Er karakterdannelse en vej for børn og unge med ondt i sjælen? Nykøbing Falster 25. September 2014 Per Schultz Jørgensen

Hvordan har de store skolebørn og unge det? De fleste store skolebørn synes de har det godt, et godt helbred, trives i skolen Venner spiller en stigende rolle i forhold til for 10 år siden dyrker de mindre motion, har mere stillesiddende aktivitet, De bruger langt mere tid på elektroniske medier Der er færre rygere, men flere der drikker alkohol blandt de 15-16 årige Der er en stor minoritet af unge med risikoadfærd Det drejer sig om 15-20 pct.

Aktuelle danske undersøgelser ”Skolebørnsundersøgelsen” 11-15 år, 5.000 elever, senest 2010 ”Unges tryghed og trivsel i Frederiksberg Kommune” 12-16 år, 1.250 elever, 2008 ”Københavnerbarometer” 11-15 år, 12.129 elever, senest 2010 ”Børn og unge i Danmark, Velfærd og trivsel” 3-19 år, 6.267 børn og unge, SFI, 2010

Børn og unge med problemer Sociale problemer Funktionsforstyrrelser som ADHD, Asberger, autisme Omsorgssvigt Fysiske handicap Stress og dårlig trivsel Symptomer på egentlige psykiske problemer Skole-faglige problemer Anden etnisk baggrund kan forstærke problemer

Risikogruppen 1993: ”Risikobørn – hvem er de – hvad gør vi” 15-17 procent af børnegruppen Behandlingskrævende Gråzonegruppen Midlertidige vanskeligheder 2002: ”Risikobørn i Danmark” Samme andel risikobørn 2010: SFI: ”Børn og unge i Danmark” Samme andel af risikobørn og unge

Et stort pres på børn og unge De skal leve op til mange forventninger Have et socialt netværk Gode resultater i skolen og præstere De oplever hver dag social konkurrence Og mange udvikler stress – og lavt selvværd Og får egentlige symptomer på dårlig trivsel

15 årige, symptomer dagligt

Er det en stigende tendens? Til at ”sygdomsgøre” og diagnosticere Medicinalindustriens enorme indflydelse Sociale belastninger – der ikke er aftaget? Mange familier, der ikke opdrager deres børn Manglende psykisk robusthed hos mange En enorm individualisering - Risikosamfund - med forstærket socialt og kulturelt pres

En samfundsmæssig forståelse Bortfald af normer og forskrifter: Opbrudssamfundet Svagere social kontrol Familiens svækkede betydning på opdragelsen Individualisering og krav om ”selvrealisering” Nye kompetencer - og nye grupper der ikke magter kravet om at kunne håndtere egne erfaringer

De nye familiemønstre Danmark har tre rekorder på familieområdet Småbørnsmødre på arbejdsmarkedet Børn i daginstitution skilsmisser Familien har den tid, der er til rest Aftalefamilien men familier klarer det forskelligt

forældrestil Diana Baumrind, 1966 Struktur nærhed

Dansk undersøgelse af forældrestil Børneforløbsundersøgelsen 2010 6000 børn født 1995, nu 15 år Tre typer af forældrestil Den tolerante og mindre styrende familie: 39 pct. Den autoritative og proaktive familie: 34 pct. Den autoritær-afmægtige familie: 26 pct.

Min tilgang Relationsorientering karakterdannelse Forholdet mellem lærer og elev Vejleder og studerende Elever i gruppen Det afgørende: de personlige bånd

Hvad er karakter? Robusthed Selvstændighed Modstandskraft Vedholdenhed Selvkontrol Samvittighedsfuldhed Nysgerrighed Samarbejdsevne

Andre udtryk lidt i samme retning Dannelse Personlighed Selvværd Selvudvikling En indre målestok Karakter handler om det personlige

Skumfidus eksperimentet

Walter Mischel, Stanford, USA Første eksperiment 1970 Børn 4-6 år sidder med en skumfidus på en tallerken Hvis de kan vente et kvarter med at spise får de en til! Og de kæmpede med sagen nogle kunne udsætte og få belønningen

Børnene blev fulgt i 20 år Børn der kunne udsætte klarer sig bedst igennem livet Større kompetence Bedre uddannelse Holder sig fri af risikofaktorer selvstændighed Selvkontrol

En undersøgelse fra New Zealand 1037 børn født i Dunedin 1972-73 Fulgt til de blev 32 år Graden af selvkontrol i barndommen 3-11 år Forudsiger sundhed, uddannelse, karriere, kriminalitet, misbrug Selvkontrol er en selvstændig faktor Men hvad er selvkontrol?

