Barok 12

Barok Barok er betegnelsen for perioden, som dækker det meste af 1600tallet i Europa. Ordet barok kommer fra det portugisiske ord "barroco", spansk "barroco" eller fransk "baroque", som alle betyder en "ujævn eller uperfekt perle”. Betegnelsen blev brugt nedsættende af 1700tallets Klassicistiske kulturelle elite. Barokken hænger sammen med reformationen af den kristne kirke i Europa. Da Martin Luther i 1517 brød med den romerske kirkes dogmer, begynde en teologisk, filosofisk og kunstnerisk konflikt i Europa, som endte med at dele Europa i en nordlig protestantisk retning (Tyskland, Holland, England og de nordiske lande) og en sydlig katolsk retning.

Barok Bernini: Teresas Henrykkelse (1645-52)

Barok Billedkunst, skulptur og arkitektur bliver en væsentlig del af kampen mellem den katolske kirke og den protestantiske selvforståelse. I 1545 beslutter den katolske kirke på Tridentinerkoncilet at indlede en modreformation. Dette bliver til den Italienske barok. Helt forskellige er den nordlige og sydlige barok dog ikke. Der er fællestræk i den måde som forholdet mellem det jordiske og det åndelige opfattes på.

Barok Fælles for den barokke tankegang er det dualistiske verdenssyn. Verden som den fremstår for vore sanser er kaotisk og utæmmet, fyldt med selvmodsigelser og dermed tvetydig. Dette opfattes ikke som en værdi. Kunsten og filosofiens rolle bliver derfor at bearbejde og organisere naturen, så den fremstår entydig og symmetrisk, hvilket man ser som en genskabelse af den guddommelige natur. Genskabelsen skal helst være som kompleks eller subtil som mulig, for at bevise den guddommelige storhed.

Barok Barokkens verdenssyn er stadig domineret af ”Det Augustinske verdenssyn”, hvor der skelnes mellem en potentiel jordisk verden og en ubetinget god himmelsk verden. Dette betyder, at al orientering går mod den himmelske verden. I barokken spiller kunsten og arkitekturen en væsentlig rolle for at bevægelsen lykkes. Hovedgrebet kan beskrives i tre faser:

Barok ”Himlen er ene af salighed fuld” Thomas Kingo beskriver det højeste niveau af kosmos/ det paradisiske beskriver den kunstneriske bearbejdning, hvor naturen tæmmes og civiliseres i en kompleks, symmetrisk og subtil form. beskriver den rå natur, som er en ophobning af det tilfældige, uklare, tvetydige og derfor potentielt onde. Ars Usus Nartura

Barok Den barokke stil: Karakteristisk for barokkens til er arbejdet med det ornamenterede, især i den sydeuropæiske barok er ornamentet udtryk for den kunstneriske bearbejdning (Usus), som leder til Ars. Den barokke stil er derfor karakteriseret ved at være svulmende, dynamisk, kompleks – men også strengt symmetrisk. Det er derfor at en del af kritikken anfører, at stilen er overdekoreret og absurd.

Barok Barokken i Italien Barokkens kunstnere stræbte i deres nye stil efter store kompositioner og dramatiske virkninger med voldsom kontrast mellem lys og skygge. Samtidig fik de genindført korrekte proportioner og sammenhænge, som var gået tabt under manierismens anarki. Arkitekten og billedhuggeren Giovanni Bernini og maleren Caravaggio var to vigtige og betydelige kunstneriske drivkræfter i barokkens Rom.

Barok Borromini: San Carlo alle Quattro Fontane 1665-76

Barok Andrea Pozzo: Allegori over jesuitternes missionsarbejde, 1661-94

Barok Caravaggio: Abraham og isak

Barok Protestantisk Barok Den protestantiske barok i Holland skilte sig ud fra den øvrige italienske, spanske og franske baroks mere overdådige sider. De hollandske malere var mere optaget af de nære omgivelser, og deres stillebens-, landskabs- og portrætmalerier blev med deres objektive fremstilling og udviklet sans for proportioner og lysforhold en form for fotografisk realisme. Rembrandt er den store og dominerende begavelse i den protestantiske barok og vanskelig at indpasse i samtidens herskende bevægelser. Hans åndelige realisme rækker langt ud over hans egen tid og foregriber senere udviklingsfaser indenfor kunsten.

Barok Georges da La Tour: Den nyfødte, 1644

Barok Rembrandt van Rijn: Den hellige familie, 1640

Barok

Barok Barokkens kunstnere i Spanien, Frankrig og Flandern var som de italienske barokkunstnere interesseret i de dramatiske virkninger, som den voldsomme kontrast mellem lys og skygge, samt store og pompøse kompositioner. Barokken skiftede dog karakter fra land til land, f. eks. var den franske mere filosofisk og reflekterende. Arkitekten Jules Hardouin Mansard skaber i denne periode slottet i Versailles, og André le Notre anlagde den storslåede have hertil. Blandt de vigtigste malere er Rubens, Velazquez, Claude Lorrain og Nicolas Poussin.

Barok Versailles

Barok Nicolas Poussin: Et in Arcadio ego, 1638-39

Barok Claude Lorrain: Dronningen af Saba går om bord, 1648

Barok

Barok Diego Velàquez: Las Meninas, 1656