Johs. V. Jensens ”Paa Memphis Station” Dette er udviklet til en dansk 1g klasse, som HAR læst Johannes V Jensens ”Paa Memphis Station”, og som netop er begyndt på et modernisme forløb. Centrale temaer I Johannes’ digt belyses og forstærkes gennem lyd og billede – fx dobbeltheden mellem håbløshed-håb, ligesom den tågede, grå uigennemtrængelighed sættes op i mod det stærkt ekspressive farvevalg i visse billeder. ”showet” her tænkes vist på klassen – (klassen har haft teksten for hjemme) – og skal efterfølges af umiddelbar brainstorm. Evt. skal det så ses igen, før den egentlige analyse begynder – den kan man så lave på klassen, I grupper eller efter smag : ) Under samtlige dias ligger den fulde tekst fra digtet, der svarer til de tekstfragmenter, der vises i showet. Klassen har naturligvis også teksten som dejlig almindelig trykt kopi

Halvt vaagen og halvt blundende… Paa Memphis Station (strofe 1, linie 1-6)   Halvt vaagen og halvt blundende slået af en klam Virkelighed, men endnu borte i en indre Gus af danaidiske Drømme staar jeg og hakker Tænder … en klam Virkelighed

Paa Memphis Station, Tennessee D e t r g n r . Paa Memphis Station, Tennessee Stofe 1, linie 7-8 paa Memphis Station, Tennessee. Det regner.

og uigennemtrængeligt Alting er klægt Strofe 2, linie 10-13 Natten er saa øde og udslukt og Regnen hudfletter Jorden med en vidløs, dunkel Energi. Alting er klægt og uigennemtrængeligt. og uigennemtrængeligt

Hvorfor er min Skæbne gaaet i staa her? Strofe 3, linie 15-20: Hvorfor holder Toget her Time efter Time? Hvorfor er min Skæbne gaaet i staa her? Skal jeg flygte fra Regnen og Aandsfortærelsen i Danmark, Indien og Japan for at regne inde og raadne i Memphis, Tennessee, U.S.A.?

… dette vaade Fængsel. Strofe 4, linie 22-25: Og nu dages det. Lyset siver glædesløst ind over dette vaade Fængsel. Dagen blotter ubarmhjertigt de kolde Skinner og al den sorte Søle

Cigar- og Tændstikstumper Ventesalen… Chokoladeautomat Strofe 4: linie 26-30: Ventesalen med Chokoladeautomat, Appelsinskaller, Cigar- og Tændstikstumper Dagen griner igennem med spyende Tagrender og et evigt Gitter af Regn, Regn, siger jeg fra Himmel og til Jord. Appelsinskaller Cigar- og Tændstikstumper

…Verden er døv og uflyttelig …Skaberen er talentløs! Strofe 5, linie 32-35: Hvor Verden er døv og uflyttelig, hvor Skaberen er talentløs! Og hvorfor bliver jeg ved at betale mit Kontingent til denne plebejiske Kneippkur af en Tilværelse!

Se hvor Maskinen, den vældige Tingest, staar roligt og syder Strofe 6, linie 37-41: Stille! Se hvor Maskinen, den vældige Tingest, staar rolig og syder og hyller sig i Røg, den er taalmodig. Tænd piben paa fastende liv, forband Gud og svælg din Smærte!

Gaa dog hen og bliv i Memphis! Dit Liv er jo alligevel ikke andet end surt Regnvejr… Strofe 7, linie 43-48: Gaa så dog hen og bliv i Memphis! Dit liv er jo alligevel ikke andet end et surt Regnvejr, og din Skæbne var altid at hænge forsinket

For inde i et af disse plakathujende Huse venter lykken paa dig Strofe 8, linie 50-52: For inde i et af disse plakathujende Huse venter Lykken dig, Lykken, hvis du blot kan æde din Utaalmodighed -

…en rund ung Jomfru …en Bølge af Vellugt Strofe 8, linie 53-58: også her sover en rund ung Jomfru med Øret begravet i sit Haar, hun vil komme dig i møde en fin dag på Gaden som en bølge af Vellugt med en Mine som om hun kendte dig. …en Bølge af Vellugt

…en lang dæmpet Kærlighedspassiar Strofe 9, linie 60-63: Er det ikke Foraar? Falder Regnen ikke frodigt? Lyder den ikke som en forelsket Mumlen, en lang dæmpet Kærlighedspassiar

mellem Regnen og Jorden? Strofe 9, linie 64-73: Mund mod Mund mellem Regnen og Jorden? Dagen gryede saa sorgfuldt, men se nu lyser Regnfaldet! Under du ikke Dagen dens Kampret? Det er dog nu lyst. Og der slaar Muldlugt ind mellem Perronens rustne Jærnstivere blandet med Regnstøvets ramme Aande - en Foraarsanelse - er det ikke trøstigt? … Mund mod Mund mellem Regnen og Jorden?

Mississippi … vaagner mod Dagen …i sin Syndflodsfavn… Strofe 10, linie 75 til linie 83

Landskabet af druknede Skove Oh hvilken urmægtig Ro over Landskabet af druknede Skove Strofe 10, linie 84-94: Se de sunkne Næs - Oh hvilken urmægtig Ro over Landskabet af druknede Skove! Ser du ikke, hvor Strømmens Morgenvande klæder sig milebredt med Dagens tarvelige Lys og vandrer rundt under de svangre Skyer! Fat dig også du, Uforsonlige! Vil du aldrig glemme, at man lovede dig Evigheden? Forholder du Jorden din arme Taknemlighed? Hvad vil du da med dit Elskerhjærte?

… sphinxforladte Memphis… Fat dig … Gør kur … Meld dig … Se dig ud … Strofe 11, linie 95-105: Fat dig og bliv i Memphis, Meld dig som Borger paa Torvet, gaa ind og livsassurer dig imellem de andre, betal din Præmie af Lumpenhed, at de kan vide sig sikre for dig, og du ikke skal blive hældt ud af Foreningen. Gør kur til hin Jomfru med Roser og Guldring og start et Savskæreri som andre Mennesker. Hank rolig op i Gummistøvlerne … Se dig ud, smøg din vise Pibe i sphinxforladte Memphis … Betal …

Men paa Tenderen mellem Kullene ligger fire Skikkelser dækket af blodvaade Frakker Strofe 12, linie 107-114: Ah, der kommer det elendige Godstog, som vi har ventet paa i seks Timer. Det kommer langsomt ind - med knuste Sider, det pifter svagt, Vognene lammer paa tre Hjul, og de sprængte Ruf drypper af Jord og Slam. Men paa Tenderen mellem Kullene ligger fire Skikkelser dækket af blodvaade Frakker.

Da pruster vor store Ekspresmaskine… Og vi rejser videre… Sporet er frit. Strofe 13, linie 116 – strofe 14, linie 122: Da pruster vor store Ekspresmaskine, gaar lidt frem og standser dybt sukkende og staar færdig til Spring. Sporet er frit. Og vi rejser videre gennem de oversvømmede Skove under regnens gabende Sluser.

Musik: Carl Nielsen: ”Impromptu” ”Molto Adagio” Fra Three Piano Pieces v. Katrine Gislinge Af Johs. V. Jensen: ”Paa Memphis Station” i Digte 1906 © Lise Mark. 2002