Selvkontrol At kunne tåle en vis frustration uden at bryde sammen udsætte en belønning Tænke lidt langsigtet Overveje en situation Kunne vælge fra Hvornår skal børn kunne det? Opdragelsen skal hjælpe dem på vej fra de er 3-4 år

Hvad er selvstændighed? Klare opgaver selv Overholde aftaler Være mobil i trafikken osv. Selvstændighed er også noget andet: Eftertænksomhed Nysgerrighed Vedholdenhed selvkontrol

Hvad er kernen i selvet? Det jeg er Det jeg ved Dette jeg har

Men hvad er ”det jeg er” ? De tilbagevendende selvoplevelser Troen på at være noget værd Gentagne bekræftelser fra andre Oplevelser af at kunne regulere egne følelser og reaktioner Selvet er dybtliggende mønstre af erfaringer med selvregulering

Hvordan styrker man børns karakterdannelse? Ved at hjælpe børn til at blive bevidste om den Ved at fokusere på processen – mere end resultatet Men hvor ligger processen?

Læring på en sommerlejr Løkkefondens DrengeAkademi 98 drenge på en 3 ugers sommerskole Faglig indsats, indre motivation og selvregulering Struktur på dagen 7 karaktertræk efter Martin Seligman Selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, nysgerrighed, taknemmelighed, optimisme Stor faglig fremgang – og ny erkendelse os drengene

Drengene fik en Aha-oplevelse Det har hjulpet på alle mine problemer – det har været noget af det bedste i mit liv (elev) …at de syv karaktertræk virkelig gør noget ved de unge mennesker.. Det tror jeg gør, at de virkelig har været parat til at tage imod.. (lærer) Jeg ved ikke hvad målene er derhjemme, det bliver aldrig forklaret.. Vi snakker aldrig om, hvordan man lærer - derhjemme havde jeg ingen planer og ingen mål (elev) Det, der er forskellen er, at her bliver du ved, altså (elev)

Min vurdering Mange børn står meget alene med deres tanker om tilværelsen - og dem selv De er ofte usikre og udvikler lavt selvværd Derfor opleves opbakning så stærkt Oplevelsen af ikke at være alene Og at kunne klare ansvaret Et selv-boost Hvad kræver det af pædagogen?

Procesorienteret støtte Gå over broen – og skab kontakt Afdækning af virkeligheden Fælles refleksion og Eksternalisering Opfølgning

Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil hun måske også læse videre til sygeplejerske, siger hun hun bor sammen med mor, stedfar og fire mindre søskende i en tre-værelses lejlighed Hun synes det er svært at finde tid til sig selv Undervisningsministeriet: ”Jeg kommer heller ikke i dag” – om støtte af sårbare unge i uddannelse. Håndbogsserie nr. 3, 2010

Pia er til tider plaget af Hun har mange negative tanker om sig selv Om sit udseende, som hun ikke er tilfreds med hendes overvægt bekymrer hende Hun synes de andre i klassen ser ned på hende Derfor siger hun ikke så meget i timerne Holder sig ofte for sig selv Har svært ved at sove om natten Føler sig udmattet og irritabel Hun kan ikke koncentrere sig om skolen synes at verden er ”grå og trist” – og kan pludselig begynde at græde

Over broen til Pia Fortæl om dine tanker Du fortæller, at du ikke tror din stedfar kan li´ dig – det må være svært – fortæl noget mere om din stedfar, og det du tænker Du fortæller om din tristhed – hvornår er det, at du især er trist – Fortæl mig om de gange, hvor du er ked af det

Hvad er opfølgning? ”Den gule flyver” Allan Simonsen og Anni Lauridsen Heldagstilbud Allan fortæller om Johnny opfølgningspædagogik

Professionel kompetence Faglighed – en dybtgående viden inden for et fagområde Praktisk kunnen - er evnen til at kunne omsætte sin viden og handle i praksis Relationsorientering – at kunne arbejde med relationer Personligt nærvær - vil sige at kunne være indlevende, være konstruktivt tilstede, være troværdig

Hvad er sociale relationer? Sociale kontakter Sociale netværk Interaktioner Tilknytning Social integration

To vigtige begreber Interaktion Udveksling Af genstande Ord Venligheder Snak Gode råd Relation Et bånd af Følelser Tillid Håb Kærlighed interesse

”Båndet mellem mig og et andet menneske eksisterer kun i min tanke” ”På sporet efter den tabte tid”

Nye krav til lærer og pædagog Det personlige Fortællingen Rammerne og ledelsen Supervisionen Det etiske aspekt