Energiforsyningen i dag Olieforbruget stiger hurtigere end nye fund af olie, hvilket vil føre til høje oliepriser. Der er derfor behov for at finde en.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Finsnitteren registrerer fugtighed og udbytte
Advertisements

InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Konsulent Ole Møller Hansen
Klimaforandringer.
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
Målsætninger på klima- og energiområdet
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
DONG Energy 85/15 Jakob Askou Bøss Vice President DONG Energy
Flerårige energiafgrøder
Energi - sko.
Evolution.
Biobrændstof til transport Hvad ske der lige nu I DK I EU Globalt I Grenaa Af Svend Brandstrup Hansen Direktør Danish Biofuel Holding a/s Formand Danbio,
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
MAXIFUELS: Second generation bioethanol technology Birgitte K. Ahring.
Med hovedet under armen
AgroTech A/S – forener viden om biologi og teknologi til et nyt vækstområde Hvor meget kan energiafgrøder nedbringe CO 2 -udledningen? Kathrine Hauge Madsen.
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin
Maabjerg Energy Concept – er det næste skridt på vejen Bæredygtig bioraffinering - en dansk jobskaber.
Slide No. 1 Biologiske løsninger Fra Novozymes August 2006.
Regnskoven.
BIO-DIESEL.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Er det uetisk at bruge korn til energiformål? Kathrine Hauge Madsen Christian Gamborg Peter Sandøe.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan bliver landbruget klar til at producere mere energi Kathrine Hauge Madsen
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Miljøfordele ved brug af bioethanol
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Etablering af raps og valg af sort
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Selvforsyning med energi i det bæredygtige jordbrug
Fedt, protein og kulhydrater
Alger - Hvad er det? Hvad kan de? Søren Laurentius Nielsen
Hvilke råvarer kan omsættes til biobrændstof?
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Biomasse Fra Affald til Olie.
Nye strategier for kvælstofgødskning i kartofler
Hvad kan vi med bioteknologi, som vi ikke kunne før? Søren A. Mikkelsen Danmarks JordbrugsForskning Plantekongres 2006.
Calaris® - et nyt bredspektret ukrudtsmiddel til majs
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer.
Status for udvikling af bioenergi i England, Holland og Tyskland
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Energi og miljø - hvordan får vi mest for pengene? Plantekongres Herning 2007 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet Institut for Produktion og Ledelse,
Optimal udnyttelse af vandingsvandet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Mathias N. Andersen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Dyrkning af smalbladet lupin
Bekæmpelse af rodukrudt i landbrugsafgrøder
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Plantekongres 11. januar 2006 Bioteknologisk forskningsstrategi for nonfood og foder V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Plantekongres.
Fordele og ulemper ved at dyrke GMO-afgrøder
Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a. Kvalitetsparametre på eksportmarkedet, er malterierne ens. Fremtidens krav?
Fremtidens staldbyggeri Bygholm Park Hotel 16. marts 2006 Arne Grønkjær Hansen.
Biodiesel and bioethanol
Energi og ressourcer.
Nye resultater af lokale forsøg – dyrkning af lupin.
Energikrisen
Christian Ege, sekretariatsleder Biogas og bæredygtighed N&L-kommissionen Det Økologiske Råd.
El-producerende brænder til fyret Udnyttelse af procesvarme fra gasproduktion 1 Poul Lading.
Bioøkonomi - dansk styrkeområde -lokal jobskaber -global mulighed Lene Lange Professor, PhD et Dr.scient BioEngineering Center.
Miljøeffektiv teknologi Sven Gjedde Sommer Kemi-, Biologi- og Miljøteknologi Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet.
