Centrale politiske højdepunkter: 1800-tallet i Danmark

Præsentationer af emnet: "Centrale politiske højdepunkter: 1800-tallet i Danmark"— Præsentationens transcript:

1 Centrale politiske højdepunkter: 1800-tallet i Danmark
26. april 2011

2 Perioderne op til Grundloven

3 I begyndelsen af 1800-tallet
Øget beskæftigelse inden for handel, industri og håndværk 1814 Ingen merkantilistisk politik Tvungen undervisning af alle 7-13-årige 1829 Den Polytekniske Læreanstalt begynder. Infrastrukturen forbedres (eks. veje). Generelt liberalistiske tiltag i begyndelsen af 1800-tallet (toldlov, frimesterordning)

4 Organisering blandt bønderne
1846 Bønderne danner den liberale bondebevægelse: Bondevennernes Selskab

5 Stænderforsamlinger 1830’erne
Stænderinstitutionen indføres (De Rådgivende Provinsialstænder) Grundejere og embedsmænd mødes og diskuterer tilladte emner. Små landbrugsbesiddere rådede over et bestemt antal pladser i stænderinstitutionen. Bønderne betalte mere skat for deres jord end hovedgårdsjorde. Akademikere ikke direkte repræsenteret. Kongen stadig megen indflydelse Også toneangivende De nationalliberale = konservative embedsmænds liberale sønner Ønske: fri forfatning

6 Klasseinddeling Højere middelklasse (Topembedsmænd) Storkapitalister inden for handel, håndværk og industri (toneangivende i 1840’erne) Småborgerskab Små næringsdrivende, lavere embedsmænd Arbejderklasse Svende, ufaglærte arbejdere Akademikerstanden Stigende i 1830’erne og 1840’erne Officerkorpset Uaristokratisk sammensat, teoretisk uddannelse (slutter sig til den liberale bevægelse)

7 Politik i perioden

8 Frem til 1848 Embedsmandsstyre Ofte valgt af kongen Domstolene uafhængige Den udøvende og den dømmende magt = adskilte Stænderinstitutionen Eneste kilde til legitim magtudøvelse = folkets fælles vilje (Rousseau) Kongens holdning: Jeg kan optage denne fælles vilje til mig. Statsrådet Vedtog ofte det, som stænderforsamlingen var kommet frem til. Folket uden indflydelse på Statsrådet. To stænderforsamlinger havde valgret til stænderforsamlingen (2,8 %). Ingen folkerepræsentation En vis trykkefrihed

9 I det øvrige Europa 1830 Julirevolution i Frankrig
1848 Revolution i Italien, de tyske lande, Frankrig (februar) Dette inspirerede bl.a. de nationalliberale Slesvig-Holsten

10 Slesvig og Holsten Stridigheder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten
Hidtil særlige dele af den danske stat Nu diskussion om dansk eller tysk tilhørsforhold De liberale i København solidaritet med den vågnende danskhed i Slesvig (bl.a. nationalliberalisten Orla Lehmann: ”Danmark til Ejderen!”) Begyndende bevægelse fra det liberale til det nationalliberale:

11 De nationalliberale Orla Lehmann Carl Ploug D.G. Monrad J.N. Madvig
J.F. Schouw A.F. Tscherning (hans idéer blev taget op af de radikale)

12 Nationalliberalisterne
Ikke et egentligt parti, men en række personligheder Kritiske over for det bestående Ikke demokratiske i moderne forstand Magten skulle tilhøre de dannede (akademiker-)klasser, ikke pøbelen. Stort ønske Fri forfatning Hvordan og hvornår kunne det udføres? Man vendte blikket mod kongemagten.

13 Enevælden 1660 Enevælden indføres i Danmark. Før Valgkongedømme Nu
Arvekongedømme Kong Frederik 3. ( ) Kongeloven (1660)

14 I 1848: kongeskifte Mulighed for indflydelse kraftigt øget Kong Christian 8. ( ) dør. Hans søn, Kong Frederik 7. ( ), kommer til magten.

15 Marts 1848 Folkeoptog (bl.a. de nationalliberale) den 21. marts til den nyindsatte Kong Frederik 7. på Christiansborg Slot: Krav fra de nationalliberale og slesvig-holstenerne Afskedigelse af de gamle ministerium Dannelse af nyt liberalt ministerium Udarbejdelse af ny forfatning Kongen sagde ja til det hele.

