Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d. 5.-7. september 2014 Center for Rett Syndrom.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Spørgsmål 1/25 Hvor ofte benytter du 3M’s intranet? A) Hver dag
Advertisements

KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Krav til informationsformidling
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Introduktion til PECS på Lysholm
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Tema: 6 Hvad kan jeg gøre når jeg har det dårligt_ Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Læringsstile og lektier
Workshop almene boligdage
Hvad du har lært Dine nye mentaltræningsvaner. Du har nu lært dig selv bedre at kende som løber • Du er blevet mere bevidst om den tankevirksomhed der.
Lærings- og praksisfortællinger:
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Er mit barn klar til skolestart ?
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Sprogtilegnelse i teori og praksis
I det efterfølgende ses på tre forskellige indgangsvinkler i kommunikationen med medarbejderne De tre temaer er Samtalen Synlig ledelse og gennemslagskraft.
”At finde og dyrke talenter - et opgør med Tordenskjolds soldater og opfattelsen af den erfarne, som den mest kompetente”. Talentudvikling 8.oktober 2013.
Grizzly Dream – Din Hundemassør / ved Anette Englykke
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Alder Navn Dato SSQ12 SSQ12 Instruktioner Jeg bruger ét høreapparat (venstre øre) Jeg bruger ét høreapparat (højre øre) Jeg bruger to høreapparater (begge.
MUNDTLIG FREMSTILLING
Tekstformidling på Internettet Claus Thor Nielsen – De nye læsere – Lektion 6 De nye læsere 1.Danskernes internetvaner 2.Læsernes adfærd på.
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Musik: Nightengale Serenade
Skriv titel Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Præstationsangst!.
Projektlederens rolle(r)
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Konstruktiv dialog kan forebygge smerter i muskler og led
Problemer eller udfordringer.
Vejlederens kommunikation
Dialogisk læsning Fokuseret indsats.
Sprogets legeplads Sprogudvikling Højtlæsning og billedbøger
Hvilke ord betegner bedst din oplevelse af at skulle vælge en ungdomsuddannelse efter 9./10. klasse? (sæt gerne flere kryds)
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Hvad kan borgerne på sundhed.dk?
Årsplan – en kort en lang
Lærings- og praksisfortælling
Elever med særlige behov Lidt om allerede installerede hjælpe programmer i windows vista.
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Præsentation af resultaterne fra casestudie
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
Læsning.
Læreren som læringsleder
Velkommen Formålet med denne workshop er At teste forskellige former at teknologiunderstøtte etablere af samarbejde på hospitaler. Målet med dette er:
Stress En folkesygdom?.
Sådan bruger du præsentationen
Ingen ledighedsstress Søg power og synlighed
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed. Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Børns sprogtilegnelse Hvordan arbejder vi med børns sprog i Vejen Kommune?
0. Kl 2016/2017.  I bh.kl skal undervisningen tilrettelægges og udføres således at eleven får kompetencer inden for:  1)Sprog  2)Matematisk opmærksomhed.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Den professionelle samtale Ilulissat den 11. februar 2016 Jakob Munk Jensen, Danmarks Læreforening.
Center for Offentlig Innovation har udviklet denne spredningsguide for at hjælpe offentlige arbejdspladser med at dele egne innovationer og genbruge andres.
INSPIRIUS John Mejlgren Camilla Mejlgren. INSPIRIUS John Mejlgren Camilla Mejlgren.
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Risikovurdering af forflytning
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom

Baggrunden for denne workshop Flere og flere får en øjenstyringscomputer Det sker nogen gange at: Pigen er interesseret i den i starten, men mister interessen for den Pigen bruger den mest til at spille på Pigen bruger den mest til at se/vælge film og/eller høre musik på Computeren bruges kun i skolen (og nogen gange kun hjemme) Center for Rett syndrom

Hvad går (nogen gange) galt i optakten Det er en ensidig beslutning Afprøvningsperioden varer som regel kun i 3 mdr. Forløbet bliver ikke planlagt tilstrækkeligt Omgivelserne får ikke tilstrækkelig oplæring i computeren OG Mange tror det virker som briller på et dårligt syn Der er ikke tilstrækkelig viden om, hvordan de lærer at bruge computeren Center for Rett syndrom

Øjenstyringscomputeren er et kommunikationssystem Et kommunikationssystem skal forstås som et sprog (dvs. det er ikke et udpegningssystem) Derfor skal der være mange ord til rådighed Det skal være tilgængeligt hele tiden Det skal læres som et sprog Center for Rett syndrom

Målet med et kommunikationssystem At man er i stand til at sige: Hvad man vil Til hvem man vil Når man vil (Gayle Porter – Kvinden bag PODD-bogssystemet) Center for Rett syndrom