Fotosyntese Fokus på energi
Lavet af Kristian, Sara, Christian, Nithin, Frederikke & Sarah
Etablering af raps og valg af sort
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Præsentationens transcript:

Energiforsyningen i dag Olieforbruget stiger hurtigere end nye fund af olie, hvilket vil føre til høje oliepriser. Der er derfor behov for at finde en ny vedvarende energikilde, der kan overtage de fossile brændstoffers diversitet, og samtidig er mere miljøvenlig. [1] Sterilisering af plante I stedet for at producere biomasse, bruger planter energi på at sætte frø. Ved helt at undgå denne proces bliver udbyttet større. [4] Højt indhold af energirige kulhydrater Det er energi fra cellulose og hemicellulose, der kan anvendes i bioraffinaderiet. Derfor er et så lille indhold af lignin og protein som muligt ønskeligt. [3] Produktion af enzymer i planten Ved at lade planten producere enzymer der nedbryder cellulose, spares der ressourcer i forarbejdningen af planten. [2] PowerSeeds © koncept, introducerer de første kommercielle planter udviklet specifikt til biofuelproduktion. Planterne i MaxiGrowth™ programmet sætter nye standarder for hurtig vækst og lavt gødningsforbrug. Ny unik teknologi gør det muligt at planten selv producerer en del af de enzymer, der er nødvendige for omdannelsen af sacchariderne i biomassen til ethanol. I dag produceres bioethanol hovedsagligt af energycrops, som majs og sukkerrør. Stivelsen omdannes udelukkende til bioethanol, mens resten af biomassen brændes af. Der er opstået etiske problemer, fordi 1.generations bioethanolproduktion er baseret på madvarer. Bioethanolproduktion i dag Powerseed gør det rentabelt at dyrke en afgrøde udelukkende til energiproduktion. Nuværende planter giver for lavt udbytte, da de er optimeret til ernæring, og ikke som MaxiGrowth-planter, har optimal biomasse med maksimalt kulhydratindhold. Powerseed gør bioethanol til et reelt alternativ til fossile brændstoffer. Med 2. generations bioraffinaderier er der skabt mulighed for at omdanne det meste af energien fra planten til biobrændstof, ved at udnytte den svært tilgængelige hemicellulose. Bioethanol – et reelt alternativ Powerseed’s planter er genmodificerede og skal derfor forhindres i at sprede sig. Spredning kan bl.a. undgås ved at bruge: Han/hun-planter Hvis kun det ene køn bruges som afgrøde, vil formering ikke kunne ske og planten vil dermed ikke sprede sig. Dog undgås ikke at der findes naturligt forekommende planter i naturen, som de kan blande sig med. Sterile hybrider Planterne kan ikke sætte frø eller pollen, og kan derfor ikke sprede sig. Planten formeres vha. rødderne. Sikret mod spredning Kvælstoffiksering Kvælstoffikserende bakterier og planten modificeres. Planten får nitrogen direkte fra atmosfæren, i stedet for energikrævende gødning. [3] MaxiGrowth planterne Kræver minimal gødning og vand Skygger for underliggende jord, og forhindrer dermed ukrudt i at gro Har et stort rodnet, der holder på jorden og forhindrer udvaskning af næringssalte og sprøjterester Kræver minimal pleje Switchgrass Udbytte: t/ha Høst: 1 – 2 gange årligt i 10–15 år. Stor udbredelse i USA Miscanthus Udbytte: t/ha Høst: 1 gang årligt fra et år efter såning. Derefter kan plantekulturen høstes i 20 – 40 år. Dyrkes i Europa Pil Udbytte: t/ha Høst: 3 – 5 år efter såning. Derefter kan pilen høstes hvert andet år i 20 – 30 år. Udbredt i Nordeuropa Miljømæssige fordele [6] Carina Tønnesen s060265, Hans Genee s061895, Jacob Rørbech s062289, Mads Bonde s & Ulrik Nielsen s Gigatønder Tid/år Resultat - Genkanon - Jordbakterie Genoverførsel- transformation Genkopiering – PCR Genisolation - Mapping Genmodificering – vejen til MaxiGrowth [5] Energiafgrøder til bioethanol MaxiGrowth™ Planteoptimering Vejen til større udbytte opnås ved genmodificering af forskellige egenskaber. [1] Association for the study of Peak Oil&Gas, [2] Plant genetic engineering to improve biomass characteristics for biofuels, Mariam Sticklen, current opinion in Biotechnology, : [3] Sinclair TR,et al 2004: Crop transformation and the challenge to increase yield potential. Trends Plant Sci 2004, 9: [4] Salehi H, et al. 2005: Delay in flowering and increase in biomass, Plant Physiol 2005, 162: [5] BionetOnline.org [6] Dansk Landbrugsrådgivning: