19 Nedtones: Biskopper: åremålsansættelse (lovforslag opgivet) – biskopperne har tre-dobbelt legitimitet (stiftet; øvrige biskopper, staten). Til 70 Menighedsråd: det er for hårdt; vil ikke alt det administrative; ikke overskue, for indviklet, er kun interesseret i det egentlige Præster: Føler sig ensomme, vil have ledelse, vil ikke bo i præstebolig

20 Hvad mon I tænker? Menighedsråd – for hårdt?
Præster – ensomme? Mangler ledelse? Provster: effektiv og moderne styringsniveau? Biskopper: åremålsansættelse? Kirkemøde og kirkeråd: sammenhængende styring af folkekirken (med kirkeministeriet som sekretariat)?

21 5. Det uopgivelige i folkekirken
Lighed – mellem folk (ingen bunkebryllupper); mellem præster (samme (lave?) løn, men næppe samme opgaver); mellem sogne (udligningsordning); mellem kirker (velholdte og så sognegårde) – uopgiveligt? Er I begyndt at opkræve betaling ved døren? Taghøide – hvordan bevares den Bred bred kontaktflade – bevares den? Den lutherske salmegudstjeneste på national sproget- kan den bevares?

22 6 styringstilgange New Public Management: hierarki, klarhed, sammenhæng, overblik, lighed, målrationelt Netværksledelse: engagement, lokal forankring, iværksætteri, konkrete løsninger - ulighed New Public Governance (meta-governance): kombination

23 New Public Governance i folkekirken
Kombinere netværk med hierarki Afgørende spørgsmål: hvilke niveauer skal der være fokus på Afgørende spørgsmål mere: hvilket organ på landsplan

24 landsmenighedsråd Klar kompetencefordeling – lokale opgaver og kompetencer opretholdes Klar kompetenceplacering på landsplan – pengene i landsmenighedsråd, teologien hos biskopperne (som brede rammer) Opretholde tjenestemandsansættelse?

25 Mon disse spørgsmål overhovedet er Jeres?
For mig ser det ud som om, I lever i et smørhul – har I mon nogen forestilling om, at folkekirken står ca lige så solidt som Berlinmuren? Det er når det går godt, man skal justere Hvordan vil I gerne justere? Hvad mener I er de centrale hensyn?

26 For mig er det helt afgørende spørgsmål:
Hvad tjener bedst de 40 % af befolkningen, som er medlemmer af folkekirken, men alene bruger den til kirkelige handlinger og jul? Hvad tjener bedst de 20 % som går relativt regelmæssigt i kirke? De 2-10% som er aktive -