Enevældens Danmark Michael Bregnsbo

Enevældens faser: Tidlig enevælde: 1660-ca.1750 Oplyst enevælde: ca. 1750-ca. 1800 Sen enevælde: ca.1800-48

Stændermødet i København 1660

Enevældens retsgrundlag Enevoldsarveregeringsakten 1661 Kongeloven 1665

”Den bortforpagtede statsmagt” (Birgit Løgstrup) ‘1700-tallets Danmark bestod af 700 selvstyrende godser, der havde konge og udenrigspolitik til fælles” (Ole Feldbæk, dansk historiker).

Frederik III, konge 1648-70

Christian V, konge 1670-99

Frederik IV, konge 1699-1730

Christian VI, konge 1730-46

Frederik V, konge 1746-66

Christian VII, konge 1766-1808

Frederik VI, konge (1784) 1808-39

Christian VIII, konge 1839-48

Frederik VII, konge 1848-63

Den oplyste enevælde ca. 1750- ca. 1800: pol. og soc. modsætninger: HØJARISTOKRATI: MIDDELKLASSE: HVEM: Godsejere Udenlandsk fødte Internationalt orienterede Selvstændigt erhvervsdrivende i byerne. Embedsmænd Officerer Akademikere Indenlandsk fødte Indenlandsk orienterede INDENRIGSPOL.: Bevare status quo Landboreformer, reformer af forvaltning og militær.

Det gamle og det nye samfund før og efter ca. 1790 Det gamle samfund før ca. 1790 Det nye samfund efter ca. 1790 KARAKTERISTIK: Nul- eller lavvækst Dynamisk højtvækst MÅL: Afværge de værste følger af misvækst og andre onder Fremme og forøge vækst og andre goder MIDLER: Landsbyfællesskab og ‘bortforpagtet statsmagt’ Landboreformer, bondefrihed, en stærk central og lokal statsmagt til at sikre frihed og ret BONDENS ROLLE: Lydig fæster hos herremanden Driftig, selvstændig, initiativrig og markedsorienteret selvejer

Hvorfor kom der ingen revolution i 1814 eller årene derefter? MULIGE FORKLARINGER: - gammel stat, gammelt, solidt og veletableret regime, gammelt dynasti. Og dog: Sverige 1809? - efter 150 års enevælde var befolkningen kuet og berøvet enhver erfaring i selvstændig politisk tænkning, initiativ og handlekraft. Og dog: Norge 1814?

Hvorfor kom det ikke til nogen revolution i årene efter 1814? - oppositionen var splittet og indbyrdes uenig. - ingen politisk-ideologiske alternativer til enevælden…og dog: Norge 1814 - ingen karismatisk samlende lederskikkelse … og dog: Christian Frederik

ENEVÆLDEN EFTER 1814: Udbrændt som politisk og ideologisk system, men ikke forstenet og immobil.

Frederik VI 1831: rådgivende provinsialstænderfor- Samlinger. 1837: lov om købstædernes styrelse med et valgt element.

Ueber das Verfassungswerk in Schleswig-Holstein (1830) Uwe Jens Lornsen (1793-1838) - fri forfatning efter norsk forbillede for Slesvig-Holsten. - Slesvig-Holsten skal være medlem af Det tyske Forbund og indgå i personalunion med Danmark. - slesvig-holstensk parlament med lovgivnings- og skattebevilingsmagt, dog med kongeligt veto. - hertugdømmernes administration skal overflyttes fra København

Rådgivende provinsialstænderforsamlinger 1831/1834 Helstaten Fire stænderforsamlinger: ØSTIFTERNE (Sjælland & Fyn) i Roskilde. JYLLAND (i Viborg) SLESVIG (i byen Slesvig) HOLSTEN (i Itzehoe)

1831/1834: rådgivende provinsialstænderforsamlinger VÆLGERKORPS (”stænder”): Grundejere i købstæderne Godsejere Mindre landejendomsbesiddere (selvejergårdmænd og arvefæstere)

Samtidens syn på stænderforsamlingerne Den enevældige regering: Oppositionen Kontinuitet. Videreudvikling og institutionalisering af den opinionsstyrede enevælde Brud Begyndelsen på afviklingen af enevælden og indførelse af en fri forfatning

Christian VIII 1841: lov om landkommunernes styrelse med valgt element. Reformer af finans- og budgetvæsen. Landboreformer. Hærreform

Anton Frederik Tscherning, officer og systemkritiker

Enevældens faser TIDLIG ENEVÆLDE 1660-ca. 1750: OPLYST ENEVÆLDE Ca-1750-ca.1800: SEN ENEVÆLDE Ca. 1800-48: LEGITIMERING: Gud samfundspagt det forhold, at den består FORMÅL: afværge onder fremme almenvellet fremme almenvellet… så vidt økonomien tillader KONGENS STILLING: Guds salvede øverste embedsmand LEDENDE SAMFUNDSGRUPPE: godsejerne bymiddelklassen middelklassen i by og på land BORGERROLLER: lydig undersåt aktiv, loyal og engageret borger aktiv, loyal og engageret, men ukritisk borger

Den grundlovgivende rigsforsamling 1848-49

VALGRET IFØLGE DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1849: Alle over 25 år på nær de 7 f’er: Fruentimmere Folkehold Fattige Fremmede Forbrydere Fallenter Fjolser

ARVEN FRA ENEVÆLDEN: Københavns størrelse i forhold til resten af landet. Middelklasse – i by og på landet. Egalitære traditioner og dermed utilsigtede forudsætninger for demokrati. Professionel offentlig administration. Lukkethed i forvaltningen. 179 enevældige konger og dronninger.