Lidt om deres kognition og læring Vi andre lærer i overordnede mønstre, og har derfor lettere ved at overføre fra viden fra en situation til en anden Piger med RTT lærer mere i detaljer og kan derfor have svært ved at overføre viden fra en situation til en anden Center for Rett syndrom

Derfor: Skal kommunikationssystemet bruges i alle kontekster Skal de lære kommunikationen i en hverdagspraksis – frem for i en isoleret praksis. Hvis det læres isoleret, kan det også kun bruges isoleret: Svømning læres ved at svømme Udpegning læres ved at udpege Kommunikation læres ved at kommunikere Er kommunikation ikke en aktivitet Er kommunikations noget, der bør foregå hele tiden Center for Rett syndrom

Lidt om deres kognition ift. kommunikation Deres problem er oftest et ”output issue”, fordi de forstyrres af deres krop og deres dyspraksi Kroppen og dyspraksien skal overvindes, hver gang et budskab skal ud Intet de gør sker i en lige linje. Det foregår altid ad en kurvet og ujævn vej Deres arbejde skal være indsatsen værd Center for Rett syndrom

Dyspraksien Ting der forværrer Direkte krav og spørgsmål Tidspres Test En dårlig ’krop/hjerne’ dag Ting der mindsker Indirekte krav og spørgsmål Et legene element Ro og god tid – og sætte ord på Engagement fra samtalepartneren Motivation Egne idéer Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Hvordan lærer de at bruge den? Det er et sprog de skal lære, og dermed er det ikke forventeligt, at de kan det fra start De lærer det at kende ved at være omgivet af det og ved at få lov til at eksperimentere og afprøve sproget og se omgivelsernes respons på det De skal sprogstimuleres – læs, syng, rim & remser, snak De skal have tid Center for Rett syndrom

Hvordan gør man det i praksis Man tror på potentialet! Man putter et større ordforråd ind fra start Man modellerer for dem, dvs. man taler til dem med deres system – modeller forud Man giver dem noget at tale om – og ikke kun give valgmuligheder. Integrerer gerne noget i samtalen, fx bøger, oplevelser, ting der foregår etc. I starten er man selv den mest initiativtagende, men efterhånden som de bliver bedre, bliver man mindre og mindre initiativtagende. Man responderer på, hvad de siger => ellers får de ingen erfaringer med årsag-sammenhæng Center for Rett syndrom

Et eksempel på kommunikation med Susan Norwell Center for Rett syndrom

Ordforråd Mulighed for kommentarer og social interaktion. Hellere lidt for mange end for få Udtrykke ønsker, følelser og behov Mulighed for at sige til og fra Kunne fortælle om sig selv Center for Rett syndrom

Forside (eksempel) Center for Rett syndrom

Mig (eksempel) Center for Rett syndrom

Følelser (eksempel) Center for Rett syndrom

Smerter (eksempel) Center for Rett syndrom

Jeg vil gerne (eksempel) Center for Rett syndrom

Jeg vil gerne være sammen med (eksempel) Center for Rett syndrom

Dig og mig (eksempel) Center for Rett syndrom

Hurtige ord (eksempel) Center for Rett syndrom

Arbejdet med computeren Bliv ved med at udvikle deres ordforråd og deres muligheder for at udvikle sig, men pas samtidig på ikke at flytte for meget rundt på det, de kender Hvis de mister interessen, så se på, hvad de har mulighed for at sige, hvad de måske gerne vil kunne sige, og hvordan de kan sige det Hvis de har svært ved det (eller ikke er interesserede), løft niveauet frem for at sænke det (Susan Norwell) Det er nemmere at have mange muligheder frem for blot to (Susan Norwell) Center for Rett syndrom

Faldgrupper Vi stiller en forventning om, at de skal lære vores kommunikation Vi forventer at de skal gøre det rigtigt hver eneste gang, før det tæller som en kommunikation Vi stiller spørgsmålstegn ved, om de virkelig mener det, de siger – men overfortolk endelig Vi stiller målbare målsætninger op om, at de skal gøre det rigtigt – fx 4 ud af 5 gange Vi glemmer at de har deres egne måder at gøre tingene på Center for Rett syndrom

Hvad de kan gøre, som vi skal være opmærksomme på De kigger lidt – kigger væk – vender tilbage De siger tre forskellige ting – vender tilbage til den af de ting, der gerne ville sige og siger det flere gange De kan sidde fast og skal have hjælp til at komme ud – en vurderingssag, som kræver et godt kendskab Og så er der det individuelle, de gør, og som vi skal lære, huske på og videregive Center for Rett syndrom