16 Den grundlovgivende forsamling i 1848 ( ) - Constantin Hansen Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot  

17 Grundloven: en realitet
Underskrives 5. juni 1849 af Kong Frederik 7. (nu: konstitutionel monark. For definition se s. 8 i Demokrati på dansk) Den mest demokratiske grundlov på det tidspunkt ”§ 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.” Danmark er et folkestyre og et monarki. Den vigtigste lov i Danmark Alle andre love skal overholde Grundloven. Opdeling i folketing og landsting Medlemmer vælges efter formue, position Tredeling af magten Konstitutionelt monarki Enevælden i praksis afskaffet

18 Repræsentativt demokrati, ikke direkte demokrati
Grundloven (fortsat) Borgerlig valgret Mænd over 30 år med en bestemt indkomst Valgret (mulighed) Bønderkarle og tjenere fik først stemmeret, når de kunne gifte sig. Uden valgret Kvinder og kriminelle Repræsentativt demokrati, ikke direkte demokrati

19 Grundloven (fortsat) Borgerlige frihedsrettigheder (person- og ejendomsfrihed, tros- og ytrings- og forsamlingsfrihed) Afskaffelse af adelens privilegier

20 Ændring: bønderne 1848/49 Almindelig værnepligt indføres Før Kun bønder kunne blive soldater. Fra 1850 Bønderne er ikke længere almue Nu aktive borgere Modsætningsforhold Godsejere vs. bønder Husmænd vs. daglejere

21 Jf. tredelingen af magten
Hvilken oplysningsfilosoffer var inspiratorer?

22 Danmarks Riges Grundlov
- Uddrag -

23 Uddrag af Grundloven ”§ 12 Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene. § 13 Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov. § 14 Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.”

24 Uddrag af Grundloven ”§ 22 Et af folketinget vedtaget lovforslag får lovkraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.” ”§ 41 Stk. 1. Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger. Stk. 2. Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har været forhandlet i folketinget.” (Se s i Demokrati på dansk.)

25 Uddrag af Grundloven ”§ 43 Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov.”

26 Uddrag af Grundloven ”§ 50 Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen.”

27 Uddrag af Grundloven ”§ 67 Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

28 Uddrag af Grundloven ”§ 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

29 Historiske konsekvenser og partiernes udvikling efter 1849

30 1860’erne 1860 De nationalliberale tager afstand til demokratiet.
Nyt modsætningspar (!) Bondevennerne og godsejerne vs. københavnerne (de nationalliberale)

31 1870’erne Godsejerne og de nationalliberale går sammen Disse ”bondegrupper” samler sig i ”Det Forenede Venstre” 1871 Socialdemokratiet grundlægges Det Forenede Venstre får flertal i Folketinget. I løbet af 1870’erne En række nationalliberale danner partiet Højre.

32 1870’erne 1875 Kong Christian den 9. beder Estrup (godsejer og konservativ) danne et ministerium. Landstinget Højre (flertal) Folketinget Venstre (flertal)

33 1880’erne 1884 De første socialdemokrater vælges ind i Folketinget.

34 1890’erne Et stigende antal mandater fra Socialdemokratiets side Begyndende opblødning mellem højre og venstre på grund af socialismen Kongen udnævner et højreministerium.

35 1900 og fremefter 1901 Systemskifte – kongen får et venstreministerium Landstinget Højre (flertal) Folketinget Venstre (flertal) 1905 Brud i Venstre. Nyt: Det Radikale Venstre 1913 De Radikale og Socialdemokratiet har flertal i folketinget 1915 Højre bliver til Det Konservative Folkeparti

36 Magtinddeling i Danmark - anno 2011 -
Den lovgivende magt Folketinget og regenten Vedtager lovene Den udøvende magt Regeringen Styrer landet efter lovene Den dømmende magt Domstolene (byret & landsret)

37 Ændringer i Grundloven
1866 Bl.a. øget indflydelse blandt godsejerne 1915 Bl.a. stemmeret til kvinder og fattige Landstinget afskaffes blandt andet. Ændring i arvefølgen til tronen: ”§ 2. Ved en konges død overgår tronen til hans søn eller datter, således at søn går forud for datter, og i tilfælde af, at der er flere børn af samme køn, den ældre går forud for den yngre.” (Kilde: Tronfølgeloven à 27. marts 1953)

38 Hvor kan man se Danmarks Riges Grundlov?
Forefindes i fysisk form Christiansborg Læses i elektronisk form