Hvad hed bondens ko? Om kilder til belysning af fæstebønders liv.

Præsentationer af emnet: "Hvad hed bondens ko? Om kilder til belysning af fæstebønders liv."— Præsentationens transcript:

1 Hvad hed bondens ko? Om kilder til belysning af fæstebønders liv

2 Hvad er Ole Sørensen Selvejer Fæster Lejer

3 Fæstevæsenet 1769: ca. 800.000 indbyggere 1801: ca. 930.000 indbyggere –700.000 på landet (77 %) –200.000 i byerne (23%) 1880: ca. 2.000.000 indbyggere –1.400.000 på landet (70 %) –500.000 i byerne (25 %)

4 Fæstevæsenet 1600 og 1700-tallet 1760 ff 1775 ca. 85 % af det samlede htk under fæstegods 1835 ca. 42.000 fæstegårde, dertil kommer fæstehuse 1860 14.887 fæstegårde, dertil kommer fæstehuse

5 Fæstevæsenet Regionale forskelle: Fx 1860: 14.887 fæstegårde = 41% af det samlede hartkorn Jylland: færrest Øerne: flest

6 Fæstevæsenet 1911: 2005 fæstepligtige gårdbrug tilbage 3172 fæstepligtige huse tilbage 1919 lovgivningen

7 Gods(arkiver) Et arkiv dannet som følge af administration af et godskompleks Mange typer af godser med forskellige grader af privilegier og størrelser Privat og i visse henseender offentlige

8 Kortlægning Folketælling Kortlægning af godsmuligheder Omhyggelig identifikation i henseende til: –Tid, sted, alder, familie mm.

9 Fæstebreve Godsejeren overdrog ved fæste brugsrettighederne af en ejendom til fæsteren Godsejeren modtog til gengæld fæsteafgifter i form af landgilde og hoveri

10 Fæstebreve Oprindelig et for begge parter opsigeligt kontraktforhold Blev gyldigt gennem kvittering for den såkaldte stedsmålsafgift Er en variabel sum fæsteren betaler til godsejeren Fra 1700-tallet kaldes stedsmål indfæstning

11 Fæstebreve 1600 tallet udvides stedsmålskvitteringen med angivelse af øvrige vilkår-egentligt fæstebrev Frd. 1719 påbyder fæsteprotokoller

12 Fæstebreve Form og indhold oprindelig ikke fastsat i lovgivningen I løbet af 1500-tallet blev fæsteforholdets varighed, især fæsterens sikkerhed mod udsættelse fra gården et lovgivningsanliggende

13 Fæstebreve Frd. 1523 livsfæster Frd. 1565 enker uden nye afgifter Danske Lov Gradvis større og større sikringer

14 Fæstebreve Fra 1750erne begynder tankerne om arvefæste at vinde frem Ved arvefæste fik bønderne en videre råderet over deres gårde

15 Fæstebreve Store forskelle mellem vilkår for gårdfæstere og husfæstere, f.eks 1799 med krav om at der til fæstebrevet skulle vedheftes en fortegnelse over hoveriet Regionale forskelle

16 Fæstebreve Mange steder praksis, at der først udstedes fæstebrev, når hele indfæstningsbeløbet er betalt Ikke alle fik rent faktisk et fæstebrev På krongodset sædvane kun at udstede fæstebreve én gang om året

17 Jordebøger Danske Lov 3-13-4: Ingen fæstebonde er pligtig at levere andet hverken i varer eller penge end det, han stod for i jordebogen 1500,1600 og en del af 1700-tallet spinkelt 1800-tallet mere systematisk Hartkornsfortegnelser

18 Godsarkivet Om fæsteren selv Om livsbetingelserne ved godset

19 Hvor boede fæstebonden? !!!!!!! Nummerbetegnelser i –Matriklen 1688 –Hartkornsfortegnelser –Jordebøger –Skifter –Fæstebreve

20 Hvor boede fæstebonden? Materialet i relation til matriklen 1844 Kort med navne Krongods, ryttergods Internt materiale i godsets arkiv

21 Uden for godset Amtsstuen Amtsstuen –reviderede regnskaber Rentekammeret Retsbetjenten Amtmanden

22 Afslutning Bondens ko – godsets køer! Personrelateret – ikke personrelateret